CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Assassin's Creed

Produktionsland:
USA, UK, Frankrig, Hong Kong

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Michael Lesslie, Adam Cooper, Bill Collage

Producere:
Jean-Julien Baronnet
Patrick Crowley
Michael Fassbender Frank Marshall
Conor McCaughan
Arnon Milchan

Fotograf:
Adam Arkapaw

Klipper:
Christopher Tellefsen

Komponist:
Jed Kurzel

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Fox/Paramount

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
10-04-17:
Allied
17-12-15:
Macbeth
31-10-14:
Frank
27-10-14:
Edge of Tomorrow
06-06-14:
12 Years a Slave
02-11-12:
A Dangerous Method
05-10-12:
Prometheus
15-12-10:
Inception
07-12-09:
Hunger
28-08-07:
300
08-10-02:
The Time Machine
06-02-02:
Dungeons & Dragons
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.39:1

Lyd:
DTS-HD 7.1

Ekstra materiale:
Featuretter, slettede scener + alternativ slutning, billedgalleri, trailers
Assassin's Creed

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Action, Fantasy
Varighed:115 minutter
Instruktør:Justin Kurzel
 
Anmeldelsesdato:29-05-2017
Medvirkende:Som:
Michael FassbenderCal Lynch / Aguilar
Marion CotillardSofia
Jeremy IronsRikkin
Brendan GleesonJoseph Lynch
Charlotte RamplingEllen Kaye
Michael Kenneth WilliamsMoussa
Se komplet creditliste her

Assassino!
 
Det er svært med de spilfilmatiseringer. Hvor bøger, tegneserier og alskens andre medier har leveret forlæg til filmiske mesterværker, så er der endnu ikke kommet en entydigt vellykket filmatisering af et spil. Men nu sker det da, gør det ikke? En filmatisering af en af de mest populære spil-franchises overhovedet fra instruktøren af den anmelderroste Macbeth med en rolleliste, der inkluderer Michael Fassbender, Marion Cotillard, Jeremy Irons, Brendan Gleeson og Charlotte Rampling?! Jeg har desværre dårlige nyheder: Assassin's Creed er en opsvulmet, selvhøjtidelig og kedelig omgang rod, hvor selv fans af spilserien skal lede længe efter noget at glæde sig over.


Copyright:
Fox film
Ok, hvor skal jeg begynde? Callum Lynch (Michael Fassbender) skal henrettes – for noget så ufrivilligt komisk som 'alfons-mord' – men i stedet vågner han op i et high-tech fængsel, drevet af det skumle firma Abstergo. Jeg håber du er med indtil videre, for nu bliver det mærkeligt. Abstergo-lederne; far og datter, Sofia (Marion Cotillard) og Rikkin (Jeremy Irons), installerer Callum i en maskine – den såkaldte Animus – hvor han skal gennemleve sin forfaders (Michael Fassbender – nu med hætte) minder fra 1400-tallets Spanien. Ser du, Callum nedstammer fra en hemmelig orden – assassins – der i århundreder har dystet med endnu en hemmelig orden – tempelridderne – om at finde en artefakt kaldet Apple of Eden, der rummer kimen til menneskets fri vilje. Men hvem skal Callum mon holde med, og hvem står egentlig bag Abstergo?

Ovenstående lyder som noget fjollet rod, og det er det også, men det er faktisk en historie, der er ganske tro mod forlægget, blot med et par temmeligt vigtige forskelle. Hvor de første Assassin's Creed spil leverede deres gakkede historie som et konspirationsteoretisk mysterie, så leverer filmudgaven hele setuppet med flotte hvide bogstaver på sort baggrund i de første sekunder af filmens spilletid. Derefter bruges den næste time på at forklare det igen i meget langsommelige samtaler. Hvor spilserien bruger sin fjollede 'illuminati-confirmed'-sci-fi fortælling som en rammehistorie for den actionfyldte historie i fortiden, så vælger filmen at sætte næsten alt fokus på den nutidige rammehistorie.

Den vægtning kunne måske have fungeret, hvis det ikke var fordi Assassin's Creed tager sig selv så ulykkeligt alvorligt. Her er ingen blink til kameraet, der afslører hvor rodet og langt ude hele historien er, i stedet stirrer de uheldige skuespillere trist på hinanden mens de leverer alvorstynget eksposition om Abstergo, Templars og Animus. Ingen af karakterene har så meget som antydningen af personlighed, og de mange gode skuespillere bevæger sig søvngænger-agtigt frem til filmens konklusion. Det er simpelthen dræbende kedeligt, og jeg tør slet ikke gætte på hvor lidt mening det hele giver uden forhåndsviden fra spillenes verden.


Copyright:
Fox film
Ok så, men action må der da være? En stor del af spillene kan jo karakteriseres som middelalder-parkour med køkkenknive i ærmerne. Og jo, her er da en lille håndfuld actionscener, især når vi rejser tilbage i tiden. Desværre er de klippet på en måde, der ødelægger al fornemmelse af filmisk geografi. Endnu værre så har instruktør Justin Kurzel valgt at fylde alle scener med enorme mængder støv, røg og hvad der ellers kan spærre udsynet. Hvad der i Macbeth fremstod som et stilistisk valg, virker mest af alt her som et forsøg på at sløre de ikke helt vellykkede visuelle effekter, der til tider realiserer 1400-tallets Spanien på cirka samme måde som en Pyrus-julekalender ville gøre det. Kombineret med en film, der er lyssat så mørkt, at jeg ofte ikke kunne se skuespillernes ansigter, bliver resultatet en mudret billedside, der fuldstændigt underminerer actionscenerne og står i skarp kontrast til den solbeskinnede og kulørte stil fra spillene.

Fans af spillet kan glæde sig – lidt – over en enkelt sekvens, der semi-vellykket reproducerer spillenes hustagsløb. Men også denne undermineres af konstante klip til Fassbender i Animus – der af uvisse årsager i filmen er forvandlet til en ufrivilligt komisk robotarm, som den stakkels skuespiller hænger og dingler i. Åh nej. Men måske er der alligevel håb. Spilserien startede også ambitiøst men monotont, og det var først det andet spil, der for alvor fik formularen på plads. Er det mon også tilfældet for filmudgaven? Bedre held næste gang Assassino!
 
DVD-vurdering
Instruktør Justin Kurzel fylder meget i bonusmaterialet på blu-ray'en. Han er naturligvis en del med i den fem-delte og udmærkede bag kameraet-dokumentar 'Take the Pledge', og yderligere er han den ene del af en række samtaler mellem ham og fire af filmens nøglefolk: Komponisten, klipperen, fx-lederen og forfatteren. Tilsammen en times spændende making of-underholdning.

Ellers får vi også hans forklaring på hvorfor de slettede scener (der er ti, inklusive en alternativ slutning) endte på klippegulvet samt et billedgalleri og et par trailers. Klart værd at se.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Darling19/10
Kære far19/10
Brylluppet12/10
Snemanden12/10
Good Time12/10
Blade Runner 20495/10
My Little Pony: Filmen5/10
Gensynet5/10
The Beguiled5/10
Hobbyhorse Revolution4/10
Flere bio-anmeldelser
 
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Boss Baby15/9
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket år blev Technicolor introduceret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google