CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Suntan

Produktionsland:
Grækenland, Tyskland

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Argyris Papadimitropoulos, Syllas Tzoumerkas

Producere:
Argyris Papadimitropoulos
Phaedra Vokali

Fotograf:
Christos Karamanis

Klipper:
Napoleon Stratogiannakis

Komponist:
Yannis Veslemes

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Det Danske Filminstitut

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
06-04-17:
Chevalier
 


Suntan

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Komedie, Drama
Varighed:104 minutter
Instruktør:Argyris Papadimitropoulos
 
Premieredato:08-06-2017
Medvirkende:Som:
Makis PapadimitriouKostis
Elli TringouAnna
Dimi HartJason

Græk midvejskrise og nøgne kroppe
 
Åbningsbilledet lader os ikke i tvivl. En ensom mand går i land med kuffert og taske. Ene på havnekajen med bugt og bjerge i baggrunden. Det er ferieøens nye 42-årige læge, der bliver budt velkommen af borgmesteren til den græske ø Cycladic, der som mange andre turistparadiser om sommeren invaderes af ungdommens vildskab, med sprit og frækt frisind – ikke mindst på de mange nøgenbadestrande.


Copyright:
DFI
Doktor Kosti kæmper sig gennem vintermørket, kun få patienter, hvor end ikke jul- og nytårsfesterne virker særlig opmuntrende på den indadvendte læge. Men det skal blive anderledes – for sommerens dårskab kommer med de mange unge turister, der mangedobler indbyggertallet.
Doktoren hvirvles ind ungdomsgalskaben med pool-parties, hvor alle kysser alle i en vild never-ending ophidsende dans i et mix af sex og sprut. Ingen er kommet til øen for at være alene, fastslår en fra den unge gruppe, som får Kosti til at føle sig 'ung med de unge' – sådan da. For efter et "strandknald" med den 21-årige Anna bliver vor doktor besat/forelsket i den unge frigjorte pige. Og det får følger: Pligtforsømmelse, desperation over Annas manglende engagement – fornedrelse og afvisning fra den unge gruppe, der før syntes at han var en hyggelig gammel mand, der gav bajere og dansede så sjovt. Nu er han en belastning for gruppen – og allermest for Anna.

En deroute med katastrofale pligtforsømmelser og en total blindhed overfor Annas afvisning. Deja vu? En duft af Lolita, en snært af Achenbach fra Døden i Venedig – og alle de andre, der har måtte sande at ungdommens vår aldrig kommer tilbage. At ansvars-og sorgløshedens motto "lev stærk dø ung" tilhører de unge.
Suntan er filmen om ensomhed og besættelse, men også et nærbillede af den vilde sex- og drukkultur, som den lokale befolkning må lade sig terroriserer af i et par måneder, for økonomisk at kunne overleve resten af året. Den græske instruktør Argyris Papadimitropoulos har ikke lagt fingrene i mellem.


Copyright:
DFI
Doktor Kostis tunge indadvendte figur er glimrende skildret af Makis Papadimitriou. Vi følger hans desperate forsøg på nå tilbage til ungdommens kilde – trods hængebug, blegfed og fedtet hår. Men ind bag masken kommer vi ikke rigtig. Hvorfor havnede han på øen? Hvad bærer han på af sorg og glæder. Et glimt af fortid, hvor Kosti møder en lægeven, der har haft succeser i USA, antyder en skuffet, mislykket mand. Men vi vil vide mere end en antydning. Vi ved alt for lidt – og slet ikke nok til helhjertet at tro på slutningens ægthed. Suntan er en smuk billedbog – med masser af unge nøgne kroppe, azurblåt hav og hvide strande. Kontrasten er stor mellem naturens storslåethed og den vulgær ungdomsturisme. Doktor Kostis manglende selverkendelse og nederlag er voldsomme, men mangler den ægte smerte, der ville få filmen til at hæve sig over det forudsigelige.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertets vej22/6
Shalom Italia22/6
Table 1922/6
Transformers: The Last Knight21/6
Kaspar Rostrup19/6
Ulv i fåreklæder15/6
All Eyez on Me15/6
Sieranevada15/6
Den bedste mand15/6
It Comes at Night15/6
Flere bio-anmeldelser
 
xXx: Return of Xander Cage23/6
Manchester by the Sea7/6
Underverden6/6
Jackie2/6
Jeg, Daniel Blake30/5
Assassin's Creed29/5
Nocturnal Animals26/5
Why Him?23/5
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken fransk skuespiller må lade som om han er bøsse for ikke at blive fyret i Le Placard - Ud af skabet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google