CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Utøya 22. juli

Produktionsland:
Norge

Produktionsår:
2018

Manuskript:
Anna Bache-Wiig, Siv Rajendram Eliassen

Producere:
Finn Gjerdrum
Stein B. Kvae

Fotograf:
Martin Otterbeck

Klipper:
Einar Egeland

Komponist:
Wolfgang Plagge

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 1 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
02-02-17:
Kongens valg
01-05-14:
A Thousand Times Good Night
07-11-08:
De usynlige
19-09-05:
Hawaii, Oslo
 


Utøya 22. juli

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Drama, Thriller
Varighed:90 minutter
Instruktør:Erik Poppe
 
Premieredato:03-05-2018
Medvirkende:Som:
Andrea BerntzenKaja
Aleksander HolmenMagnus
Brede FristadPetter
Elli Rhiannon Müller OsbourneEmilie
Sorosh SadatIssa
Ada EideCaroline

Den norske national tragedie
 
Selvom der er gået en håndfuld år siden, at Norge gennemlevede den største tragedie i nyere tid, så står den 22. juli 2011 stadig indgraveret i Norges nationale erindring som en dato, hvor landet blev opdelt i et før og et efter. På denne skelsættende dag slog den højreekstremistiske terrorist Anders Behring Breivik først 8 mennesker ihjel med en hjemmelavet bombe i Norges regeringskvarter. Derefter tog han ud til den lille ø Utøya og skød 69 sagesløse mennesker med en semi-automatisk riffel med dum dum-kugler med henblik på at forvolde så meget kropslig skade som muligt. Da han blev pågrebet, og massakrens omfang stod klart, udbrød der national landesorg. Sidenhen blev detaljerne oprullet i en retssag, hvor Breivik fik en forvaringsdom på 21 år. Nu hvor der er gået noget tid siden tragedien, dukker der ikke overraskende en spillefilm op. Der er tale om Erik Poppes halvdokumentariske fiktionsfilm Utøya 22. juli, der er optaget som et one-take i realtid fra en ung piges perspektiv, så de 72 minutter hvor Breivik myrdede løs fremstår meget virkelig.


Copyright:
Nordisk Film
Kommerciel spekulation
Den første diskussion, der melder sig i forbindelse med en filmatisering af en tragedie som den på Utøya, er naturligvis om begivenheden vil blive trivialiseret eller gjort til genstand for kommerciel spekulation. Utøya 22. juli kan hverken beskyldes for det ene eller det andet. Filmens nøgterne og registrerende gengivelse fremstår meget virkelighedstro, og den bygger også på mange vidnesbyrd fra de overlevende. Det er selvsagt umuligt at genskabe hændelsesforløbet fuldstændigt korrekt, men når man overværer filmen, falder det én ind, at nogenlunde sådan foregik det nok.

Klaustrofobisk fornemmelse
I Utøya 22. juli følger tilskueren udelukkende Kaja (Andrea Berntzen) i hovedsageligt halvnære eller nære indstillinger. Fotografen Martin Otterbecks håndholdte kameraføring giver en prægnant klaustrofobisk fornemmelse. Undervejs støder Kaja ind i andre karakterer som søsteren Emilie (Elli Rhiannon Müller Osbourne) og den kæphøje Magnus (Aleksander Holmen), der begge spilles troværdigt. Tilskueren ser Breivik en enkelt gang, men det er kun silhuetten af ham, man kan skimte. Dette er i tråd med, at det tidligere er blevet fremført, at de pårørende ønsker at generobre begivenheden, så det ikke er Brevik, der står tilbage.

Momentvise skudsalver
Bortset fra den indledende montage fra bombningen af regeringskvarteret i Oslo er Utøya 22. juli som nævnt optaget i et one-take. Poppe har siden oplyst, at der er indlagt 5 usynlige klip. Det højner intensiteten, men sløver indlevelsen, da tiden føles uendelig langsom ved flere gemmesteder. Det er måske hensigten, men det burde være her, at dramaturgien burde tage over. Hvorfor følger vi eksempelvis kun en karakter? Dertil savnes krydsklipning mellem flere karakterer samt mere suspense-opbygning. På intet tidspunkt ved vi, hvor Breivik befinder sig. Det er kun de momentvise skudsalver, der afslører, at han er i nærheden. Er det for at fratage ham potentiel heltestatus? Det vides ikke.

Underlig fornemmelse
Det er tydeligt, at Erik Poppe har alle gode og ædle intentioner med filmatiseringen, men man sidder tilbage med en underlig fornemmelse efter visningen. Hvilket formål tjener filmen, er det første spørgsmål, der melder sig. Er det en hyldest til de unge eller blot en adrenalinfremkaldende rekonstruktion af hændelsesforløbet? Utøya 22. juli kan bedst betegnes som en slags horror hybridfilm med en meget lang flugtscene uden reel spændingsopbygning, men med stort flair for kameraføring. Instruktøren Erik Poppe er ellers en habil instruktør, men han overlader simpelthen sin film til rene registreringer, fordi han ikke tør anlægge et mere stramt dramaturgisk greb – formentlig i frygt for at udvande, forfladige eller spekulere i begivenheden. Det er en skam. En bedre skildring kan findes i dokumentarfilmen Til ungdommen, der stadig er den hidtil bedste gengivelse af tragedien på Utøya. Flere støder til de næste par år og skal nok splitte publikum og anmeldere.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har ikke spillet en rolle, hvor han var klædt ud som kvinde?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google