CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Le brio

Produktionsland:
Frankrig, Belgien

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Victor Saint Macary, Yaël Langmann, Yvan Attal, Noé Debré

Producere:
Benjamin Elalouf
Dimitri Rassam
Jérôme Seydoux

Fotograf:
Rémy Chevrin

Klipper:
Célia Lafitedupont

Komponist:
Michael Brook

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Another World

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
21-09-17:
I min datters navn
06-03-15:
Før vinterkulden
28-03-12:
Brøndgraverens datter
19-01-11:
Lykken er lunefuld
29-10-06:
Skjult
22-10-01:
Pigen på broen
 


Ordets magt

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Komedie, Drama
Varighed:95 minutter
Instruktør:Yvan Attal
 
Premieredato:30-08-2018
Medvirkende:Som:
Daniel AuteuilPierre Mazard
Camélia JordanaNeïla Salah

Livlig og åndrig tale
 
Vi er ikke i tvivl, filmen handler om ord. Allerede inde forteksterne har et kort sammenklip fra 60'ernes franske TV-udsendelser med bl.a. sangerne Serge Ginsburg og Jaques Brel understreget, at det er ordet – retorikken – der er menneskets kærne. Den franske instruktør Yvan Attal har med sin 5. spillefilm, Ordets magt, valgt den klassiske lærer/elevkonflikt som omdrejningspunkt, a la Educating Rita (1983) og My Fair Lady (1964) – hvor begge parter konfronteres med deres modsætninger og hvor den belærende tilsyneladende har overtaget.


Copyright:
Another World Entertainment
Scenen er det juridiske fakultet, ASSAS, i Paris. Den mandlige juraprofessor Pierre Mazard (Daniel Auteuil), er en arrogant intellektuel racist. Den kvindelige stud.jur. Neila Salah (Camélia Jordanaa), er en arabisk selvbevidst ghettobeboer. Konflikten mellem de to er oplagt – og den er heftig intellektuelt verbal.
Neila, førsteårs jurastuderende, kommer tumlende for sent til den store jurists forelæsning, der straks afbryder sin ordstrøm, for at irettesætte urostifteren. En reprimande, der flyder over med sex- og racisme og får hendes medstuderende til at buhe og protestere overfor professoren. Rektor, der helt klart sympatiserer med den veltalende racistprofessor, bliver tvunget til at tage affære og indberette grovhederne – der af en elev er lagt op på Facebook (!) – til universiteters disciplinære råd.

De franske universiteter har hvert år en konkurrence i retorik på allerhøjeste filosofiske niveau mellem de studerende. En prestigefuld knaphulsblomst, man gerne vil vinde. Mazard skal derfor manuducere Neila til at hjemtage retorikprisen – ikke kun en ære for universitetet, men også for at vise omverdenen, at Mazard slet, slet ikke er den onde racist, som hans verbale grovheder ellers viser.
Nu kan konfrontationerne for alvor begynde. Han, gammel, forstokket, selvbevidst, superintellektuel, med hele den vestlige filosofi og kultur som ballast – åh, så typisk fransk. Hun ung, selvbevidst, 3. generationsindvandre, med Ghetto miljø som baggrund – åh, så typisk "anden etnisk herkomst". Det bliver en indføring i retorik og filosofi, der slår gnister. Dagligt terper de to, med udgangspunkt i den tyske filosof Schopenhauers værk: "Kunsten altid at få ret". Hvor sandheden ingen betydning har – vigtigst, at får ret. Vi oplever et dialektisk skoleridt, hvor de franske klassikere, som Rabelais og Voltaires kloge ord er sat op mod ghetto-vulgariteter. Plus, at stakkels Neila, hvis franske ikke er helt klassisk smukt, ydmygende må citere Nietzsche med en blyant i munden, for at forædle artikulationen!


Copyright:
Another World Entertainment
Den direkte konfrontation de to i mellem, er ikke nok. Retorikkens bærekraft skal afprøves i det virkelige liv. Mazard hiver Neila med ned i Paris overfyldte Metro, for der at lade hende citere – ja, hvad er mere aktuelt og opmærksomhedsgivende end uddrag fra Antonius forsvarstale ved Cæsars båre. Nogen publikumssucces blev Shakespeare recitationen ikke!
Parallelt med de tos dialektiske skoleridt får vi et meget jordnært billede af Neilas dagligliv i en lille lejlighed i en forstad til Paris, sammen med hendes fraskilte selvstændige mor og den hjemmegående mandlavende arabisktalende mormor – plus hele ungdomsmiljøet, som Neilas mere og mere gennem sin universitetsintegration fjerner sig fra – hvor hun dog forsøger, stadig at fastholde sin kærlighed til sin Uber-chauffør kæreste.

Ordets magt tegner med skarphed og ironi et troværdigt billede af to mennesker fra hver deres verden – og med hver deres fordomme. En skildring, der let kunne blive klichefyldt og firkantet, hvis ikke veteranskuespilleren Daniel Auteuil nuanceret og værdigt gjorde den jurafilosofiske superbegavede intolerante dinosaurus til et menneske. Læg der til, at debutanten, tidligere popsanger Camélia Jordana, til fulde matcher og giver "le Maitre" et trodsigt intellektuelt og troværdigt modspil.
Ordets magt er mere end et moralsk, politisk korrekt indlæg mod intolerance og racefordom. Det er en fransk selvudlevende, velspillet, ironisk samtidskomedie på et rimeligt intellektuelt niveau. Filmen, der er livligt fortalt og i Widescreen format, hedder på fransk Le Brio. Slår man op i Blinkenbergs store fransk/dansk ordbog betyder "parler avec brio": At tale livligt og åndrigt. Og det dækker til fulde Ordets magt: Livlig og åndrig.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken fransk skuespiller må lade som om han er bøsse for ikke at blive fyret i Le Placard - Ud af skabet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google