CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Es war einmal in Deutschland...

Produktionsland:
Tyskland, Luxembourg, Belgien

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Michel Bergmann, Sam Garbarski

Producere:
Roshanak Behesht Nedjad
Sébastien Delloye
Jani Thiltges

Fotograf:
Virginie Saint-Martin

Klipper:
Peter R. Adam

Komponist:
Renaud Garcia-Fons

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Angel Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Farvel til Tyskland

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Komedie, Drama
Varighed:102 minutter
Instruktør:Sam Garbarski
 
Premieredato:09-05-2018
Medvirkende:Som:
Moritz BleibtreuDavid Bermann
Antje TraueSpecial Agent Sara Simon
Tim SeyfiFajnbrot
Mark IvanirHolzmann
Anatole TaubmanFränkel

Hitler er død, vi lever
 
”Hitler er død, vi lever”, er en sætning som jøden David Bergmann flere gange vender tilbage til, i tragikomedien Farvel til Tyskland. En tysk film af den belgiske instruktør Sam Garbarski, om de meget få tyske jøder, der umiddelbart efter Holocausts rædsler, overlevede og er tilbage i ruinerne i Efterkrigstyskland, oftest med håbet om, at udvandre til Israel eller USA. Men rejsen koster mange, mange penge – og Tyskland ligger sønderbombet tilbage. David Bermann, spillet af Moritz Bleibtreu, er glimrende som overleveren, der med charme, gå-på-mod og de mange sjove historier snor sig ud af katastroferne. Og det er det filmen handler om. Humoren op mod grusomhederne.


Copyright:
Angel Film
For David og hans jødiske overlevere er smarte forretningsfolk, der med billige sælger-tricks slår sig på, som dørsælgere af lagener/håndklæder at tilbyde den tyske Hausfrau en samlet pakke med linned. Forretningen, der ikke altid bruger lige fine handelsmetoder, går rigtig godt. Men – og der er et stort MEN – David er af de amerikanske besættelsesmyndigheder i søgelyset for, at have samarbejdet med nazisterne under sit ophold i koncentrationslejren. Gennem flashbacks får vi afdækket ”den sjove jødes” færden i koncentrationslejrens dystre dødsskygge.

For David er manden, midt i de tragiske omgivelser, med de mange sjove historier og vittigheder. Selv erklærer han: ”at uden løgne, er livet ikke til at bære”. Lejerens leder får nys om den vittige jøde og tvinger ham til at optræde, som en slags hofnar, for de tyske soldater. Men det skal blive værre endnu. For som lejerlederen siger: vor store fører Hitler har alt, kan alt, han mangler blot een ting: humor. Og nu står Hitler netop for, at skulle mødes med Italiens fascistleder Mussolini, der har ry for at være en munter herre – så hvorfor ikke sende David op til Berlin for at lære Hitler et par sjove vitser, så han også i humorens verden kan overgå Il Duce! En grotesk tanke – men gennemført bliver den. Sådan da.


Copyright:
Angel Film
Farvel til Tyskland bygger på en vanvittig ide – og det kan der i princippet godt komme en rablende skæv/sjov film ud af. Men at balancere mellem en af verdenshistoriens største ugerninger og komedien synes næsten umulig. Ernst Lubitsch lykkedes det for med den geniale antinazi-filmkomedie To Be or Not to Be (1942), genindspillet af Alan Johnson (1982). Også Livet er skønt (1997) af Roberto Benigni, var tæt på koncentrationsmiljøet og den jødiske humor. En humor, der ikke er bange for selvudlevering, sentimentalitet og brug af grovfilen. I Farvel til Tyskland er vi også tæt på det jødiske miljø, i en næsten kærlig selvudlevering, når de jødiske linned-sælgere småsnyder og laver jokes med hinandens svagheder. Men komedien bliver også bleg og ubehagelig, når vi konfronteres med koncentrationslejrens dystre mørke. Både ironi og de mange jødiske udtryk er så tydelige, at nuancerne ofte bliver væk. Men sjove replikker er der da bl.a. da den kvindelige amerikanske afhøringsdommer (Antje Trauer) afhører David om hans liv under krigen, lyder ordvekslingen:
"Hvordan kom De til koncentrationslejren i Sachsenhausen?" - "I limousine med chauffør".

Davids charme/frækhed fornægter sig ikke. Det er også ham, når håbløsheden melder sig hos kammeraterne, der optimistisk fastslår ”Hitler er død, vi lever” – altså overlever. Filmen er fuld af underfundigheder og veldrejede replikker i et efterkrigsår set-up, hvor der er gjort (for) meget ud af set-designet. En film, der gerne vil vise, at humoren kan være redningskransen, der kan løfte os ud af tragedien, så selv den allerværste håbløshed kan overvindes. Et smukt budskab, der i fragmenter gør filmen underholdende, som sort komedie, men sjældent overbevisende klarer den svære balanceakt mellem tragedie og komedie.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken popstjerne lægger stemme til Arthur i Shrek 3?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google