CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Beauty and the Beast

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2017

Manuskript:


Producere:
David Hoberman
Todd Lieberman

Fotograf:
Tobias A. Schliessler

Klipper:
Virginia Katz

Komponist:
Alan Menken

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
12-09-16:
Junglebogen
03-08-15:
Eventyret om Askepot
21-10-14:
Maleficent
21-07-14:
Saving Mr. Banks
25-06-13:
Beautiful Creatures
17-04-08:
Fortryllet
14-04-05:
De-Lovely
17-11-04:
Skønheden og udyret [I]
13-11-02:
Skønheden og Udyret (91)
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
DTS-HD 5.1

Ekstra materiale:
Featuretter, slettede scener, musikvideo
Skønheden og udyret

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Fantasy, Musical
Varighed:129 minutter
Instruktør:Bill Condon
 
Anmeldelsesdato:14-08-2017
Medvirkende:Som:
Emma WatsonBelle
Dan StevensBeast
Luke EvansGaston
Josh GadLeFou
Kevin KlineMaurice
Ewan McGregorLumière
Se komplet creditliste her

Et skud nostalgi
 
Er du en del af de efterhånden mange generationer, der har et nært forhold til Disneys animerede klassiker Skønheden og Udyret fra 1991, så kan du godt gøre dig klar til at blive ramt. Nostalgi-speederen er nemlig trykket helt i bund i denne nye live-action udgave af historien. Det er en uhyre trofast – også for trofast – gengivelse af den oprindelige film. Af samme grund kommer Skønheden og udyret ikke op på den mere originale tolkning af materialet i f.eks. den nye Junglebogen, men den falder heller ikke til jorden.


Copyright:
Walt Disney Studio Motion Pictures
Du ved allerede hvad det her går ud på. I en lille landsby bor den smukke unge kvinde Belle (Emma Watson), der drømmer sig væk til et større liv end at blive forfulgt af den selvglade frikadelle af en muskelmand Gaston (Luke Evans). Efter en ulykke i skoven søger Belles excentriske far Maurice (Kevin Kline) ly i et stort mystisk slot. Det viser sig at være beboet af et udyr (Dan Stevens), der arrigt tager Maurice til fange. Heltemodigt tager Belle hans plads i fangenskab, og må nu leve med udyret og hans levende inventar, der bl.a. inkluderer lysestagen Lumiére (Ewan McGregor), uret Cogsworth (Ian McKellen) og tekanden Mrs. Potts (Emma Thompson). Men uhyret gemmer på en hemmelighed i slottets vestfløj, og er han mon virkelig så slem under den farlige overflade?

Det er ikke svært at prikke huller i Skønheden og udyret. Først og fremmest er ellers normalt gode Emma Watson desværre underligt fejlcastet til rollen som Belle. Hendes præstation er flad, og hendes samspil med det delvist computeranimerede udyr er uden skyggen af kemi. Hendes blide tilstedeværelse stemmer ikke overens med den temperament- og længselsfulde Belle. Generelt virker skuespillerne noget overvældede af det store maskineri der omgiver dem, og de kæmper med at få de animerede forlæg til at give mening i menneskeform. De eneste to der kommer helskindet igennem er faktisk Dan Stevens, der præsenterer udyret i sin egen hovne udgave, og Luke Evans, der rammer en komisk, men stadig intimiderende, Gaston ret godt. Forsøg på humor falder ellers generelt bragende igennem for alle over børnehavealderen.


Copyright:
Walt Disney Studio Motion Pictures
Det lyder skidt, og det er det sådan set også, men Skønheden og udyret opvejer heldigvis på andre fronter. Først og fremmest er den visuelt betagende. Universet fra den oprindelige film er overført i eventyrligt smukke billeder, båret af en ekstremt imponerende computerforstærket scenografi. Af samme grund er filmen værd at se på et kæmpe lærred, gerne i 3D-udgaven, der for en gangs skyld lader ting komme ud i salen i stedet for blot at skabe dybde. Det er enormt vellykket og gør Skønheden og udyret til en stor visuel oplevelse. Det aspekt kunne ikke være bedre.

Og så er der Alan Menkens bombastisk romantiske musik, der opvejer for alle de følelser skuespillerne kæmper med at få leveret. Musical-numrene er velkoreograferede, og der bliver endda plads til et par nye sange, der ikke gør sig alt for bemærkede, men passer fint ind med de mere berømte af slagsen. Det inkluderer bl.a. en fantastisk udgave af "Be Our Guest", der bliver næsten abstrakt i sit fokus på form og farve. Her opnås undervejs øjeblikke af ægte filmmagi.

Skønheden og udyret er altså lidt af en blandet pose. Som selvstændig film undermineres den af middelmådigt skuespil, men som visuelt betagende reference til originalen er den en ekstremt underholdende oplevelse. Gå trygt i biografen for en dosis imponerende nostalgi - ikke for en nytænkning af den oprindelige historie.
 
DVD-vurdering
Halløj, hvor nogen bare kan. Kan levere: Underholdende bonus. Med bare en enkel disk giver Disney os en herlig omgang ekstramateriale med Skønheden og udyret. Vi får både standard-indslagene men også noget så sjældent som optagelserne fra prøverne, og generelt højt humør fra de involverede. De er tydeligvis begejstrede for filmen, og det smitter overraskende af på os på den anden side af skærmen.
Der er en del sang og musik i de mange bag kameraet-indslag, hvor den 28 minutter lange "En skønhed af en fortælling"-featurette er specielt vedkommende.
En fin lille bonus er at kunne opleve filmen med en lang overture og tilmed med sing-a-long-tekster.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
JimmiNu
9-9-2017 21:31
YybeGI http://www.FyLitCl7Pf7ojQdDUOLQOuaxTXbj5iNG.com


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brad's Status14/12
Stalins død14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spillede den stoiske sensei i 1984-hittet The Karate Kid?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google