CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Jeune femme

Produktionsland:
Frankrig

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Clémence Carré, Bastien Daret, Léonor Serraille

Producere:
Sandra da Fonseca

Fotograf:
Emilie Noblet

Klipper:
Clémence Carré

Komponist:
Julie Roué

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Reel Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Montparnasse Bienvenüe

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Drama
Varighed:97 minutter
Instruktør:Léonor Serraille
 
Premieredato:22-03-2018
Medvirkende:Som:
Laetitia DoschPaula Simonian
Souleymane Seye NdiayeOusmane
Grégoire MonsaingeonJoachim Deloche

Parisisk spleen
 
Der er ingen ende på Paris, og der er ingen ende på de lovord, der bør tilfalde Laetitia Dosch i rollen som den søde, sensible og snotforvirrede Paula i Léonor Serrailles mageløse debutfilm Montparnasse Bienvenüe. Hvem siger film skal følge en stram dramaturgisk skabelon? Kan en film ikke bare gå sine egne veje og skabe sin egen tone? Efter at have set Montparnasse Bienvenüe er man ikke i tvivl om svaret. Det er en film, der får én til at fryde sig, græmme sig og irritere sig over den allestedsnærende hovedperson Paula, der flakker rundt som en forfjamsket og fjollet vildkat i de flotte arrondissementer på venstre Seinebred i Paris.


Copyright:
Reel Pictures
Emotionelle karusseltur
Montparnasse Bienvenüe er både en sanselig og følelsesladet rejse ind i en kvindes indviklede sind og en færd gennem Paris' spraglede by- og natteliv. Fra start til slut hægtes vi på Paula og forbliver vidner til hendes emotionelle karusseltur, som uomtvisteligt både vil berøre og more én. Lighederne med Noah Baumbachs Frances Ha og Jean-Luc Godards Vivre sa vie er påfaldende. Montparnasse Bienvenüe er stadig sin egen lille kunstneriske åbenbaring.

Vægelsindede væsen
I filmen springes der ikke kun let og elegant fra scene til scene. Pludselige spring ses ligeledes i Paulas impulsive natur, der kaster hende ud i pinlige scener, og får hende til at sige rablende vanvittige ting til fremmede mennesker. Samtidig oscillerer Paula mellem overstadig livsglæde og kulsort melankoli. Hendes vægelsindede væsen byder hende at søge efter holdepunkter. En tryghed finder hun i Ousmane (Souleymane Seye Ndiaye), der arbejder som sikkerhedsvagt i det stormagasin, hvor Paula lidt modvilligt er ansat.


Copyright:
Reel Pictures
Sande sjæleven
Et andet nuttet holdepunkt er den pelsede angorakat, som hun har hugget fra ekskæresten i skikkelse af den selvsmagende fotograf Joachim (Grégoire Monsaingeon), der desperat forsøger at få kontakt med hende. Sagen er bare, at Paula meget heller vil løbe ind i nye mennesker og drive sin mor i provinsen til vanvid. Paradoksalt nok og meget sigende finder Paula sin sande sjæleven i den lidt reserverede pige Lila (Lilas Gilberti-Poisot), som hun bliver barnepige for.

Fantasifulde og poetiske væsen
Dermed ikke sagt at Paula i virkeligheden er et barn, men det er netop Lila, der med tiden evner at opfange og påskønne Paulas fantasifulde og poetiske væsen, mens voksenverden fortaber sig med tarveligt konsum i storycentre og narcissistiske dansetrin på smarte klubber, hvilket ses i flere scener i filmen. Paula er fremmedgjort ligesom mange af Paris’ bysbørn, men Paula er bevidst om dette og er ikke bange for at sætte ord på sine frustrationer og forladthed, hvilket gør hende så befriende og uforfalsket at være i selskab med.

Blød bomuldssky
Af udseende er Paula som skåret ud af et renæsancemaleri med hendes glødende og changerende røde lokker og David Bowie-øjne. Det ene øje er brunt og det andet blåt, som bevis på hendes dobbeltsidige og kamæleonagtig væsen. Paula opleves derfor lige dele svævende på en blød bomuldssky og i frit fald, men man kan ikke andet end have lyst til række ud efter eller gribe hende i al hendes umanerlige charme og karisma.

Ikoniske monumenter
Montparnasse Bienvenüe er en moderne og pikaresk fortælling fra Paris uden ikoniske monumenter, men med en skuespilspræstation der med tiden kan blive ikonisk. Det er en film uden de store visuelle glansnumre, men med en umiskendelig sans for komposition og farvesymbolik samt en vidunderlig rytme, jazzet lydside og blændende klippeteknik, hvor der kan springes fra æggehvidepiskning til en bramfri scene hos en gynækolog. Begge scener er meget symbolske på filmen, da de minder én om, at Montparnasse Bienvenüe er fyldt med boblende hverdagsepisoder og et uforglemmeligt trip ind i en kvindes inderste gemmer.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Meryl Streep vandt en Oscar for rollen, som forfatteren til Sophie’s Choice oprindeligt havde tiltænkt hvem?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google