CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Souvenir

Produktionsland:
Belgien, Luxembourg, Frankrig

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Bavo Defurne, Jacques Boon, Yves Verbraeken

Producere:
Yves Verbraeken

Fotograf:
Philippe Guilbert
Virginie Saint-Martin

Klipper:
Sophie Vercruysse

Komponist:
Thomas M. Lauderdale
Pink Martini

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Another World

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
18-08-17:
Elle
16-03-17:
Elle
29-08-16:
Valley of Love
03-12-15:
Louder Than Bombs
11-07-08:
Mamma Mia!
18-07-06:
Ulvetider
25-10-05:
I Heart Huckabees
11-08-03:
8 kvinder
25-11-02:
Pianisten
06-06-01:
Hånden på hjertet
 


Souvenir

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:DRama, Romantik
Varighed:90 minutter
Instruktør:Bavo Defurne
 
Premieredato:24-08-2017
Medvirkende:Som:
Isabelle HuppertLaura Cheverny
Kévin AzaïsJean Leloup
Johan LeysenTony Jones

Leverpostej og Melodigrandprix
 
Der er film, der er drivende sentimentale, banale, forudsigelige og fyldt med klicheer – og som vi bare elsker. Nogle husker den amerikanske filminstruktør Douglas Sirks 50'er forkætrede 'mesterværker' (f.eks. All That Heaven Allows, 1955) – de fleste i det ydre kitsch og Kleenex krævende. Sådan er den belgiske film Souvenir. Godt nok ikke et mesterværk, men en solid smil-gennem-tåre-film – båret oppe, nej, løftet op, af den talrige gange César-nominerede (16 nomineringer, senest for Elle, 2016) franske verdensstjerne, med mere end 100 film bag sig: Isabelle Huppert. Og det er hendes film.


Copyright:
Another World Entertainment
Lillian står smuk og make-uppet, med hårnet og hvid kittel, ved samlebåndet, hvor formleverpostejerne monotont ruller forbi, medens hun med sine smukke hænder dekorerer, hver enkelt postej med laurbærblade, timiankvist og røde bær. Kedsommelig rutine – og når fyraften-sirenen gjalder, venter der kun ensomhed for nedrullede gardiner, "en lille en" og belgisk tv’s mange tåbelige quizzer. Lillian bærer på en hemmelighed – hun er slet ikke Lillian – hun er den glemte sangstjerne Laura, der (som du jo nok husker!) i 1974 tabte til ABBA i Melodi Grandprix – og bagefter langsomt forsvandt i glemslen. For apatisk og selverkendende, at ende anonym, alene med glamourminderne (Souvenir) – det hed hendes Eurovisions sang for øvrigt fra dengang!

Men sådan kan det ikke blive ved. Den smukke, velpresserverede leverpostej dekoratør, bliver genkendt af en fabrikskollega, den 21-årige Jean (Kevin Azais), hvis far i sin tid, var vildt optaget/betaget af den kendte sangerinde.
Selvfølgelig forsøger Lillian heftigt, at fornægte sin sande identitet – men sandheden afdækkes langsomt samtidigt med, at et kærlighedsforhold opstå dem imellem. Jeans mål er at tage springet fra amatørbokser til professionel – hendes er anonymiteten. Alligevel overtaler han hende til, for blot én gangs skyld, at optræde, uden publicity, ved et lukket arrangement i bokseklubben. Og så er proppen af flasken. Laura har fået sit, ganske vidst beskedne, comeback. Men det skal blive til mere...
Udover tilbagevenden til showbizz, på godt og ondt – giver den markante aldersforskel de to love-birds imellem, problemer. "Mors søde dreng – med muskler af beton" – som Laura synger, i sin nye kærlighedschanson – bor stadig hjemme og skal holde spisetiderne. Lidt humor har Souvenir da heldigvis.


Copyright:
Another World Entertainment
Den belgiske instruktør Bavo Defume har med sin spillefilm nummer to, genskabt en stil, der både i farveholdning ligger tæt på technicoulor og melodi grandprix’ pailletregn. Dejlige Isabelle Huppert får lov til, inden for det klichefyldte manuskript, at nuancere flitterstadsen – og ikke mindst vise, at hun har sceneudstråling og endda kan synge – det gjorde hun sidst i François Ozons 8 kvinder (2002). De gamle tresser/halvfjerdser kropsnære kjoler med slids og pailletter, hives frem – og selv de nykomponerede comeback sange af Pink Martini, har ægte lyd fra dengang. Ekkoet fra Juliet Greco og Village People.

Forteksterne viser tusindvis af bobler, der driver hen over lærredet – champagnebobler, gætter vi. Nej, et nærbillede viser, en hovedpinetablet, der opløses i et glas vand. Sådan er filmen. Begge dele. Man nyder og beruser sig i et kitschet univers, så længe det vare – forudsigeligt og melodramatisk. Isabelle Huppert leger os ind i banaliteterne, uden at vi behøver at skamme os eller få tømmermænd – bare man gør sig klart, at sødsuppe-historien om en popstjernes tilbagekomst, ikke nødvendigvis bliver en stjernekomedie.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Mother!14/9
Team Hurricane11/9
De vildfarne7/9
Stefan Zweig - Farvel til Europa7/9
Logan Lucky7/9
It7/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film har Phillip Noyce ikke instrueret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google