CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Coco

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Lee Unkrich, Jason Katz, Matthew Aldrich, Adrian Molina

Producere:
Darla K. Anderson

Fotograf:
Matt Aspbury
Danielle Feinberg

Klipper:
Steve Bloom
Lee Unkrich

Komponist:
Michael Giacchino

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
26-08-10:
Toy Story 3
30-04-10:
Toy Story 1 - 3D
23-11-00:
Toy Story 2
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.39:1

Lyd:
DTS-HD 7.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, 3 featuretter, tegne-indslag, trailer
Coco

Anmeldt af:Lauge Hendriksen
Genre:Animation,
Varighed:104 minutter
Instruktør:Lee Unkrich
Adrian Molina
 
Anmeldelsesdato:22-06-2018
Medvirkende:Som:
Lucas Lomholt Eriksendk.st: Miguel
Pelle Emil Hebsgaarddk.st: Héctor
Carsten Svendsendk.st: Ernesto de la Cruz
Susanne Breuningdk.st: Mamá Imelda
Anthony Gonzalezori.st: Miguel
Gael García Bernalori.st: Héctor
Se komplet creditliste her

Bliv forført af de døde
 
I Wall E er en robot efterladt alene på jorden for at rydde op efter menneskehedens overforbrug. I Op er en gammel mand efter sin kones død blevet sur, ensom og deprimeret. Og i Inderst inde kæmper en piges fem følelser en desperat kamp inde i hendes hjerne for at få pigen til at fungere igen. Ovenstående film er blot nogle af eksemplerne på, at Pixar de seneste tyve år har lavet glimrende animationsfilm med atypiske hovedroller. Men ikke nok med at de laver vellykkede film, så formår Pixar at fortælle vanskelige historier og formidle dem til både børn og voksne – og det til perfektion. Derfor har det også gjort en smule ondt i mit animerede hjerte, når Pixar på det seneste i højere grad har fokuseret på at lave kommercielle fortsættelser af deres fremragende film i stedet for at udvikle originale ideer til nye fremragende film. For genialiteten i Pixar ligger i originaliteten og de velkomponerede historier. Med Coco har Pixar igen valgt at tage fat på en ny original ide og animere den ud på det store lærred. Denne gang handler det om den mexicanske helligdag Día de Muertos (De dødes dag). Den eneste dag om året hvor de døde slægtninge kan besøge de levende.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Filmen følger drengen Miguel, hvis største ønske er at blive en lige så stor musiker som sit store idol den afdøde Ernesto de la Cruz, en mexicansk cocktail af Frank Sinatra og Elvis Presley. Men fordi Miguels tipoldefar forlod sin kone og barn til fordel for en musikalsk karriere, har musik været bandlyst i hans familie i snart 100 år. Derfor øver Miguel sig i al hemmelighed på sin guitar til en talentkonkurrence, der afvikles på De dødes dag. Men da hans bedstemor opdager hans hensigter, destruerer hun Miguels guitar. I et desperat forsøg på stadig at deltage i konkurrencen stjæler Miguel sit idol Ernesto de la Cruz berømte guitar fra hans overdådige gravmonoment. Men som straf for at stjæle dette klenodie bliver Miguel forvandlet til en levende død, som kun kan kommunikere med de døde. Og de døde flokkes i hoppetal netop denne aften (De dødes dag) for at blive mindet af de levende. Miguel drager til de dødes rige, og med hjælp fra det døde udskud Hector kæmper han en desperat kamp mod tiden for at vende tilbage til de levendes verden, inden han for stedse er tvunget til at blive i de dødes. Og undervejs finder Miguel ud af, at hans egen familiehistorie ikke er helt, som han har fået den fortalt.

Pixar har længe været bannerfører inden for animation, og man må anerkende dem for at tage svære historier og formidle dem til børn. Således også med Coco. At fortælle en historie om de døde, der kun lever igennem de levendes minder, er svært. Men med instruktøren Lee Unkrich i spidsen lykkes det for Pixar på glimrende vis. For der er en styrke i at få børn i en tidlig alder til at reflektere over et så svært emne som døden. Det kunne nemt været et tema, som man ikke ville ture udfolde i en animationsfilm til børn. Men det er tydeligt, at Unkrich har været fascineret af mexicanernes trang til ikke at sørge over de døde, men at fejre de døde. Dog besidder Coco ikke den samme originale genialitet som andre af Pixars film, og den er heller ikke lige så mesterlig som Lee Unkrich første film Toy Story 3. Men tæt på er også godt nok, for selvom Coco er noget forudsigelig, er det forfriskende at se Pixar udfolde nye historier i stedet for primært at spinde guld på gamle.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Coco er en underholdende og dybt rørende film, som med en musikalsk glæde rammer lige i mellemgulvet, og til sidst var jeg rørt til tårer. Som en fredelig og charmerende udgave af Den flyvende hollænder sejler Lee Unkrich og hans Pixar besætning sikkert Coco i havn og lægger til kaj der hvor Pixar er bedst. I originaliteten og de modige historier.
 
DVD-vurdering
Der er ikke specielt meget bonusmateriale på udgivelsen, men det dækker dog udmærket processen med at lave filmen. Kommentarsporet med de to instruktører Lee Unkrich og Adrian Molina plus producer Darla K. Anderson er klart det mest oplysende.

De tre korte making of-featuretter er meget overfladiske, hvorimod de tre filmskabere fortæller en masse fine historier om diverse udviklinger og ændringer undervejs i skabelsen af Coco. Og de tre filmfolk er tydeligvis vant til at arbejde nært sammen, for de snakker hverken i munden på hinanden eller afbryder hinanden, men nærmere komplementerer hinanden ganske glidende.

Endelig er der blot et enkelt mere børnevenligt indslag, nemlig en 3 minutters kort tegne-lektie, hvor man kan forsøge sig med at tegne et skelet med hjælp fra en af filmens centrale animatører.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Joel Schlesinger instruerede i 1971 den første større film, hvor de mandlige hovedpersoner kysser hinanden på læberne – hvad hedder filmen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google