CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Hikari

Produktionsland:
Japan, Frankrig

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Naomi Kawase

Producere:
Naoya Kinoshita
Masa Sawada
Yumiko Takebe

Fotograf:


Klipper:
Tina Baz

Komponist:
Ibrahim Maalouf

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
05-01-17:
Paterson
05-09-16:
Månen over kirsebærtræerne
03-04-07:
Mystery Train
11-02-04:
The Sea is Watching
 


Mod solnedgangen

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Drama, Romantik
Varighed:101 minutter
Instruktør:Naomi Kawase
 
Premieredato:13-09-2018
Medvirkende:Som:
Masatoshi NagaseMasaya Nakamori
Ayame MisakiMisako Ozaki
Tatsuya FujiKitabayashi / Juzo
Kazuko ShirakawaYasuko Ozaki

Billedtolkning for blinde
 
En mand går tungt og lettere famlende ind i biografmørket. Finder sin plads blandt andre tilskuere og sætter sine øretelefoner på plads. Sådan starter den japanske filminstruktør Naomi Kawase sin femte spillefilm (hendes forrige var Månen over kirsebærtræerne, 2015). Mod solnedgangen er en film om ord og billeder, lys og mørke, om film i film – og først og fremmest om savn og håb.


Copyright:
Øst for Paradis
En ung køn japansk kvinde, Misako, er "billede-tolk", hendes opgave er, overfor en testgruppe af blinde, at sætte detaljerede, beskrivende ord på de enkelte filmscener, så ord og billede nøje svarer til hinanden – og derved give den blinde en visuel oplevelse. En verbal billedbeskrivelse, hvor hver nuance, hver stavelse og udtalelse tæller. Blandt den lille gruppe blinde er den internationalt anerkendte fotograf Nakamori, der langsomt er ved at miste synet og dermed miste hele sit livsgrundlag. Han er vred, aggressiv og fortvivlet over sin situation og kræver, at billedbeskrivelserne er objektive, uden Misakos subjektive ofte følelsesladede tolkninger.

Filmen Misako blindetolker, ser vi samtidigt med de blinde og kan derfor nøje følge/kontrollere ord og billedforløbet bl.a. scenen med en ældre mand, der i en sandklit kæmper for at redde sin døende hustru. Misako, der tager sine billedbeskrivelser meget alvorligt, opsøger filmens instruktør for at være sikker på at hendes verbale gengivelse svare til instruktørens intentioner. Filmens ægtemand og instruktør viser sig at være den samme. Her blandes for alvor filmens virkelighed med den reelle virkelighed (hvad den så end er). Hvem er hvem – eller rettere, der sættes spørgsmålstegn ved hvad virkeligheden er. For Mod solopgangen er en super eksistentiel og filosofisk film fyldt med metaforer. Brændende filmstrimler, nærbilleder af øjet og grumsede slørede gulbrune uskarpe klip – der tydeligt skal minde os om blindhedens væsen – fint understreget af underlægningsmusikkens melankolske jazz-tone.


Copyright:
Øst for Paradis
Filmens kerne er, som det gentagne gange siges: "Intet er mere smukt end det, der forsvinder foran vores øjne". Hurtige klip af skønne blomster og fugle i flugt... Den ydre handling er mere konkret. Mellem den ældre fotograf Nakamori, der nu er næsten blind og Misako opstår en form for had/kærlighed. Han forærer hende en af sine fotobøger, hvor en solopgang især gør indtryk – og sætter en række associationer i gang, tilbage til en barndom med en far, der forsvandt fra familien – hvor mindet om ham er et foto i hans efterladte tegnebog – og en ensom, dement mor. Misako, der eftersøger sin fortid, vil sammen med fotografen opleve stedet, hvor han fotograferede den smukke solnedgang. Nu total blind og bogstaveligt frarøvet sin identitet, ved at få frarøvet sit Rolleiflex kamera, opsøger de stedet.
Lyder det lettere fortænkt? Måske, men også opmærksomheds skærpende. For Mod solnedgangen er, ud over sin problematiske kærlighedshistorie, også et forsøg på at forstå filmkunstens kærne – sætte spørgsmålstegn ved det sete og ikke-sete. En film der bruger blindheden til at lege med illusioner og fantasi.

Filmen kan mere end eksperimentere med mediet. Misakos lidenskab for den film hun tolker, og hendes smerte og poesi er bevægende, nuanceret og indforstået fremstillet af den unge Ayame Misaki, der professionelt spiller op til den garvede karakterskuespiller Masatoshi Nagase, som den blinde desillusionerede fotograf.
Der er både poesi og smerte i de blindes verden, der lærer at se med ord – og fantasien. En film i film, så anderledes, der rummer både virkelighedsflugt og håb. En vanskelig, men væsentlig film. Helt i tråd med filmens idesfære, slutter filmen med en panorering hen over et biografpublikum – hvor man (måske) genkender sig selv og filmens hovedpersoner, endda med tåre på kinderne.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvordan ender Disneys syrede tegnefilm Alice i Eventyrland?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google