CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
RoboCop

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
1987

Manuskript:
Michael Miner, Edward Neumeier

Producere:
Arne Schmidt

Fotograf:
Jost Vacano

Klipper:
Frank J. Urioste

Komponist:
Basil Poledouris

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(35 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
13-01-04:
Verhoeven filmatiserer svensk krimi
30-07-03:
Verhoeven genopliver RoboCop
29-04-03:
Verhoeven tilbage til Holland
 
Anmeldelser:
16-06-14:
RoboCop
10-12-07:
Black Book
25-08-04:
Das Boot
24-04-02:
Danger Zone
29-01-02:
Robocop 3
29-01-02:
Robocop 2
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
WideScreen 16:9, 1.85-1

Lyd:
Dolby 5.1

Ekstra materiale:
Valg mellem at se Director's Cut af filmen eller den originale udgave, Nyt dokumentarprogram "Flesh + Steel" om arbejdet med filmen, to gamle featuretter fra 1987 om Robocop, Slettede scener, Trailere for alle 3 Robocop-film, tv-reklamer, fotogalleri, storyboards med kommentarer fra Phil Tippett, Kommentarspor med instruktør Paul Verhoeven, forfatter Edward Neumeier og producer Jon Davison, hæfte
RoboCop [1987]

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Krimi
Varighed:99 minutter
Instruktør:Paul Verhoeven
 
Anmeldelsesdato:29-01-2002
Medvirkende:Som:
Peter WellerAlex J. Murphy/RoboCop
Nancy AllenAnne Lewis
Ronny CoxDick Jones
Kurtwood SmithClarence Boddicker
Miguel FerrerBob Morton
Ray WiseLeon Nash

Den sidste helt
 
Bemærk: Denne version kan kun købes i Robocop Trilogy, som også indeholder Robocop 2 og Robocop 3.

Verden vil altid have brug for helte. Helte, der stiller op på retfærdighedens banehalvdel og hjælper en ofte dybt inkompetent ordensmagt med at sikre ro og orden og gøre livet fredeligt og tilgængeligt for almindelige mennesker igen. En lang linie af superhelte snor sig gennem verdenshistorien, fra Jesus og Robin Hood, der huserede længe før genren var etableret som teoretisk konstruktion, til det væld af superhelte, der væltede frem sammen med den lange tegneserie i 1900-tallet.

Jagten på en producent
Manuskriptforfatter Edward Neumeier tog udgangspunkt i denne lange række af inspirationskilder, da han under sit arbejde på Universal Studios sad og fiflede med et manuskript i frokostpauserne. Idéen om en robot-betjent, som skulle udrydde kriminelle, blev født, og manuskriptet realiseret i samarbejde med Michael Miner under den noget simple titel ”RoboCop”. Arbejdet med at sælge manuskriptet var bestemt ingen dans på roser, men endelig hoppede Orion Pictures til. De havde ganske kort forinden haft stort held med at satse penge på et andet manuskript om en robot (The Terminator), og derved endte sorteper hos producer Jon Davison.

En fremmeds øjne
Efter at have søgt både højt og lavt og med Jon Davisons egne ord have spurgt ”every half-decent american director”, endte manuskriptet i Holland, hvor den etablerede instruktør Paul Verhoeven også afviste det med samme hurtige håndbevægelse som resten af branchen. Men efter et regeringsskifte, hvor Holland havde fået en venstrefløjsregering, var de offentlige støtte-gylden til den kontroversielle instruktørs film skrumpet betragteligt ind, og da hans kone mente at kunne se mere dybde i manuskriptet end først antaget, så tog han chancen og drog over Atlanten – til en vekslende men aldrig kedelig karriere i amerikansk film.

Kludetæppe
Egentlig er RoboCop en genre-bastard af rang. Overfladen er science fiction men i så genkendelige klæder, at man ikke registrerer det ved første øjekast, volden er hentet fra en brutal trash-film hvor blodet sprøjter lystigere end i nogen anden mainstream-film, manuskriptet er bygget op som en western, hvor den fremmede helt kommer til byen og rydder op, flere scener tangerer komedien, hvor ondskabsfulde robotter forvandles til grædende baby’er, og den generelle tone emmer af besk socialsatire, hvor det eksisterede politiske system udstilles som profitorienteret i decideret livsfarlig grad. Alle normale film ville have brækket nakken i forsøget på at få så uforlignelige genrer koblet sammen, men netop i dette tilfælde lykkes det over al forventning. Faktisk er RoboCop så homogen en oplevelse, at den træder frem fra de i sammenligning meget genreensrettede 80’ere som en ener, der altid er et gensyn værd.

I stjernekrigens skær
Vi er i nær fremtid, hvor store mulitinationale firmaer har overtaget driften af det amerikanske samfund. Stjernekrigsprojektet har kanaliseret så store midler væk fra det offentlige system, at landet som sådan er gået fallit. I Detroit, som er blevet forvandlet til en industriskraldespand med store tomme stålværker, har OCP (Omni Consumer Product) overtaget driften af politiet. Kriminaliteten hærger gaderne, og OCP gør spage forsøg på at finde en mere effektiv løsning end at give efter for de desperate betjentes krav om mere i løn og større sikkerhed i tjenesten. Moralen og respekten er gået fløjten og ude i storbyens jungle er den eneste gode strisser end død strisser. Dick Jones (Ronny Cox i en noget uvant rolle), der er vicepræsident for OCP, har sit eget projekt under udvikling; politirobotten ED-209, der er programmeret til at håndhæve loven og samtidig er i besiddelse af ildkraft nok til at udkæmpe en mindre krig. Desværre er teknik – dengang som nu – en tvivlsom allieret, og da ED-209 til et bestyrelsesmøde i OCP tilintetgører et medlem, lægges projektet på is.

Genopstandelsen
I kulissen står den unge yuppie Morton (Miguel Ferrer), som udnytter krudtrøgen i bestyrelseslokalet til at præsentere sit alternative projekt for den øverste chef. Han vil finde liget af en afdød politimand og konstruere en cyborg op omkring politimandens hjerne. Dermed håber han at få en dedikeret og menneskelig hjerne i en maskines krop. Samtidig forflyttes politimanden Alex Murphy (Peter Weller) til et belastet distrikt, hvor arbejdsforholdene er ekstremt dårlige. Han er en god familiefar, en ærlig katolik som går op i sit arbejde og stadig har stoltheden over at udfylde en vigtig plads i samfundet i behold. Hans karriere bliver dog kun at ganske kort varighed for under en rutinekontrol af et stålværk falder han i baghold og dræbes af den sadistiske Clarence Bodiker (Kurtwood Smith i absolut topform). Liget fragtes lynhurtigt ind på Mortons afdeling, og her skabes den nye prototype på Robocop-serien. Alex Murphy genopstår og skal som en anden Jesus ud og sprede retfærdighed i en verden af syndere.

Eksistentiel krise
Men i den korte dag Alex Murphy havde sammen med sin partner, Anne Lewis (Nancy Allen), lærte hun tilstrækkeligt mange ting om ham, til at hun kan genkende ham bag visiret på stationens nye kunstige helt. Og hendes spørgsmål får pludselig vakt nogle personlige hukommelsesceller til live dybt nede i den digitale hjernebark. Robocop begynder at tvivle på sin eksistentielle situation, og tvivlen medfører en naturlig sårbarhed og svaghed hos den ellers uovervindelige ordenshåndhæver - og ved sidelinien står både Bodikers bande og en forsmået vicepræsident klar til at bruge alle kneb for at få den nye helt i Detroit fjernet.

Slet skjult satire
RoboCop er bygget op omkring en lang række nyhedsklip, der på forbilledlig vis præsenterer os for den nye samfundsorden. Her er ikke lange tekstforklaringer under åbningsbillerderne eller en dommedagsstemme, som forkynder om de frygtelige tilstande – i stedet smides man direkte ind i morgen-tv’s nyhedsopsummering, naturligvis afbrudt af reklamer, der siger mindst lige så meget om den mentalitetsændring, der er sket. Med Paul Verhoeven ved roret har man haft fordelen af at have en instruktør fra et veletableret europæisk velfærdssamfund, og satiren opleves skarpere og mere præcis vinklet, end man tør håbe på, at en amerikaner havde haft visionen og modet til. Afstanden mellem Reagan-regeringens planer og det Detroit, man ser i RoboCop, er med andre ord forbløffende lille.

Superhelt på lavt blus
Men Paul Verhoeven bringer mange andre elementer med sig. Først og fremmest er RoboCop det fineste eksempel på hans ekstremt effektive fortællestil. Trods det forvirrede oplæg afvikles filmen langt mere flydende end de fleste rene genrefilm. Superheltetemaet bliver tonet ned – når man ser bort fra Basil Poledouris’ imponerende tunge RoboCop-march – og man opnår den sjældne situation, at man rent faktisk føler for sin helt. Hvor man i f.eks. Tim Burtons over(?)-stiliserede Batman nøjedes med konstatere, at det var synd for Bruce Wayne, så medvirker den næsten provokerende realistiske tilgang i RoboCop langt mere effektiv. Materialet er godt nok rent tegneserie-stof, men Verhoeven har i flere scener valgt en trøstesløs og rå billedside – og den lækre fornemmelse af at se en levende tegneserie, som man har oplevet i et utal af filmatiseringer, er fraværende.

Mange facetter
I stedet får volden lov til at stå som tegneserielementet i RoboCop, og de mange ildkampe er iscenesat med en næsten sygelig fokus på skudhuller og afrevne lemmer, der har forarget mange forældre og frydet mange børn. Chokket, når man første gang ser henrettelsen af Alex Murphy, er et af dem, der prenter sig ind i hukommelsen i rædsel over den afstumpede sadisme, der ligger bag. Og det er netop dén vellykkede balancegang over adskillige kløfter med blodig nedrighed, satirisk distance, medfølende sympati og dybt humoristiske situationer, når teknik og mennesker skal forsøge at eksistere sammen, der gør filmen til noget specielt – og så er RoboCop et fint eksempel på, at nogle film ikke nødvendigvis opleves som mesterværker i sin samtid, men blot få år – og en holdningsændring senere – åbner sig for publikum.
 
DVD-vurdering
Et af de meget tillokkende tilbud på denne DVD-udgivelse er muligheden for at se Paul Verhoevens egen udgave af filmen, hvor alle de små øjeblikke af "grand guignol", som censuren i sin tid fik fjernet fra filmen i et aldeles mislykket forsøg på at gøre den mere børnevenlig, er blevet klippet tilbage på plads. Som Paul Verhoeven selv siger: "Det er trods alt sjovere, at chefen kalder det "en teknisk fejl", når manden er blevet skudt til småstykker end hvis han bare er blevet ramt et par gange" - og det har han jo helt ret i.

På kommentarsporet har man mulighed for at høre både Paul Verhoeven, forfatteren Edward Neumeier og producer Jon Davison, og de har mange fine og underholdende kommentarer til filmen. Det er tydeligt, at det er projekt, der for alle tre har markeret et højdepunkt i karrieren - og selvom optageprocessen var præget af meget intern uro og uenighed, så runger der en næsten faderlig stolthed over filmen i deres stemmer.

Flesh + Steel er titlen på et nyt dokumentarprogram, der tager en snak med de medvirkende her 10-12 år efter premieren og går i dybden med filmens betydning. Især Paul Verhoeven er i topform med replikker som "I like violence in movies" - no shit, Sherlock!
Der er også spændende indslag om, hvordan man lavede stop-motion-effekterne, især på ED-209-robotten.
Stop-motion får man også mere at vide om i storyboard-indslaget, hvor tegningerne sammenlignes med det endelige resultat.

De to oprindelige featuretter, der blev brugt som reklameindslag for filmen, er mere af pudsig, historisk værdi. Miguel Ferrer optræder i den ene i sin rolle fra filmen, men tonen er lidt for let og spilletiden for kort til at man egentlig får noget ud af dem.

Blandt de slettede scener kan man bl.a. se de klip, som måtte fjernes fra filmen pga. censuren, og som er sat ind i Director's Cut-udgaven, samt et par reklameindslag, som ikke fandt vej til den endelige udgave af filmen.

Endelig er der fotogallerier med masser af billeder af både skuespillere, filmhold og optagelser, der er trailere for hele filmserien og et lille hæfte, man kan læse videre i, når fjernsynet er slukket.

En ganske komplet pakke, der dækker en væsentlig 80'er-film godt ind.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller Brendan Frasers forældre i Blast From the Past?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google