CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Charmøren

Produktionsland:
Danmark, Sverige

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Ingeborg Topsøe, Milad Alami

Producere:
Stinna Lassen

Fotograf:
Sophia Olsson

Klipper:
Olivia Neergaard-Holm

Komponist:
Martin Dirkov

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
01-11-13:
Player
07-04-10:
Applaus
29-06-09:
Den du frygter
18-05-09:
Frygtelig lykkelig
 


Charmøren

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Drama, Romantik
Varighed:100 minutter
Instruktør:Milad Alami
 
Premieredato:17-05-2018
Medvirkende:Som:
Ardalan EsmailiEsmail
Soho RezanejadSara
Lars BrygmannLars
Stine Fischer ChristensenJohanne

En flygtning krydser sit spor
 
I bedste fald bør en film give tilskueren en ny indsigt eller et nyt indblik i et fremmedartet miljø eller i et menneskes psyke. Ellers risikerer filmen at kede eller sløve tilskuerens virkelighedsforståelse. Det er måske et lidt opstyltet kunstnerisk credo, men alligevel en god rettesnor. En dansk film, der lykkes rimelig godt med dens miljøtegning er Milad Alamis Charmøren, der handler om den iranske flygtning Esmail (Ardalan Esmaili), som har søgt mod kolde danske himmelstrøg i håbet om en bedre og lysere fremtid. Med tiden løber Esmail dog panden mod muren, da han skal trækkes gennem rigide regler og strenge paragraffer. Dertil er hans mange natlige møder med danske kvinder slet ikke nok til at berolige hans urolige hjerte og oprevne sind. De giver ham kun kortvarig nydelse og intet permanent ophold. Samtidig jagter en jaloux ægtemand (Lars Brygmann) Esmail.


Copyright:
Scanbox
Sprudlende charmetrold
Charmøren er nok ikke den helt rette titel på Milad Alamis spillefilmsdebut. Esmail er nemlig ikke ligefrem en sprudlende charmetrold. Han er nærmere en lidt kær og kejtet trøstebamse for de kriseramte danske kvinder, der tiltrækkes af hans sensuelle udseende og lavmælte væsen. Til daglig lever Esmail af små flytteopgaver, hvilket er et meget godt sindbillede på hans livssituation. Om aftenen er hans faste tilholdssted en chic bar med bengalsk belysning i det indre København. Her spenderer han de resterende penge, han ikke har sendt til Iran. På baren støder han på flere danske kvinder, som han tager med hjem til deres mondæne og tomme lejligheder.

Dragende mystik
Skæbnen vil det naturligvis ikke anderledes end, at Esmail forelsker sig i den unge kvinde Sara (Soho Rezanejad), der har rødder i Iran, men som lever livet som en ganske almindelig dansk pige. Sara har en dragende mystik omkring sig, men døjer lidt med voksende identitetsforvirring og et vildt festhumør. Som kontrast til dette hænger der et stort og alvorligt portræt af hendes afdøde far i morens (Susan Taslimi) hjem, hvor Sara stadig bor. De konservative iranske normer fornægter sig ikke og kommer også til udtryk i en dramatisk komsammen.


Copyright:
Scanbox
Flot billedside
Teknisk set har Charmøren en gennemgående flot billedside med velvalgt underlægningsmusik til at markere de følelsesmæssige stemningsskift. Det er ganske lidt, vi hører om familien i hjemlandet Iran, men det kommer der en velbegrundet forklaring på til sidst. I det store hele er det befriende at opleve et anderledes etnisk miljø end dem med trist socialt boligbyggeri og rapkæftede knægte med kort lunte. Charmøren er et lødigt og lavmælt skæbnedrama om to unge mennesker, der vikles ind i et intrikat afhængighedsforhold. Filmen rummer desuden en slet skjult kritik af vores politiske system, der til tider overser det enkelte menneskes behov og ønsker.

Diversitet i dansk film
For nogle år siden blev Det Danske Filminstitut kritiseret for ikke at bidrage nok til etnisk mangfoldighed i dansk film. Efterfølgende udviklede de et såkaldt charter, der skulle medvirke til at skabe mere diversitet i dansk film. Frugten af dette kan ses i Charmøren, der giver en ganske rørende skildring af en fremmegjort flygtnings eksistenskamp. Ardalan Esmaili og Soho Rezanejad lykkes fint med deres gestaltning af to splittede mennesker, og den lidt træge dramaturgiske udvikling opvejes af det forstemmende og tankevækkende budskab. Det skal blive spændende at følge instruktøren Milad Alamis videre færd og se, om han fortsat kan efterleve det indledende kunstneriske credo.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hedder Jim Carreys karakter i The Truman Show til efternavn?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google