CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The LEGO Ninjago Movie

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Bob Logan, Paul Fisher, William Wheeler, Tom Wheeler, Jared Stern, John Whittington

Producere:
Roy Lee
Dan Lin
Phil Lord
Christopher Miller
Chris McKay

Fotograf:


Klipper:
David Burrows
Garret Elkins
Ryan Folsey
Julie Rogers
John Venzon

Komponist:
Mark Mothersbaugh

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Warner

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
30-06-17:
LEGO Batman filmen
25-07-16:
Kung Fu Panda 3
18-11-14:
22 Jump Street
01-07-14:
LEGO-filmen - et klodset eventyr
14-06-12:
21 Jump Street
09-11-11:
Kung Fu Panda 2
05-08-10:
The Karate Kid
21-01-10:
Det regner med frikadeller
29-12-08:
Kung Fu Panda
 


LEGO Ninjago filmen

Anmeldt af:Lauge Hendriksen
Genre:Animation, Action
Varighed:102 minutter
Instruktør:Charlie Bean
Paul Fisher
Bob Logan
 
Premieredato:21-09-2017
Medvirkende:Som:

Lego har glemt de barnlige voksne
 
Da Lego og Warner Bros. annoncerede en spillefilm om Lego, havde de færreste forventet noget særlig godt eller underholdne. Men instruktørerne Phil Lord og Christopher Miller tog godt og grundigt fusen på alle med en hylende morsom film. Og samtidig indeholdte LEGO-filmen - et klodset eventyr en morale, som alle der har leget med Lego kunne relatere til – slip fantasien løs og vær din egen skaber. Lord og Miller beviste, hvad animationsstudiet Pixar var så dygtige til op gemmen 00’erne, at det er muligt at lave film til børn i alle aldre, så længe man fortæller en god og vedkommende historie. I år fulgte Lego og Warner Bros. op med LEGO Batman filmen, der var næsten lige så succesfuld som den første. Nu er turen så kommet til den tredje spillefilm fra Lego-universet, og denne gang følger man en gruppe ninjaer, der bor i byen Ninjago.


Copyright:
Warner Bros.
Drengen Lloyd lever et noget splittet liv. På det ene tidspunkt er han forklædt som Den Grønne Ninja, der forsvarer byen Ninjago mod den onde Lord Garmadon. Når han ikke er Ninja, er Lloyd en ganske almindelig skoledreng, der er hadet over hele byen for at være søn af selvsamme Lord Garmadon. Men for Lloyd er det svært at skelne de to liv fra hinanden, og da han en dag lader følelserne løbe af med sig, kommer han til at tilkalde det store monster Miuawzilla. Lloyd og Lord Garmadon bliver tvunget til at skulle arbejde sammen, for at kunne genskabe freden. Sammen med Lloyds ninjavenner tager de ud på en farefuld færd, og langsomt lærer far og søn hinanden bedre at kende.

Efter de første to Lego-film har jeg fuldstændig overgivet mig til at blive forført at det bizarre klodsede univers. Men desværre besidder Lego Ninjago filmen ikke de to forrige films forunderlige og selvironiske distance til sit eget medie. Filmen lider under en ræderlig start, der foregår i den "virkelige verden" med "rigtige" mennesker. En dreng kommer ind i en kinesisk antikvariatbutik, hvor han møder en gammel kineser (Jackie Chan), der vil fortælle ham en historie gennem legoklodser. Hvor de forrige film er historier set fra legoklodsernes perspektiv, gør Lego Ninjago filmen sig selv den bjørnetjeneste, at den fra starten af gør opmærksom på, at det er en historie fortalt med legoklodser. Spring derfor de første syv minutter af filmen over og hop ind i filmen når historien om Lloyd og de andre ninjaer starter.


Copyright:
Warner Bros.
Filmen har enkelte scener, som både børn og voksne kan finde underholdne. Som da Lego-cyborgen Zane i en kampscene begejstret siger til de andre: "Vi er ligesom Beatles! Du kan være John, du kan være Paul, du kan være George, og jeg er computeren, der får det hele til at fungere." Det er sådanne jokes, der formentlig flyver over hovedet på de mindste, og hvor de voksne kan grine for sig selv, mens de små legoklodser forsætter deres intense actionscener. Men det er desværre også noget af det eneste, som de voksne kan grine af. Filmen lider meget under at glemme sit voksne publikum, som de to forrige film var så dygtige til at huske. Der er dog også underholdne scener, som både børn og voksne vil grine af. Bl.a. at en levende kat spiller en parodi på Godzilla.

Lego Ninjago filmen lugter mere kommerciel og føles som en film lavet af Lego, modsat de forrige film hvor krøllede hjerner havde fået lov til at lave en film med Lego. Lego Ninjago filmen er dog stadig en morsom film – selvom den er noget klodset fortalt. Og devisen om at så længe man kan fortælle en underholdne og vedkommende historie holder stadig – selv med slidte legoklodser. Tidligere i år blev instruktørerne bag den første Lego film fyret fra Disneys kommende Star Wars film om Han Solo. Men hvis Disney viser lidt mandsmod, så giver de Lord og Miller lov til at lave deres Stars Wars film i Lego-universet i stedet for.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Standing Tall17/5
Charmøren17/5
Deadpool 216/5
Sankt Bernhard Syndikatet10/5
Farvel til Tyskland9/5
The Human Shelter9/5
Foxtrot9/5
Tully9/5
Just Getting Started3/5
Utøya 22. juli3/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Fra hvilken film stammer følgende klassiske 'skrig'?

"Heeeere's Johnney!"
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google