CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Sunshine

Produktionsland:
Ungarn, Canada, Tyskland, Østrig, England

Produktionsår:
1999

Manuskript:
Istv谩n Szab贸, Israel Horovitz

Producere:
Andras Hamori
Robert Lantos

Fotograf:
Lajos Koltai

Klipper:
Michel Arcand
Dominique Fortin

Komponist:
Maurice Jarre

Censur:
Tilladt for alle over 15 氓r

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(54 stemmer)

L忙s ogs氓...
Nyheder:
25-06-04:
Ch茅 Guevaras motorcykel-dagbog åbner CIFF
04-11-03:
Nobelvinder Kert茅sz filmatiseres
09-10-03:
Fiennes filmer med Ivory
01-03-02:
Fiennes & Lopez som par
22-01-02:
Stjernespækket thriller på vej fra Baltikum
 
Anmeldelser:
01-09-06:
De skæbneløse
24-10-05:
Being Julia
22-03-04:
Max
09-09-03:
Storbyens små mirakler
11-06-03:
Den røde drage
24-04-02:
Danger Zone
25-07-01:
Onegin
 
Artikler:
24-08-04:
CIFF04: Jury på arbejde
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 1,78:1 Anamorphic

Lyd:
Dolby Surround

Ekstra materiale:
Trailers, Biografier, Featurette, B-rolls
Sunshine ['99]

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Drama
Varighed:176 minutter
Instruktør:Istv谩n Szab贸
 
Anmeldelsesdato:25-06-2001
Medvirkende:Som:
Ralph FiennesIstv谩n, Adam, Ivan Sonnenschein/Sors
Rosemary Harris
Jennifer EhleValerie Sonnenschein/Sors
William Hurt
Molly Parker
Deborah Kara Unger
Se komplet creditliste her

Storhed, fald og forår
 
Det er forholdsvis få store historiske dramaer, der bliver født på film i disse år. Med det stort anlagte epos Sunshine har den ungarske instruktør Istv谩n Szab贸 gjort et stort og gedigent arbejde med at vise dens værd. Genren har ofte været benyttet som middel til at glorificere eller gøre op med nationers og folkeslags fortidige storhedstider og fald. I Sunshine鈥檚 tilfælde handler det om Ungarn gennem 150 år, og der er masser at tage fat på.

Største produktion
Istv谩n Szab贸, der i Danmark sidst kunne opleves med Mødet med Venus fra 1990, har i de fleste af sine tidligere film, som for eksempel Drømmen om Katja, Mephisto og Oberst Redl, skildret sin ungarske fortid og samtid. Sunshine er langt den størst anlagte af Szab贸s film. Filmen er en co-produktion mellem 5 lande, og den er produceret og optaget i Ungarn med mere end 150 skuespillere. På trods af produktionens enorme størrelse har han formået at bevare en utrolig skarp fortælling, der fokuserer på tre mænd i hver deres generation af den ungarsk-jødiske familie Sonnenschein, og på samme tid skildrer Ungarns storhed, fald og forår sammen med familien.

Tre generationer
Historien starter, da Emmanuel og Rose Sonnenschein flytter fra landet til Budapest, hvor de med familiens gamle recept får succes med at fremstille den berømte tonic, Sunshine. De får to sønner, Ignatz og Gustave, og adopterer niecen Valerie. De to sønner kommer på universitetet og Ignatz gifter sig med Valerie. Ignatz gør karriere som dommer i det Østrig-Ungarske kejserdømme, og Valerie føder ham sønnen Adam. Hvor Ignatz forsøgte at hævde sig i det politiske system, forbliver Adam upolitisk, og satser på sin karriere som fægter. Ved nazisternes overtagelse af Ungarn splittes familien og Adam og hans søn Ivan, der er filmens fortæller, ender i Auswich. Kun Ivan, der på det tidspunkt er ganske ung, overlever. Da han kommer ud, vender han tilbage til sin bedstemor Valerie, der sammen med Gustave er familiens eneste overlevende. Kommunisterne har nu overtaget landet, og som sin bedstefar Ignatz engagerer Ivan sig politisk og deltager som officer i det hemmelige politi i opgøret med det nazistiske regime og dets medløbere.

Stolthed og værdighed
Det bemærkelsesværdigt historiske overblik og den tætte fokus på de konkrete personer og deres oplevelser gør historien enestående. Billeder og perspektiver vender tilbage som tiden går og underkastes løbende historiens nye lys, mens enkelte elementer forbliver konstante orienteringspunkter.
I filmens første kapitel, ser vi en morgen midt i husets have, der er blevet dækket af blomster i løbet af natten, Valerie i klassisk positur på en stol lige under morgensolen, mens hun tager en splint ud af foden. Det uskyldsrene og virkelige billede refereres der til filmen og generationerne igennem. Manden, sønnen og sønnesønnen vender tilbage til det, ligesom de alle finder støtte hos Valerie, der forbliver familiens axis mundi. Som ung, mens Ignatz forsvarer kejseren og den overklasse, som han stræber efter og Gustave underklassen og revolutionen i et ophedet skænderi, siger hun: 鈥滱lt, hvad jeg ønsker, er at vokse op som en vild blomst på sin hjemegn鈥. Og det kommer hun til. Mens mændene forføres af magt, begær og illusionistiske idealer om retfærdighed, forbliver hun tro mod sig selv og bevarer ægte stolthed og værdighed. Og det er det filmen i bund og grund handler om.

Illusionernes tid
Den dybe konflikt, der ligger i hver af de tre mænd, er ønsket om assimilation i et samfund, der ikke vil acceptere deres baggrund. På trods af Ignatz succes som jurist i kejserdømmet, Adams OL-guld som fægter for nationen og Ivans evner som partiets lakaj i det hemmelige politi efter 2. verdenskrig, så må de henholdsvis skifte navn til det ikke jødisk-klingende Sors, konvertere til katolicismen og bekende sig til en ideologi, der hader dem.
Deres uforløste forhold til sig selv og deres omgivelser giver sig også udslag i deres kærlighedsliv, hvor ingen af dem rigtigt kan elske eller lade sig elske.
Først i foråret efter murens fald, hvor illusionernes tid tilsyneladende er forbi, genfinder Ivan sin egen og slægtens værdighed.

Tre gange Fiennes
Det er desuden Szab贸s første engelsksprogede film, og man møder et væld af kendte skuespillere fra nær og fjern. Castingen er god, ikke mindst til de tre mænd Ignatz, Adam og Ivan. De spilles alle mageløst af Ralph Fiennes. Allerede tidligere i år i Neil Jordans Enden på legen viste han, at han er melankoliens mester. Skulle der være nogen anledning til at udnævne den største skuespillerpræstation vi har set i Danmark i år 2000, så må den tilfalde Ralph Fiennes. Hans trefoldige skildring i denne film er fyldt med nuancer, og på samme tid er der så fin en sammenhæng mellem personerne, at historiens udvikling står solidt og ufravigelig på hans skuldre.

Et bjerg af en film
Sunshine er på alle måder en langtidsholdbar film, og som den håndterer de store temaer mellem krig og fred, kærlighed og had, sejr og nederlag, revolution og tradition, troskab og bedrag, skriver den historie, reelt såvel som kunstnerisk. Det er et bjerg af en film. Vejen op er dybt betagende og udsigten på toppen er storslået.
 
DVD-vurdering
En ti minutters utekstet featurette, hvor de største af skuespillerne og også instruktøren kommer til orde om karakterernes og filmens tematiske lag, er det bedste ved denne DVD-udgivelse. Det er stort set også det eneste interessante, der er at komme efter.
De annoncerede biografier beløber sig til tre stk. og er korte og overskuelige. Udover naturligvis Ralph Fiennes kan man af en eller anden grund læse om William Hurt og Rachel Weisz. Flere af de andre skuespillere havde været mere relevante at præsentere.
Det sidste, der er fyldt på skiven, er en række B-rolls optagelser. Disse ukommenterede og nærmest tilfældige billeder fra arbejdet bag ved kameraet er som sædvanlig komplet ligegyldige.
Alt i alt en meget lidt imponerende DVD-udgivelse.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indl脙娄g:

Seneste kommentarer: (1 i alt - L忙s alle)
 
ForfatterIndl忙g
bare mig
18-2-2004 08:53
GO FILM!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken amerikansk skuespiller spiller hovedrollen i den film der vandt 'The Golden Swan' ved Copenhagen International Film Festival i 2003?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
S鴊 p Google