CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Aldrig mere i morgen

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Erik Clausen

Producere:
Maja Dyekjær

Fotograf:
Kim Høgh

Klipper:
Henrik Vincent Thiesen

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
29-06-15:
Mennesker bliver spist
25-12-14:
All Inclusive
13-12-10:
Frihed på prøve
16-08-10:
Alting bliver godt igen
22-07-07:
Ledsaget udgang
05-10-04:
Villa Paranoia
06-02-01:
Slip hestene løs
 


Aldrig mere i morgen

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Drama
Varighed:96 minutter
Instruktør:Erik Clausen
 
Premieredato:31-08-2017
Medvirkende:Som:
Erik ClausenThorvald
Bodil JørgensenEnglen
Nicolas BroSønnen Vincent
Marijana JankovicAlice
Elith Nulle NykjærOle
Britt BendixenBente

Uden Erik Clausen ville dansk film være fattig
 
"Det er begrænset hvad man skal finde sig i, selv om man er død!". Det er en, blandt mange, groteske replikker i Erik Clausens nye film Aldrig mere i morgen. For Clausen er død – sådan da – for han har fået lov til, sammen med sin beskyttende engel (Bodil Jørgensen), efter sin fysiske død, usynlig at gå rundt blandt de levende – ikke mindst blandt familien – og der opleve, hvad de tænker om ham som far, hustru, søn etc. Og det er en sandhedens time, der vil noget.


Copyright:
Nordisk Film
Aldrig mere i morgen er Erik Clausens 14. spillefilm. Gennem de mange film har vi fulgt Vesterbrodrengen, den jævne mand, ham med giro 413, kolonihavehuset, slagfærdig, fræk, ofte tæt på en håndfuld øretæver og en flad vittighed. Den lille mand op mod samfundet, arbejdsgiverne, autoriteterne og alt det forlorne i vores forbrugersamfund. Altid loyal overfor dem, der er i klemme. Det er nogle af Erik Clausens fornemste kendemærker.
Denne gang er Clausen den 75-årige højtråbende, selvoptagne, succesfulde maler Thorvald Mors, oprindeligt fra Mors, nu med slot i Sydfrankrig og atelier på Vesterbro. Der er både oprør, kaos og vrede i den gamle kunstner – med fed bankkonto og billeder i det højere prislag. Dominerende og selvbevidst, med et ego, der ikke giver plads for andre – heller ikke til familien. Vincent (Nicolas Bro), hans voksne søn, der uden samme succes er gået kunstmalervejen, erkender overfor sin psykolog, at "han hader faderen". Ekskonen (Britt Bendixen) er trynet og aldrig kommet sig over, at han forlod hende til fordel for unge smukke kreative Alice (spillet dejligt indforstået af Marijana Jankovic), der selv om hun elsker ham højt, alligevel må erkende, at der mangler noget. Kun hos deres lille datter Lucia er der ægte kontakt og kærlighed. "Hellere ægte storhedsvanvid end falsk beskedenhed" er Torvalds erklærede motto. Og det lever han til fulde op til.

Men, ak, nok så stor en kunstner, dø skal han – og det bliver endda midt i kunsten, under et interview, hvor han med penslen dyppet i sort, falder om af et hjertetilfælde. Et herligt Clausen-spark til journaliststanden: "Skynd dig, tag et billede at mig og den dødende kunstner", råber journalisten begejstret til fotografen.
Thorvald bliver hospitals indlagt. Selv fra hospitalssengen råber og dirigerer han, da en engel (Bodil Jørgensen) sætter sig på hans sengekant for at fortælle ham at nu skal han dø – men, at han får et par dage inden begravelsen, hvor de to sammen, usynligt kan observere, hvordan de nærmeste reagerer på hans død. Og det bliver et chok for egotripperen. Med englen ved hånden må han tage sit afsluttede liv op til revision – en erkendelse, hvor moralisten og optimisten Erik Clausen lader egoistens død være katalysator for både tilgivelse og kærlighed.


Copyright:
Nordisk Film
Aldrig mere i morgen er en anderledes film end de 13 andre film. Selvfølgelig er der små spark til forlorenhed og falske idealer – men her spiller Erik Clausen, en sjælden gang, en helt igennem utiltalende person – uden empati, tanker eller omsorg for andre end sig selv (og lidt datteren). Vi har her vældig svært ved identifikationen, for nok er mange af hans tidligere karakterer stereotyper og budskabet entydigt, men deres menneskelighed og humor gør, at vi alligevel holder af dem. Med Thorvald Mors kniber det. For nok er han en stor anerkendt kunstner, men som menneske et afstumpet, unuanceret, utiltalende braldrehoved. Når troværdigheden er så lille, ligger forklaringen muligvis i det faktum, at Erik Clausen ikke er skuespiller, men eminent god til at spille Erik Clausen – og som Thorvald, er han netop alt andet end sig selv. Bodil Jørgensens engel, med rød mund og storblomstret kjole, klæder Erik Clausens figur, men giver ikke plads til mange nuancer. "Nulle" (Elith Nulle Nykjær) har traditionen tro, en lille rolle som underdog – hvorimod Leif Sylvester for en gang skyld ikke står på rollelisten.

Det er modigt og vigtigt, at tage den tabuiserede død op som tema – helt i fortsættelse af hans forrige film Mennesker bliver spist (2015) om en ældre dement mand. Aldrig mere i morgen er lidt groft skåret – manuskriptet er skrevet i fællig med datteren Louise. Stadig fuld af flabet humor, provokationer og en morale om tilgivelse og hyldest til fællesskabsfølelse – i kærlighed til mennesker. Mere død er Clausen heller ikke.
Uden Erik Clausen ville dansk film være fattig. "Jeg tror din begravelse bliver en stor succes", siger englen. Aldrig mere i morgen fortjener det.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Mother!14/9
Team Hurricane11/9
De vildfarne7/9
Stefan Zweig - Farvel til Europa7/9
Logan Lucky7/9
It7/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har instrueret den ubetalelige 'mockumentary' This is Spinal Tap?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google