CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Umi yori mo mada fukaku

Produktionsland:
Japan

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Hirokazu Koreeda

Producere:
Tsugihiko Fujiwara
Takashi Ishihara
Kazumi Kawashiro

Fotograf:
Yutaka Yamazaki

Klipper:
Hirokazu Koreeda

Komponist:
Hanaregumi

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Efter stormen

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Drama
Varighed:117 minutter
Instruktør:Hirokazu Koreeda
 
Premieredato:25-05-2017
Medvirkende:Som:
Hiroshi AbeShinoda Ryôta
Yôko MakiShiraishi Kyôko

Et japansk nærbillede af bristede illusioner
 
Det er ikke meningen, at det skulle have været sådan, siger bedstemoren. Det kunne lige så godt være overskriften på den japanske hverdagsfilm Efter stormen - et familiedrama. Drama er nok for stærkt et ord - for selv om vi allerede i de første billeder får annonceret et voldsomt stormvejr – endda årets 23. – er det småt med et ydre drama. Det er ikke vejret, men samværet, det her drejer sig om i Kore-eda Hirokazus neorealistiske nærbillede af bristede illusioner og håbløshed.


Copyright:
Øst for Paradis
Scenen er sat i det japanske ”Høje Gladsaxe” – et boligkompleks i en af Tokyos forstæder. I en lille lejlighed mødes den lille familie: den gamle mor, datter, barnebarn og sønnen Ryota – og lidt tilfældigt, den forhænværende svigerdatter. Her tales, mundhugges – hverdagssnak, stort og især småt. Faderbindinger og forsømmelser, alt sammen med en undertone af nostalgisk bitterhed, hvor familierelationen understreges, da moderen fra et lille skrin, fremviser Ryotas navlestreng!

Ryota er en prisbelønnet debutforfatter med romanen ”Det tomme bord” – men det kniber med ”det svære nummer to”. I 15 år har han forgæves taget tilløb og tiden er gået med tabsgivende gambling og et tvivlsomt job som privatdetektiv med ægteskabsbrud og bortløbende hunde som speciale. Gift/skilt med en smuk kvinde, der sammen med deres fælles teenagesøn og en (evt.) ny ven, er ved at få skik på tilværelsen – trods udeblivelse af børne-underholdsbidrag fra Ryotas hånd. En desillusioneret mand midt i en midtvejskrise, hvor udspionering af andre gælder som undskyldning for research til romanen, der aldrig bliver skrevet. Mere en flugt fra hans eget selv – en forgæves jagt efter drømme og et tab af fortiden.


Copyright:
Øst for Paradis
Konfrontationen - og her kommer stormen ind i billedet - venter forude. Tyfonen tvinger for natten den lille familie sammen i lejligheden, og det samvær bliver helt i Kore-edas ånd, det stille opgør, uden den store forløsning. Nok skinner morgensolen bag højhusenes profil, efter at stormen har lagt sig - men selvdestruktionen (vil formentlig?) leve videre.

Efter stormen er følelsernes film. Stille, stille. Med, ikke mindst fra bedstemorens mund, forunderlige skarpe replikker, som f.eks. da hun, som ensom enke, opfordres af datteren til at søge nye venner, afslår med et: nej tak, nye venner betyder blot flere begravelser. Og der tales/snakkes meget – for ligesom i instruktørens tidligere film, bl. a. Still Walking (2008), Min søns familie (2013) og Søstre (2015) (alle mini-familiebilleder) er det i detaljen, man kender mesteren Kore-eda. Igen er vi tæt på en minutiøs gengivelse af dagligdagens virkelighed, hvorfra den store japanske filminstruktør Yasujro Ozu skabte den japanske nyrealisme i 50-60erne. Kore-eda mener dog selv at David Lynch er hans læremester.

Efter stormen er en dokumentarisk kortlægning, hvor ingen almindelighed er overflødig. Redelig, der let rimer på kedelig. Skærper man sanserne, er vi langt fra kedsomheden. Det er rystende, hvor et nok så specifikt hverdagsmiljø, som et kig ind i en lejlighed i et højhus i Tokyo, kan forløse en almen menneskelig spænding og give selvindsigt. For det er det Kore-eda kan, med hjælp fra fremragende skuespillere, ikke mindst Ryotas selvdestruktion (Abe Hiroshi) er nuanceret og indadvendt, så det gør ondt – og irriterer.
”Jeg er ikke hvad jeg ville være”, tilstår Ryotas overfor sønnen. Efter stormen er præcis det den vil være. Et minutiøst gengivet følelsesregister, med små, men vigtige udsving, der har været store nok til, at give instruktøren både guldpalmer og sølvløver.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Lys i mørket17/8
69 Minutes of 86 Days17/8
Hjemme i Verden17/8
Superswede: En film om Ronnie Peterson17/8
Patriarken17/8
The Big Sick17/8
The Dark Tower17/8
Danserinden10/8
Annabelle 2: Skabelsen10/8
Fortiden foran os10/8
Flere bio-anmeldelser
 
Ghost in the Shell11/8
Kong: Skull Island8/8
T2 Trainspotting28/7
20th Century Women25/7
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvor gammel var Steven Soderbergh, da han brød igennem med sex, lies, and video?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google