CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
At klappe med een hånd

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2001

Manuskript:
Gert Duve Skovlund, Gert Fredholm, Mikael Olsen

Producere:
Mikael Olsen

Fotograf:
Lars Skree

Klipper:
Molly Marlene Stensgaard

Komponist:
Ole Arnfred
Jon Bruland

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(81 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
03-03-02:
Bodilpriserne 2002
03-02-02:
En kærlighedshistorie blev den store Robert-vinder
14-01-02:
Bodil på vej med priser
10-01-02:
Robert-nomineringerne
 
Anmeldelser:
15-08-11:
Dreng
23-03-09:
En enkelt til Korsør
09-11-05:
Opbrud
23-03-04:
Til højre ved den gule hund
16-03-04:
Regel nr. 1
04-01-02:
Anja og Viktor
21-08-01:
Italiensk for begyndere
18-06-01:
Bænken
 
Artikler:
22-02-02:
Konkurrence om årets Bodil-priser
22-08-01:
Peter Gantzler: En ny overraskende rolle
22-08-01:
Jens Okking: Tilbage i arbejdstøjet
22-08-01:
Susanne Juhasz: Når kameraet kører
22-08-01:
Gert Fredholm: På banen igen
 

Læs også...
I temaet Varme i vinterkulden:
 
Anja og Viktor
Italiensk for begyndere
En kort en lang
Slip hestene løs
Mirakel
Monas verden

At klappe med een hånd

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Drama
Varighed:84 minutter
Instruktør:Gert Fredholm
 
Premieredato:17-08-2001
Medvirkende:Som:
Jens Okking
Peter Gantzler
Susanne Juhasz
Jesper Christensen
Ann Eleonora Jørgensen
Michelle Bjørn-Andersen

Melankolske morsomheder
 
Instruktøren Gert Fredholm, der brød igennem med Den forsvundne fuldmægtig i 1971 og ikke selv har lavet spillefilm siden Lille Virgil og Orla Frøsnapper i 1980, har stadig talentet for det lange format i orden. Manuskriptet til At klappe med een hånd har han skrevet sammen med Gert Duve Skovlund, og også filmens producer Mikael Olsen har givet en hånd med. Udgangspunktet for historien er et møde mellem to meget forskellige mænd, der på hver deres vis, og absolut uden at de vil være ved det, har noget at tilbyde den anden. Hvis man nød film som Jaco van Dormaels Den ottende dag fra 1996 og Manuel Poiriers Western fra 1997, bør man ikke snyde sig selv for denne danske slægtning i ånden, hvor Jens Okking og Peter Gantzler spiller plus og minus i magnetfeltet af melankolsk morsomhed. Hvilken genial ide at bringe de to sammen.


Levemanden
Forretningsmanden og livsnyderen Svensson (Okking) har lige mistet sin kone. Hun har været syg i mange år, så i stedet for at lade sig gå på af sin nye situation som enkemand sælger han sin millionvirksomhed og vil rejse til Spanien med sin unge modelkæreste. Da han står i lufthavnen, ankommer hans advokat imidlertid med en grum overraskelse. En sommerflirt 25 år tidligere mellem Svensson og en ung pige i Nordjylland førte til svangerskab, og nu skal der millioner på bordet, hvis ikke retten skal gå sin gang. Det hele bliver ikke lettere af, at Svensson netop har underskrevet en kontrakt, der gør kæresten til enearving, hvis hun bliver hos ham. Svensson benægter historien, men advokaten forklarer ham, at der intet er at stille op. Det bringer Svensson på tværs af landet for at opsøge kvinden, der mener at have født ham en datter.

Bedemanden
Nu er der lige det problem, at han ved begravelsen af sin kone fyrede sin privatchauffør. Det bringer ham i første omgang tilbage til den unge bedemand Anders, som han fik et lift med i rustvognen. Anders bor alene sammen med sin mor og driver forretningen sammen med hende. Den stilfærdige tilværelse passer Anders fint. Der er styr på tingene, kunderne kommer i en jævn strøm, og der er i det hele taget ikke de store overraskelser i Anders’ liv. Hvad romantikken angår, er han nærmest endnu mere tilbageholdende end den Jørgen Mortensen, som Gantzler også skildrede mesterligt i Italiensk for begyndere.
Det er da også modvilligt, at han forlader sin mor og forretningen for at blive privatchauffør for Svensson på turen.


On the road
Således bliver levemanden og bedemanden bragt sammen på en rejse først til Nordjylland og siden til Esbjerg for at opsøge den kvinde, som flere og flere tegn peger på, er Svenssons datter. De finder hende i en frisørsalon, hvor Svensson, der helst skal have en forlænget arm til at holde følelserne på afstand, sender Anders til klipning, mens han selv sidder bagerst i salonen, skjult bag solbriller og avis. Heidi (Susanne Juhasz), som hun hedder, viser sig både at være charmerende og have ben i næsen, og der går ikke længe, før den handlekraftige Svensson har inviteret hende og hendes lille datter i cirkus.
Svensson forelsker sig hurtigt i de to piger, og da det går op for ham, at Heidi ligesom han selv kan klappe med én hånd, er han klar over, at han må afsløre hemmeligheden.

Morsom og melankolsk
Den veludviklede sans for at pleje både humoren og eftertanken i selv de mindste detaljer gør det til en utrolig nærværende og velkommen historie. Der spilles højt og flot på flere bedemandsvittigheder end man havde forestillet sig fandtes. Når Anders for eksempel bliver spurgt om, hvordan han blev bedemand, svarer han: ”Jeg er nærmest født ind i det”, eller når hans mobiltelefon ringer på melodien til ”Altid frejdig når du går”, eller når han hellere vil hjem, men får tilbudt lønforhøjelse af Svensson og siger: ”5000 kr. Det er da alt for meget!”. ”Jamen så er det jo en aftale!” svarer Svensson bare, og det er det.
Manuskriptet er fyldt med morsomheder, som løfter filmen på det humoristiske plan, og som samtidig føjer styrke til karaktererne. Sammensætningen af de to mænd, der har hver deres menneskelige styrker og svagheder, og kommer til at lære af det, giver det et skær af melankoli, og med Gantzler og Okking i de to roller kan det næsten ikke blive bedre.

Men hvor skuespillet mellem Okking og Gantzler slår gnister, og flere af dansk films største kapaciteter (bl.a. Jesper Christensen og Ann Eleonora Jørgensen) udfylder birollerne elegant, så har man med Susanne Juhasz forsøgt at ramme en mere naturalistisk tone. Det samme er gældende for de øvrige karakterer omkring frisørsalonen. Selvom Juhasz har mange fine øjeblikke, fungerer det et pænt stykke fra optimalt. Det virker som en lidt grov kant i den ellers flydende fortælling, og det understreger mere instruktørens fascination af lokalkoloritten og den eksotiske accent end realisme.
Tilbage står dog de fine og underfundige skildringer af de to mænd ved hver deres menneskelige krydsvej, og en film der, selvom den nok taler bedst til folk over 30, også har en masse at sige den yngre generation.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Nadia
11-12-2006 15:37
Det er min dansklærer Gert der er medinstruktør på filmen og det er jeg ret stolt af, for manden er et geni : )

Anja og Viktor
7-2-2004 13:27
kerligheden hved 1 hik 3

PM
1-12-2003 11:08
Jeg så denne i fjernsynet igår - den er da meget sød. Den bekræftede endnu gang for mig at Jesper Kristensen (som dog kun har en lille rolle) er en af vores bedste skuespillere! Nu MÅ jeg snart se at få set Bænken!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken sang synger hesten i spion-spoofen Top Secret!?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google