CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
I fars hænder

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2018

Manuskript:


Producere:
Jesper Jack
Nadja Nørgaard Kristensen

Fotograf:
Sven Vinge
Brian Curt Petersen

Klipper:
Anders Skov
Bodil Kjærhauge
Rebekka Jørgensen

Komponist:
Niklas Schak

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
DOX:BIO

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
21-08-13:
Stories We Tell
 


I fars hænder

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Dokumentar
Varighed:78 minutter
Instruktør:Sven Vinge
 
Premieredato:01-03-2018
Medvirkende:Som:

Manden der elskede ler og døde i en snedrive
 
Ler er et dejligt formbart materiale. Det føles blødt mellem hænderen, og man kan skabe flotte figurer med det. Men det kan også smutte ud mellem hænderne, hvis man ikke er forsigtig. I den danske dokumentarfilm I fars hænder møder tilskueren filminstruktøren Sven Vinge, der er søn af den afdøde keramiker Niels Vinge. Ligesom ler smuttede livet ligeledes for Niels, da han blev fundet død i en snedrive en kold vinterdag for 17 år siden. Ved hans lig lå en vodkaflaske. Det var ikke en tilfældighed. Niels havde nemlig længe døjet med et heftigt alkoholforbrug. Flere år efter Niels’ død graver sønnen Sven ned i det, han betragter som et åbentstående sår i sin familie. Via interviews med sig selv, broren Emile samt moren og bedstemoren forsøger Sven at tegne et billede af sin sammensatte far og forstå sig selv lidt bedre.


Copyright:
DOX:BIO
Refleksiv dokumentarfilm
I fars hænder kan bedst betegnes som en refleksiv dokumentarfilm. På almindelig dansk betyder det en dokumentarfilm, der gør opmærksom på sin egen skabelsesproces. Således kommer tilskueren med bag kameraet og indvies i de overvejelser og følelser instruktøren Sven konstant bakser med. Derfor kan filmen ligeledes betegnes som en jeg-dokumentar. På et tidspunkt overværer vi en lidt famlende casting af skuespillere. Den tydelige iscenesættelse fungerer egentlig ganske godt, da den komplimenterer det forhold, Sven har til sin egen far Niels. Sven ønsker at genopleve scener fra barndommen, og desuden har han ikke et klart billede af, hvad der drev faren i døden. Derimod søger Sven en afklaring omkring sit eget forhold til faren og følger sig nødsaget til at inddrage sig selv og sammenstykke og improvisere undervejs.

Tekniske raffinementer
Foruden den refleksive fortælleform indeholder dokumentaren poetiske stemningsøjeblikke og nøgterne registrerende hverdagsepisoder. Den forklarer en smule undervejs, men overdænger aldrig tilskueren med unødig viden. Den fremsætter nærmere lakoniske konstateringer, der fordrer, at tilskueren selv må udfylde de tomme pladser i filmen. I fars hænder er heller ikke en dokumentarfilm, der søger at dupere sit publikum gennem tekniske raffinementer, men nærmere en film der mest alt ønsker at dulme instruktørens egen smerte og afsavn. Stilstanden og den til tider lidt træge fremdrift kan godt virke en smule sløvende, og som tilskuer kan man efterlades med et indtryk af, at filmen udelukkende er frembragt for selvterapiens skyld. Modsat giver I fars hænder et nærgående og rystende portræt af, hvilken altødelæggende kraft alkohol kan have på et menneske og dets medmennesker.


Copyright:
DOX:BIO
Tungsind og sortsyn
I fars hænder har flere lighedstræk med Sarah Polleys personlige dokumentarfilm Stories We Tell. Begge film benytter familiemedlemmer til at kaste lys over et mysterium. I fars hænder har desværre ikke samme fortælleglæde og overskud. Undervejs i filmen interviewer Sven sin franske mor, broren og bedstemoren. De er alle mere afklarede omkring Niels’ død og virker derfor som en befriende modvægt til Svens tungsind og sortsyn. Man kan ikke leve fortiden om, men man kan se forskelligt på den, siger den kloge bedstemor på et tidspunkt. Vi ser hende aldrig, men hendes ord gør alligevel indtryk og rummer en pointe. Svens blik på fortiden og på sin far er væsensforskellig fra deres. Deres blik er klart, mens Svens blik er sløret, uskarpt og kun i stand til at ane konturerne af en fortid, der virker tåget og udvisket. I fars hænder skal roses for dens mod og ærlighed til at dele og skildre et svært far/søn forhold.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Joel Schlesinger instruerede i 1971 den første større film, hvor de mandlige hovedpersoner kysser hinanden på læberne – hvad hedder filmen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google