CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Collateral Beauty

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Allan Loeb

Producere:
Anthony Bregman
Bard Dorros
Kevin Scott Frakes
Allan Loeb
Michael Sugar

Fotograf:
Maryse Alberti

Klipper:
Andrew Marcus

Komponist:
Theodore Shapiro

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Warner Home Video

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
09-09-16:
Eye in the Sky
12-08-16:
Concussion
09-03-16:
Kvinden i guld
16-01-15:
Hundredefodsrejsen
09-12-14:
Forelsket i New York
04-11-13:
After Earth
17-09-13:
Anna Karenina
29-07-09:
Revolutionary Road
20-08-07:
Jagten på lykke
20-04-07:
The Holiday
07-06-06:
Stolthed og fordom
02-06-04:
Calendar Girls
05-05-04:
Love Actually
17-04-01:
Imellem venner
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
DTS-HD 5.1

Ekstra materiale:
Featurette
Collateral Beauty

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Drama
Varighed:120 minutter
Instruktør:David Frankel
 
Anmeldelsesdato:19-05-2017
Medvirkende:Som:
Will SmithHoward
Edward NortonWhit
Kate WinsletClaire
Michael PeñaSimon
Helen MirrenBrigitte
Keira KnightleyAmy
Se komplet creditliste her

Love? Actually Not!
 
Edward Norton spiller den ene halvdel af et reklamefirma-makkerpar. I en scene besøger han sin mor, der har haft en hjerneblødning, og har en dybt underlig samtale med hende. Vi finder aldrig ud af om det er vaskebjørne eller mafiamedlemmer de taler om, men det er egentlig ganske morsomt. Præmissen er at Whit, som Norton hedder i filmen, simpelthen går med på moderens mystiske samtaler, for som han forklarer, hvorfor prøve at tvinge hende ind i den virkelige verden, når det er meget sjovere bare at spille på hendes sære banehalvdel.


Copyright:
Warner Bros.
Whits firma har nemlig problemer. Hans makker mistede for nogle år siden sin datter og er stadig ikke kommet sig over tabet. Det er ret åbenlyst at staklen ikke lever i den virkelige verden længere. Hans kolleger forsøger at give ham mad, betaler hans husleje og lader til oprigtigt at holde af ham. Howard hedder han, og spilles af Will Smith i stærk depri-mode. Whit har hyret en privatdetektiv til at lure på Howard, så de kan få ham umyndiggjort og solgt firmaet til et andet firma, der vil redde alle deres jobs. Vi befinder os altså et sted imellem gode gerninger og rådden opførsel.

Om man kan udholde Skønheden i alting er et spørgsmål om hvorvidt man køber vennernes plan med at få deres ven erklæret gakgak. Da de opdager, at Howard har sendt tre breve til Døden, Kærligheden og Tiden – hans tre hjørnesten i hans filosofi omkring livets store hvorfor-spøgsmål fra den optimistiske åbningsscene – bruger vennerne det imod ham. De hyrer tre skuespillere til at personificere de tre abstrakter og får dem til at opsøge Howard, så han rigtig kan fremstå tosset. At de tre skuespillere hver især prikker de ømme punkter hos deres kontaktperson virker kun særdeles påtaget og kunstigt.


Copyright:
Warner Bros.
Helen Mirren spiller Døden. Hun giver gode råd til søde Simon, spillet af bløde Michael Pena, der kæmper med tilbagefaldende knoglekræft. Keira Knightley er Kærligheden. Selvfølgelig. Hun debatterer ivrigt med Whit, der er blevet skilt og nu har problemer med datterens vrede og skuffelse. Og endelig har Kate Winslet sit hyr med den unge Tid, Jacob Latimore, der provokerer hende til at stole på ham. Og hvis Alan Loeb, der står bag dette sukkermættede drama om tab og accept ellers bare havde holdt sig i den virkelige verden med tre skuespilleres indfletninger i tre pressede reklamefolks hverdag og livets små tilfældigheder for dem med luksusproblemer, så havde filmen nok været til at udstå. Men ak, Loeb synes han gå et lag ned i symbolikken og mod slutningen falder filmen derfor fra hinanden.

Det er ellers synd. Will Smith er muligvis lettere anstrengende som emotionel zombie, men hans møde med Madeleine er noget af det bedste ved filmen. Hun har en støttegruppe for folk, der har mistet deres børn. Howard har aldrig turdet gå ind, men da han endelig vælger at gøre det, får vi nogle fine scener mellem ham og Madeleine. Desværre kan Naomie Harris ikke redde filmen. Hendes Madeleine vejer ikke nok i dette forvirrede melodrama, som fra en traume-vinkel er overfladisk, fra venskabsvinklen kynisk og fra julevinklen med at tage bestik af ens situation og sætte pris på "skønheden i alting" er filmen naiv.

Man kunne ellers nemt have håbet på en Love Actually_v2, især grundet den imponerende rolleliste. Og heldigvis nøjes filmen kun med de fire småhistorier, den fjerde er Howard & Madeleine, men tre ud af de fire ringer hult. Der er naturligvis masser af små fine og sjove bidder med de skønne skuespillere undervejs, Mirren er ganske sjov, og kan man tåle at blive manipuleret og forsøgt at få flået sine tårer ud af øjnene, vil man måske kunne tolerere filmen. Jeg hadede bestemt ikke filmen undervejs – om end den dårlige smag hurtigt indtræf med Whits præmis om at narre Howard: For alles bedste – men det er sikkert kun forbi jeg elsker Knightley, Winslet og Mirren, og jeg har hverken problemer med filmiske fupnumre eller ujævn balanceren mellem realisme og magi, men når en film forsøger at kombinere alle disse halvhjertede elementer, og gør det klistret og klodset og især forpurrer sin egen slutning, så står jeg af.
 
DVD-vurdering
Et enkelt indslag med filmens folk, der taler om magi og fabler. Havde filmen været virkelig vellykket, havde deres fine ord haft større slagkraft.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken af følgende skuespillere blev ikke klippet ud af The Thin Red Line?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google