CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Solo: A Star Wars Story

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2018

Manuskript:
Jonathan Kasdan, Lawrence Kasdan

Producere:
Simon Emanuel
Kathleen Kennedy
Allison Shearmur

Fotograf:
Bradford Young

Klipper:
Pietro Scalia

Komponist:
John Powell

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
16-04-18:
Star Wars: The Last Jedi
02-03-18:
Blade Runner 2049
22-12-17:
American Made
18-04-17:
Rogue One: A Star Wars Story
26-07-16:
Hail, Caesar!
16-12-15:
Star Wars: The Force Awakens
10-12-15:
In the Heart of the Sea
05-02-14:
Rush
13-02-09:
Frost/Nixon
20-12-00:
American Graffiti
 


Solo: A Star Wars Story

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Action, Adventure
Varighed:135 minutter
Instruktør:Ron Howard
 
Premieredato:23-05-2018
Medvirkende:Som:
Alden EhrenreichHan Solo
Woody HarrelsonBeckett
Emilia ClarkeQi'ra
Donald GloverLando Calrissian
Joonas SuotamoChewbacca
Paul BettanyDryden Vos
Se komplet creditliste her

En legende fødes
 
Vi nærmest vælter os i Star Wars-historier i disse tider: Efter de sidste to nye og farverige kapitler i Star Wars-sagaen, har vi nu fået den anden af de to mere uafhængige prequels til universet. I alt fire forskelligt fede film på tre år. Den første "A Star Wars Story" var Gareth Edwards stemningsfulde og melankolske Rogue One: A Star Wars Story (2016) og nu følger hvad der skulle have været Lord & Millers men i stedet blev Ron Howards (endnu tidligere i tidslinjen-fortælling om alle tiders "scoundrel" Han Solo) Solo: A Star Wars Story. Og trods de utallige, negative udmeldinger der er kommet i forbindelse med instruktør-udskiftningen undervejs i processen, er Solo slet ingen ringe film. Ron Howard er i fin form og hans stil passer upåklageligt ind i Star Wars-universet.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Perfekt tone
Hvad Solo: A Star Wars Story først og fremmest mestrer er tonen. Plottet er lettere indviklet med en masse slyngler, gangstere og skumle folk der stikker hinanden i ryggen og det der er værre. Tiden er langt før det onde Imperium havde fået underlagt hele galaksen, og kaos og kriminalitet er derfor dominerende. Vi møder en meget ung, dog ude af sine teenage-år, Han – der ikke har et efternavn, men snart får det i en fantastisk scene – og hans kæreste Qi'ra der begge drømmer om at slippe ud af rendestenen, de er født i. De står da også med en plan i hånden, men selvfølgelig går noget galt, og så er Han alene på sin rejse.

The Kessel Run
Vi er altså så langt tilbage i tidslinjen, at Han hverken er blevet vranten og bitter. Det er før han møder Chewbacca. Well, han møder Chewie undervejs. Det er før han bliver den berygtede super-smugler, men det er lige præcis på det tidspunkt han møder Lando Calrissian og får sig en tur i The Millenium Falcon. De gode gamle dage altså. Dem vi aldrig har set, kun drømt om, og de inkluderer også følelsen af håb, selvom filmen er pakket ind i tyk futuristisk noir-atmosfære med sit brogede persongalleri og sine skumle skred i eventyrskabelonen. Vi befinder os dog stilsikkert og lettere fandenivoldsk i den lovløse ende af universet, hvor fare lurer i hvert eneste sektor af noget vi ellers gik og troede vi kendte så godt. Men denne galakse for længe, længe siden er nyt territorium. Og det er frydefuldt spændende.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
De rigtige elementer
Mindre spændende er det derimod at fortællingen taber pusten sporadisk i sit forløb. Den slæber sig lidt heldigvis kun lidt tungt af sted i kortere perioder og heldigvis har vi så vores skønne figurer til at holde os med selskab, så underholdningsniveauet forbliver ret højt. Man kan heller ikke komme uden om stjernespiren Alden Ehrenreichs pragtpræstation som Harrison Ford, undskyld Han Solo. Han er tør på den rigtige måde, han underspiller når han skal, og vi æder 112% at han er Solo. Hans samspil med "det omvandrende tæppe", Chewie er også lunt og lovende, og endelig er den modvillige bromance med Lando en af filmens styrker. Det hjælper selvfølgelig at et kvik hoved eller to har valgt Donald Glover til at spille galaksens glatteste fusker, og Glover: Multitalent, charmetrold-deluxe og megababe, er tæt på at stjæle billedet hver gang han er med i det.

Nostalgisk cool
Og når han ikke stjæler billedet, så er det fordi hans makker L3 gør det. Præcis lige som i Rogue One, hvor K-2SO, render med opmærksomheden, alle de sjove replikker og alles hjerter, er den handlekraftige droide L3-37 et overraskende varmt og følsomt bekendtskab. Langt mere interessant end skurken Dryden Vos eller Hans mentor Beckett og dennes venner Val og Rio, selvom især sidstnævnte også er herlige. Men hvor er det vidunderligt, at man kan bliver overvældet af en indsigtsfuld droid. Det siger en hel del om fortællingen – så ros til Lawrence Kasdan, der også skrev The Empire Strikes Back og Return of the Jedi, og hans nye medforfatter, sønnen Jonathan Kasdan – og det hjælper naturligvis også at man er villig til at overgive sig til universet. For det er virkelig langt ude denne gang. Endnu flere mærkelige figurer, vilde og vildt flotte lokationer og kulisser og så absolut en instruktør, der kan balancere hele balladen i den bløde overgang mellem barneglæde og fantasytristesse. Ron Howard var intet ringe valg til færdiggørelsen af filmen i hvert fald. Han leverer en værdig film til sagaen. Tilpas dyster og grum, beskidt og flabet men med masser af hjerte.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
kaj
28-5-2018 16:16
3 grunde til ikke at se den.

1. Ron Howard, røv kedelig instruktør.
2. Alden ligner ikke Ford.
3. Star Wars sucks, big time


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller Qui-Gon Jinn i Star Wars: The Phantom Menace?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google