CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Darkest Hour

Produktionsland:
UK

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Anthony McCarten

Producere:
Tim Bevan
Lisa Bruce
Eric Fellner
Anthony McCarten
Douglas Urbanski

Fotograf:
Bruno Delbonnel

Klipper:
Valerio Bonelli

Komponist:
Dario Marianelli

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
21-12-17:
Dunkirk
07-03-16:
Pan
03-12-14:
Abernes Planet - Revolutionen
17-09-13:
Anna Karenina
25-09-12:
Dark Shadows
12-06-12:
Dame, Konge, Es, Spion
07-07-11:
Hanna
16-10-09:
Solisten
22-02-08:
Soning
07-06-06:
Stolthed og fordom
08-12-05:
Batman Begins
26-07-05:
En lang forlovelse
16-05-00:
Leon
 


Darkest Hour

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Drama
Varighed:114 minutter
Instruktør:Joe Wright
 
Premieredato:25-01-2018
Medvirkende:Som:
Gary OldmanWinston Churchill
Kristin Scott ThomasClemmie
Ben MendelsohnKing George VI
Lily JamesElizabeth Layton
Stephen DillaneViscount Halifax
Samuel WestSir Anthony Eden
Se komplet creditliste her

Dynamisk bedrift
 
Sidste sommer gav Christopher Nolans os en temmelig nervepirrende beretning fra Dunkirk. Historien om hvordan det lykkedes den britiske hær at evakuere over 300.000 mænd i løbet af få dage, efter de allierede tropper var blevet presset så godt som helt ud i den britiske kanal i sommeren 1940. Nu får vi så historien igen af en anden engelsk og interessant instruktør, Joe Wright: Manden bag de betagende Stolthed og fordom og Soning. Men Wrights fortælling om Operation Dynamo foregår ikke på stranden – den scene har han allerede givet os med det imponerende long take i slutningen af Soning – men derimod i det britiske parlament og i Downing Street nr. 10. Denne gang fortælles historien nemlig fra Winston Churchills perspektiv, og det er omtrent lige så nervepirrende som hos de strandede soldater i Dunkirk.


Copyright:
UIP
Han har ellers ikke haft megen vind i sejlene de sidste år, ham Wright. Anna Karenina var en fuser, ualmindelig flot og spændende idé, men filmen virkede ikke og endnu værre var det med den alternative Peter Pan-fortælling, Pan. Men nu har Wright skruet ned for det spektakulære og i stedet zoomet helt ind på det farverige politiske ikon, Winston Spencer Churchill. I maj 1940, hvor vores film starter, er han medlem af det konservative parti men en rimelig upopulær personlighed i partiet, og han er derfor ikke førstevalget til ny partiformand, da de konservative bliver nød til at sende Neville Chamberlain på bænken. Men over blot få dage bliver han den nye leder. Det britiske imperium er godt presset og Churchill ser selv opgaven som politisk selvmord. Hans familie støtter ham, mens kongen er bange for ham og stort set alle hans kolleger nærmest hindrer ham. Det er en værre redelighed.

Fuldstændig lige som med Dunkirk er det stadig nervepirrende og filmisk ophidsende at se hvordan historien udspiller sig. Vi kender resultatet og alligevel får Wright os placeret os på kanten af vores sæder. Alt er sat på en spids. Storbritannien har alt at tabe, deres strandede soldater og selvstændighed i kraft af den tyske hær, de frygter snarligt vil invaderes ø-riget. Gnidninger i partiet og mistillid fra Kongehuset. Det er dog ganske befriende at se at Churchill ikke havde is i maven og nemt stod ret under krisen. Han er i totalt tvivl. Han ryger, drikker og råber løs som han tilsyneladende altid havde gjort, men han er mindst lige så nervøs som alle os andre. Og i Gary Oldmans transformerede væsen er han knuselskende godt selskab. Varm og hyggelig og hård og handlekraftig. Oldman har fået en solid rolle med rigeligt kød på, men han går også til den fuldstændigt kompromisløst.


Copyright:
UIP
Og det er ikke kun Oldman der leverer. Darkest Hour er også en fryd for sanserne, hvor især komponist Dario Marianelli (Wrights faste komponist) og fotograf Bruno Delbonnel (Den fabelagtige Amélie fra Montmartre, Inside Llewyn Davis) bør fremhæves. Joe Wright har aldrig leveret en grim film, og denne er bestemt ingen undtagelse. Delbonnels billeder ligner nærmest levende malerier der konstant understreger Churchills humør. Ofte ses han fanget i et vindue, en elevator eller anden form indsnævrede rammer, hvilket kun bidrager til intensiteten og det er generelt herligt at opleve en film, der med alle sine midler driver historien frem som en dynamo, for dette drama kunne nemt være endt på den støvede hylde.
Man behøver heller ikke at frygte at det politiske cirkus er for kompliceret for her får manuskriptforfatter Anthony McCarten (Teorien om alting) eksponeret en masse baggrundshistorie og Churchill-trivia gennem dialogen. Det er lige før det næsten er morsomt. Darkest Hour er overraskende underholdende, og beviser at Joe Wright heldigvis stadig kan levere et storladent kostumedrama der føles friskt og indlevende. Victory til Wright. Velfortjent.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Den of Thieves5/4
Lucky5/4
The Post5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film indgår der ikke en begravelse?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google