| Begyndelsen på en ny æra |
| |
Quentin Tarantino er et navn, de fleste kender. Dette skyldes ikke mindst denne film, Pulp Fiction, der i 1994 indtog verden med storm. Hvem skulle have troet det om en ukendt mand, der skrev manuskripter, mens han i 80’erne arbejdede i en videokiosk i LA. Men ikke desto mindre er han en mand, der unægtelig har sat sit tydelige præg på filmhistorien og med ét lagde grunden for en bølge af nye film i 90’erne. Hans første film Håndlangerne (92), der ligeledes handlede om gangstere i LA’s underverden og eksperimenterede med ikke-kontinuerlig fortælleteknik, blev også en succes, men det var for alvor Pulp Fiction, der gjorde hans navn verdenskendt. Den vandt guldpalmerne i Cannes og blev nomineret til ikke mindre end syv Oscars. Og det er fuldt fortjent, for det er vitterligt et tidstypisk moderne mesterværk.
Begyndelsen på slutningen i midten
Et typisk Tarantino-træk er filmens eksperimenterende opbygning. Det er efter sigende en hyldest til den franske instruktør Jean-Luc Godard, der har sagt, at en film bør have en begyndelse, en midtersektion og en slutning, bare ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Pulp Fiction indledes således med slutscenen, hvor et engelsk kærestepar beslutter at røve et cafeteria. Dette afbrydes med et klip til historiens egentlige begyndelse, hvor to gangstere er på vej til at straffe nogle fidusmagere, der har prøvet at narre deres boss. Flere historier væves ind og ud af hinanden i denne film, og man finder først rigtig ud af sammenhængen i filmens slutscene, hvor selv samme gangstere spiser morgenmad på indledningens cafeteria. Og det er tilmed ca. en halv time efter historiens egentlige slutning.
Men man skal ikke lade sig forvirre. Denne atypiske fortælleform understreger de forskellige historier og personer, man følger gennem filmen. Historier, der i sig selv kan virke uafsluttede, men til sidst lægger sig selv som et puslespil i publikums bevidsthed.
Den nye skole
Som afløsere for den klassiske filmskolegeneration såsom Lucas, Scorcese, Spielberg og Coppola, blev Tarantino kendt som repræsentanten for 'videobutik-generationen'. Han har taget undervisning i skuespil, men mener selv, han fik sin 'egentlige uddannelse' som ekspedient i videobutikken. Dette viser sig tydeligt i hans film. Især i Pulp Fiction, som er spækket med referencer til klassiske B-film, Kong-Fu film og gamle klassikere. Specielt i dialogen. Det famøse bibelcitat, som Jules siger til sine ofre, er f.eks. ikke hentet fra biblen, men fra Kong-Fu filmen The Bodyguard.
Sprængfyldt dialog
Og dialogen er næsten alt i denne film. Handlingen i Pulp Fiction er ikke en stor plotmæssig historie. Men snarere en serie begivenheder, der i sig selv er både finurlige, sjove og skræmmende. Men det geniale ved den er måden, Tarantino binder det hele sammen på. Med nærmest absurde replikker, som f.eks. når Jules og Vincent skal dræbe de tre unge mænd og helt hen til døren diskuterer, hvor anstødelig en fodmassage er eller forskellen på fastfood i Europa og USA, skabes en dialog, som yngre generationer finder morsom, men som besidder en kold distance til vold, hvilket får bekymrede psykologer og kulturelle kommentatorer til at mene, det er et udtryk for en syg kultur, hvor vold dyrkes som æstetik. Man burde ikke grine af et udsplattet lig på bagsædet, men i Pulp Fiction er det svært at lade være.
Stjernespækket med stort S
Det er svært at finde en film mere flere kendte navne end i Pulp Fiction. Alle vigtige roller (og der er mange) spilles af anerkendte skuespillere, som alle gør det fantastisk i deres respektive roller. For én af hovedrolleindehaverne, John Travolta, blev Pulp Fiction hans store comeback. Efter Saturday Night Fever og mindre gode film i 80’erne gjorde han vitterligt indtryk i rollen som supercool gangster.
Men hvad kan man egentlig sige om Pulp Fiction, der ikke allerede er blevet sagt? En enig presse over hele verden roste den til skyerne som et nyskabende, tidstypisk mesterværk, og en trofast fanskare elsker den for dens humor, absurd morsomme dialog og cool karakterer. Det er en film der bare skal opleves - og gerne igen og igen. Det er virkelig ’90’ernes film’.
|
| |
| | Ét er, at folk skal have muligheden for at eje Pulp Fiction på DVD, men desværre er det også hele grunden til denne udgivelse. Ekstramaterialet er noget af det mest skuffende denne anmelder har set. To trailere er det eneste, der er at byde på. En amerikansk og én på japansk, hvor der bare er byttet om på et par klip. Mine damer og herrer - det er alt!
Der er uden tvivl mange skuffede Tarantino-fans, der havde forhåbninger om dybdegående "bag kameraet"-optagelser. Det ville være med nogle tanker bag filmens tilblivelse eller et par interview med instruktøren, men det må desværre findes andetsteds.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (23 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Es
5-4-2008 18:53 | In Greek mythology, Pandora's box is the box carried by Pandora that contained all the evils of mankind — greed, vanity, slander, lies, envy, pining — and hope. |
| michaelw
23-10-2007 11:33 | En fed drengerøvs film om forskellige skæbner der støder sammen på de mest vanvittige måder.
Personligt syne jeg det er en af Tarantinos bedste film han kæler for billederne og æstestikken og de tekniske dele.
Samuel l Jackson og john travolta er herlige som de to hårdkogte hitmen .
Top original.
Seks stjerner. |
| carsten
5-3-2007 12:27 | lorte film, fuck jer!
bøsser
|
| Mathias..
19-12-2006 18:16 | Kufferten i "Kiss Me Deadly" hedder tilfældigvis "Pandoras box".. så derfor ryger vi tilbage til græsk mythologo og zeus som jeg tidligere nævnte... Det er sgu rigtigt nok.. :) |
| Mathias..
19-12-2006 18:13 | Det er ikke første gang at en kuffert er blevet set med noget gyldent indeni som bliver skjult... Se "Kiss Me deadly" fra 1955.. Bare søg på Youtube.com... |
|
|
|  |
|
