CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Jusqu'à la garde

Produktionsland:
Frankrig

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Xavier Legrand

Producere:
Alexandre Gavras

Fotograf:
Nathalie Durand

Klipper:
Yorgos Lamprinos

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Filmbazar

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
10-08-17:
Danserinden
28-10-14:
Selv i de bedste hjem
 


Alt for min søn

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Drama
Varighed:93 minutter
Instruktør:Xavier Legrand
 
Premieredato:03-05-2018
Medvirkende:Som:
Léa DruckerMiriam Besson
Denis MénochetAntoine Besson
Thomas GioriaJulien Besson
Mathilde AuneveuxJoséphine Besson
Mathieu SaikalySamuel
Florence JanasSylvia

Retten til ens barn
 
Alt for ofte hører man om børn, der bliver fanget i et indviklet følelsesmæssigt garn af nid og nag, når forældre bliver skilt. Det er indlysende let at fatte sympati for barnet, mens det forholder sig omvendt, når det gælder forældrene, der ofte vil det gode, men let risikerer at gøre det onde. En skilsmisse hører som bekendt til grundfortællingerne i enhver håndbog i dramaturgi. I det franske hverdagsdrama Alt for min søn af Xavier Legrand er det netop efterspillet på en skilsmisse, der er filmens centrale knudepunkt. I filmens første scene møder tilskueren forældrene Antoine (Denis Ménochet) og Myriam (Léa Drucker) til et møde med en dommer, der skal afgøre et stridsspørgsmål omkring fordelingen af forældremyndigheden. Deres respektive advokater fremfører deres sag med stor præcision og overbevisning. Efter mødet er ovre, spørger man sig selv: hvem mon skurken og offeret er i denne betændte konflikt?


Copyright:
Filmbazar
Stramt filmsprog
Den forholdsvis lange indledningsscene i Alt for min søn er orkestreret i et stramt observerende filmsprog med statiske halvnære indstillinger og få klip mellem karaktererne. En stil der er ret gennemgående for filmen. Det langsomme tempo i anslaget illustrerer på bedste vis retssystemets kolde og ufølsomme procedurer. Paradoksalt nok bliver den nidkære og grundige beslutningsproces skæbnesvanger for filmens videre forløb. Om det er en kritik af retssystemets utilstrækkelighed eller den menneskelige dømmekrafts svagheder, filmen rejser i denne scene, er ikke entydigt, men nærmere flertydigt, hvilket al god kunst bør bestræbe sig på.

Korte hverdagsepisoder
Det vil ikke være taktløst at afsløre, at sympatien efter retsmødet klart ligger på den ene part. Filmen udfordrer dog sidenhen tilskueren i dennes sympati. Efter de juridiske bataljer udfolder filmen flere korte hverdagsepisoder med eskalerende skænderier og konfrontationer. Sønnen Julien (Thomas Giora) bliver ikke overraskende kastebold mellem de fejdende forældre, mens søsteren Josephine (Mathilde Auneveux) prøver at redde trådene ud. Efterhånden fatter vi meget lidt sympati med den ene part, som i stedet for udviser en ondskabsfuld adfærd, der nok er styret af desperation. Trods den meget dramatiske udvikling er man ikke i tvivl om, at et lignende forløb kunne udspille sig i virkeligheden.


Copyright:
Filmbazar
Stor gennemslagskraft
Franske instruktører er ofte garanter for troværdig realisme. Dette kendetegn efterlever instruktøren Xavier Legrand med stor gennemslagskraft. Samtlige scener i Alt for min søn er afviklet med en imponerende virkelighedstro nærhed og følelsesmæssig træfsikkerhed. Dette skyldes mest af alt det lydefri skuespil. Thomas Giora er enormt rørende i rollen som den hårdtprøvede og skrøbelige Julien. Dertil yder både Denis Ménochet og Léa Drucker kraftpræstationer i rollerne som henholdsvis Antoine og Myriam. Begge rammer det helt rette følelsesudtryk mellem beskyttertrang og afmægtighed uden at falde i klichéernes mudrede sump.

Barnets tarv
Alt for min søn tager fat på et særdels ømtåleligt emne i vores samfund. Nemlig hvordan vi sørger for, at vi handler ud fra barnets tarv i en skilsmisse, men samtidig ikke går på kompromis med grundlæggende rettigheder og retsprincipper. I Alt for min søn er forældrene sat i en meget desperat, panisk og emotionel situation, der til tider tvinger dem til at handle mod deres viljer og hensigter, da de ikke evner at løse konflikten på fredelig vis. Derimod ender de med at begå uovervejede affekthandlinger med fatale følger.

Forplumre og foregøgle
Det kan siges meget enkelt: Xavier Legrand debuterer med et uafrysteligt og sandfærdigt hverdagsdrama uden en eneste falsk tone. Alt for min søn er et moderne og realistisk mesterværk, der undgår at forplumre og foregøgle en meget svær problemstilling. I bagagen har Legrand kun kortfilmen Just Before Losing Everything, der på billedsiden og i stemningen har slående lighedstræk med Alt for min søn. Legrands spillefilmsdebut vil med garanti skabe stof til eftertanke med dens flertydige budskab om menneskets natur og samfundets fejlfunktioner. Dertil vil man sent glemme filmens chokerende gyserafslutning. Alt for min søn har gået for fulde biografsale efter den fik premiere i Frankrig i september 2017. Den samme modtagelse fortjener filmen i landet med de notorisk høje skilsmisserater.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Fitflop Flat Shoes
8-7-2018 06:09
Well I definitely enjoyed reading it. This article provided by you is very practical for accurate planning.
Fitflop Flat Shoes http://www.fitflopssaleclearanceuk.com/fitflop-flat-shoes-c2.html

Fitflop Sandals Sale
7-7-2018 22:12
I would like to thnkx for the efforts you've put in writing this site. I'm hoping the same high-grade web site post from you in the upcoming also. Actually your creative writing skills has inspired me to get my own blog now. Actually the blogging is spreading its wings fast. Your write up is a great example of it.
Fitflop Sandals Sale http://www.fitflopssaleclearanceuk.com/fitflop-sandals-sale-c7.html

DEANO
5-7-2018 21:11
Sjekk midnatt Søn full filmer STREAMWAY10.BLOGSPOT.COM


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film vandt i 1993 Oscaren for 'bedste film'?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google