CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Smurfs: The Lost Village

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Stacey Harman, Pamela Ribon

Producere:
Mary Ellen Bauder
Jordan Kerner

Fotograf:


Klipper:
Bret Marnell

Komponist:
Christopher Lennertz

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
17-12-13:
Smølferne 2
09-11-12:
Smølferne og den fortryllede fløjte
25-08-11:
Smølferne
 


Smølferne: Den hemmelige landsby

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Animation, Adventure
Varighed:89 minutter
Instruktør:Kelly Asbury
 
Premieredato:30-03-2017
Medvirkende:Som:

Der er penge i Smølfer
 
De sælger, de der små blå mænd – og en enkelt pige – Peyo skabte med sine oprindelige tegneserier i 1958. Mit gæt er, at det må være mange årtier siden, man ikke har kunnet finde en Smølf på hylderne i de danske legetøjsforretninger. De er da også genialt designet de små blå gutter med deres hvide hatte, bukser og kulørte svampehuse, og som legetøj har de den der helt fantastiske 'gotta catch 'em all' kvalitet; der er altid en ny smølf, man kan købe eller ønske sig. Nu kommer så det nyeste bud på en biografudgave at de berømte skovbundsboere. Smølferne: Den hemmelige landsby er det hidtil bedste forsøg, men den er ikke entydigt smølfe-vellykket.


Copyright:
UIP
Mange har undret sig over det tidligere, men nu er hun også selv begyndt. Hvorfor har alle smølferne et definerende karaktertræk – klodset, gammel eller stærk f.eks. – når Smølfine kun er defineret af at være pige? Måske findes svaret i den hemmelige landsby, som Smølfine, Brillesmølf og Stærksmølf kommer på sporet af. Men kan de mon nå at finde den, når de både skal kæmpe sig vej gennem den farlige skov, og samtidig er skarpt forfulgt af den onde troldmand Gargamel? Og hvad venter mon egentlig på dem i den hemmelige landsby?

Tak Smølf for at man endelig har valgt at lave smølferne til en fuldt animeret film, i modsætning til de tidligere hæslige live-action hybrider Smølferne og Smølferne 2. Det visuelle er nemlig klart det bedste ved Smølferne: Den hemmelige landsby. Det er virkelig lykkedes at overføre Peyos oprindelige stil til moderne 3D-animation. Det hyggeligt eventyrlige univers er kulørt, og Smølferne selv har tekstur, så det næsten føles som om, man kan række ud og røre ved dem. Humoren holdes på et niveau, der nok mest vil få de mindste til at grine. Men det er vel også hvad man kan forvente fra en Smølfefilm, og det lykkes endda uden alt for store mængder pruttehumor. Point for det.


Copyright:
UIP
Til gengæld har Smølferne: Den hemmelige landsby svært ved at fokusere på det pussenussede Smølfe-univers. Drama skal der jo til, og hvordan dramatiserer man egentlig Smølferne? I dette tilfælde gøres det desværre ved at falde i alle de fælder så mange amerikanske animationsfilm falder i. Historien står stille mens actionscene følger på actionscene. Popmusik fra bl.a. Demi Lovato stikker distraherende hovedet frem med intet andet formål end at fylde et soundtrackalbum. Selvfølgelig skal alle Smølferne også have en ud-af-det-blå dansescene til sidst. Hvad værre er, så kæmper filmen med at give Smølferne personlighed. Det er lidt et problem at jeg til tider ikke kunne kende forskel på Stærksmølf og Klodsetsmølf, men der går åbenbart mange Smølfer på én personlighed.

Smølferne: Den hemmelige landsby er altså ikke så god, som den kunne være, men den er alligevel et tilforladeligt filmvalg, hvis de mindste skal med i biografen. Historien er sympatisk og universet er langt hen ad vejen vellykket overført. Smølfefans har endelig fået en biograffilm de ikke decideret behøver at skamme sig over. Så håber jeg bare en efterfølger kan finde et lidt mere sammenhængende plot, og gerne lidt mere personlighed til de små blå væsner. Så bliver de jo også sjovere at købe.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Fra hvilken film hører man følgende ordudveksling:

Craig Schwartz: Can I buy you a drink, Maxine?
Maxine: Are you married?
Craig Schwartz: Yes, but enough about me.
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google