CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Sieranevada

Produktionsland:
Rumænien

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Cristi Puiu

Producere:
Anca Puiu

Fotograf:
Barbu Balasoiu

Klipper:


Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Natlys

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Sieranevada

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Komedie, Drama
Varighed:173 minutter
Instruktør:Cristi Puiu
 
Premieredato:15-06-2017
Medvirkende:Som:
Mimi BranescuLary
Judith StateSandra
Bogdan DumitracheRelu
Dana DogaruNusa
Sorin MedeleniToni
Ana CionteaAunt Ofelia

Tre timer i en tæt pakket forstadslejlighed
 
Kunne du tænke dig at opholde dig to-tre timer i en tæt pakket forstadslejlighed, hvor det myldre med fremmede, ofte voldsomt diskuterende, grådlabile mennesker – en klaustrofobisk tanke – som man straks må afvise. Og det skal man ikke. For en sådan konfrontation/oplevelse er den rumænske film Sieranevada – og det er en rystende, vedkommende oplevelse.

Stedet er en forstadslejlighed til Bukarest i et trøstesløst betonbyggeri – bygget dengang til kommunist-pampere på et vist socialt niveau. Anledningen er en traditionel familiesammenkomst, for at mindes familiens overhoved, Emil, 40 dage efter hans død – hvor den ortodokse præsts velsignelse af de fremmødte og det velforberedte traditionelle måltid, må udskydes og udskydes, da præsten, i fuld ornat og hans hjælpere, lader vente på sig.


Copyright:
Natlys
Cristi Puiu, som vi husker fra mesterværker som Hr. Lazarescus sidste rejse (2005) og Aurora (2010), har gjort det igen. Ubarmhjertigt, vedholdende mikroskoperet den rumænske middelklasse. Fastholdt det absurd ulidelige i vores hverdag. Vi er sammenstuvede i et familiefællesskab: Tre brødre, en søster, mor, tante, onkel, fætter, svoger, baby og det løse, ialt 16 styk, hvis jeg da ellers har talt rigtigt i menneskemyldret, hvor dørene ustandselig går op og i, til den trange korridor. Man undres over, at der overhovedet er plads til et kamera. For vi er de næste mange timer lukket inde, sidder bogstaveligt på skødet af familien, hvor mange lag skal afdækkes. Luis Buñuelsk i sin absurditet og sorte humor – helt i tråd med Thomas Vinterbergs Festen – både det håndholdte kamera og familie tilståelserne.

Cristi Puiu vil endnu tættere på. Insisterende, aldrig bange for at kede med lange, lange indstillinger og tomgangssnak. Og der bliver snakket. Ikke kun om afdøde Emil. Vi når vidt omkring. Fra det nære til verdenssituationen. Det er kun tre dage efter angrebet i Paris på Charlie Hebdo. Konspirationsteorier omkring 9/11 og CIA’s rævekager, er den yngste bror ikke i tvivl om. Ude i køkkenet forsvarer tanten, det gode gamle kommunistiske regime, der gav Jer gratis uddannelse, job og billige boliger – alt imens søsteren småtuder over, at det rumænske kongedømme er afskaffet. På det helt nære plan sidder tante Ofelia, det mest af filmen, hulkende med ryggen til dem/os, over sin utro mand, der senere dukker op for ynkeligt at forsvare sig. Og så kommer præsten endelig. Med fuld ornat, fuldskæg og kordreng. Nu skal vi alle velsignes – og mindemåltidet kan begynde. Præsten får også sin monolog, hvor hans pointe er, at frelseren måske er kommet, uden at vi har opdaget det.


Copyright:
Natlys
En syg ung pige (narkoman?) dukker op for at brække sig på toilettet og falde om på divanen, endda på afdøde Emils allerpæneste overlæge-habit – som pigerne ihærdigt forsøger at lægge ind, så yngste søn symbolsk kan videreføre Emils minde. Det minde, der nu heller ikke helt overraskende, er så uplettet. For selv om vi hele tiden bliver hvirvlet rundt mellem sørgegæsterne – er der en person, Lary (Mimi Branescu) læge som faderen – der er en slags hovedperson. En observatør, der med et let ironisk smil er tilskuer til den kære familie. Det er også ham og konen, der åbner og slutter filmen – de eneste to scener udenfor lejligheden – ganske vist også i et lukket rum, bilen.
Allerede åbningsscenen er så skæv og anderledes i sin fastholden af en minimalistisk-hverdag. En mand går ud af bilen, går op i opgangen i en trist nedslidt lejekaserne. Vi venter den tid, det nu tager, til han kommer ned igen, vi fornemmer to kvinder og et barn, der taler sammen på afstand. En laaaaaaaang flere minutters fastindstilling, der ender med, at manden (Lary) og konen sætter sig ind i den ulovligt parkerede bil, for at diskuterer en Askepot-kjole til datteren og Brødrene Grimms forhold til Disney figurerne.

Skingrende absurd, sort humor og et forvarsel om hvad vi kan vente os - så flygt ikke skrigende ud af biografen, men indstil sindet på tålmodighed, irritation, tæt på kedsomhed – og få, garanteret, en helt usædvanlig oplevelse, de næste tre timer, hvor vi tager turen ind i mini-hverdagens trivialiteterne.
Sieranevada er en unik film. Giver man sig tid, er den nuanceret, skræmmende – og samtidigt et alment menneskeligt billede. Træd indenfor og bliv en del af mylderet. Oplev smerte og glæden sammen med de mennesker – der netop er mennesker. Et sjældent ægte kunstværk, der ikke må drukne i mainstreamens klicheer, dertil er filmen for ægte vedkommende.
Og hvorfor nu den titel: Sieranevada? – en spansk bjergkæde stavet forkert(!) – ja, det er lige så absurd og skævt som filmen – og livet.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
69 Minutes of 86 Days17/8
Hjemme i Verden17/8
Superswede: En film om Ronnie Peterson17/8
Patriarken17/8
Lys i mørket17/8
The Big Sick17/8
The Dark Tower17/8
Danserinden10/8
Annabelle 2: Skabelsen10/8
Fortiden foran os10/8
Flere bio-anmeldelser
 
Ghost in the Shell11/8
Kong: Skull Island8/8
T2 Trainspotting28/7
20th Century Women25/7
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem er ikke en "mystery man"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google