| Med Ivanhoe til rockkoncert |
| |
Det lugter af dårlig middelalderfestival ødelagt af en nærliggende rockkoncert, når den Oscar-hædrede manuskriptforfatter Brian Helgeland, der stod bag den velskrevne L.A. Confidential, kaster sig ud i A Knight's Tale som producer/instruktør/forfatter. Hørmen skyldes de usympatiske personer, en aparte brug af nutidig rockmusik – uden at denne fremmer filmens univers på nogen måde – og en historie, der er trods forsøg på at være original, er et billigt afkog af enhver klichébehæftet sportsfilm, der nogensinde er lavet.
Ind med de unge! Med den spirende stjerne Heath Ledger (Mel Gibsons ældste søn i The Patriot) i rollen som den stædige William, der forsøger at ’ændre sine stjerner’ og blive ridder, er teenagepublikummets opmærksomhed sikret. Fordi William er fattig, og da kun adelige kan deltage i ridderturneringerne, agerer han som den opdigtede Sir Ulwrich von Lickdenstein af Gelderland. Åbenbart var der ingen tilbage i 1600-tallet, der var skeptiske overfor påfaldende konstruerede navne – så med en forfalsket stamtavle, produceret af den ludomaniske og veltalende forfatter Geoff Chaucer (manden bag "Canterbury Tales"), er William/Sir Ulwrich sikret deltagelse og dermed fremtidig hæder. Fordi William er selvfølgelig noget helt unikt – hvilket den kolde og generelt modbydelige heltinde (!) Jocelyn da også hurtigt opdager, så filmen også kan sætte et hak i romancekategorien.
Hult I sit korstog frem mod ære og kærlighed medbringer William sine tro følgesvende – men fælles for dem alle er karikaturen, hvormed de bliver skildret. De er komiske sidekicks – pauseklovne mellem de mange kamp- og kærlighedsscener, og som sådan en velkommen afveksling i den aparte historie, hvor der danses til David Bowie midt under en middagsbanket, og middelalderbønder både laver ’bølgen’ såvel som viser f***-fingeren hyppigt. Dette er kunstige tiltag, rettet mod et yngre publikum – men hvori ligger den dybere mening i at spille ’klassisk’ rock – såsom Queen - i stedet for mere nutidig, kontemporær musik? At Brian Helgeland har udskiftet den mørke film noir-stemning med middelalder-candyfloss, kan kun være et udtryk for en lyst til at være et ’legebarn’ igen og ikke tage sig selv eller filmen for seriøst. Men trods filmens lidt mere grovkornede, britiske tilgang til replikkerne, hvilket giver den et løft, og de mange, flotte kampscener, er filmen ulideligt selvhøjtidelig, så snart der er romance i luften. Tonen skifter konstant mellem klassisk middelaldertone til moderne slang, i stedet for som i Baz Luhrmanns fremragende Romeo and Juliet at sondre klart mellem sprog og fysiske virkemidler.
Aparte eventyr Historiske purister kan kun rådes til at tage beroligende piller inden de går ind og oplever A Knight's Tale; resten må selv æde nogle bitre piller undervejs i filmen, for at kunne nyde oplevelsen. Heath Ledger udfylder udmærket rollen som brændende yngling, men det er i sidste ende pennen, der er mægtige end lansen. Eneste reelle lyspunkt bliver derfor Chaucer, og hans skarpe tunge, der kaster om sig med smældende bemærkninger. Eller som han siger til dem, der gør ham uret: "I will eviscerate you in fiction...."
|
| |
| | Faktisk kan man fornøje sig med en del scener med den forrygende Chaucer i filmens mange slettede scener, der på fremragende vis bliver introduceret af en Brian Helgeland med manglende fortand (åbenbart det eneste stunt i filmen, der medførte en skade). Generelt set er der god baggrundsviden på A Knight's Tale-DVD'en, bl.a. i de 12 minifeatures, der er emneopdelt. De er kun på 4-5 minutter hver, men man studser over, hvor meget der er at sige over den noget hovedløse film, udover en detaljeret beskrivelse af de spektakulære stuntscener. En kedelig HBO-'making of' og Brian Helgeland-kommentarspor er de eneste ekstra frynsegoder i ekstramaterialet.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (24 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Nico 11-7-2008 17:59 | a knights tale er en rigtig fed film, men synes ikke den skal sammenlignes med gladiator og robin hood. filmen er jo 100% underholdning og laver fis med middelalderen, hvor de to andre er mere seriøse. Jeg synes a knights tale er en god og velspillet film, 5/6 |
| Johnny Pepperoni 25-1-2008 22:34 | Det er så der vi tydeligvis er uenige, men efter at have læst dine kommentarer, er vi vist uenige om mange film =) Gladiator synes jeg nu også er noget hø, Robin Hood kan dog lige gå an. |
| Oscar-ekspert 25-1-2008 16:14 | Halløj mr. pepperoni
A nights tale er en super underholdende film... den er ikke på niveau med gladiator, eller Robin Hood den fradløse (med Kevin Costner), men bestemt en film, der bør ses, 4 ud af 6 stjerner.... Stakkels Heath Leadger |
| Johnny Pepperoni 24-1-2008 17:32 | Lad os nu bare for sjov tage dine kritikpunkter punkt for punkt:
Newsflash Danni, popularitet har intet at gøre med kvalitet. Det forsvar er typisk at bruge, når man ikke kan finde på noget bedre, og det er ret trættende i længden.
Så A Knight's Tale er nyskabende fordi den blander nutid og datid? Du har tydeligvis ikke set mange andre film end denne hvis det er dit alvor. Lige siden filmens opfindelse er dette gjort i mindre eller større omfang. Af mere nutidige film som du muligvis har set kan jeg sådan lige hitte på Moulin Rouge og Wild Wild West.
Det med hvorfor en anmelder sjældent roser film som disse har jeg nævnt. Det er uoriginalt og er blottet for pointer, dens eneste force er at underholde, og lader man sig ikke medrive af den trivielle og typiske humor samt spændingsopbyggelse, er der jo intet pænt at sige om filmen.
Ja, vi er vel en del stykker der har fundet en film vi ikke kan lide, og ja... vi skal nok lade være med at se den. Jeg ved ikke helt hvad din pointe her er.
Anmeldere er til for at anmelde film. Om det så er positivt eller negativt. Kim Dorff er måske ikke min favoritanmelder, men han kan forsvare sine pointer, som han så tydeligt også gør i sin anmeldelse. At være uenig med hvad han siger er en anden ting, men du kan egentlig ikke sætte en finger på hvad han siger her. Filmen har en typisk opbygning, alt er set før.
Ja undskyld, det er selvfølgelig ikke en børnefilm, det var en provokation... det er en teenfilm.
Den sidste kommentar lader jeg stå lidt set i lyset af dit eget forsvar af filmen. Du påstår filmen er original. Det er den i hvert fald ikke. Du påstår den er sjov. Det er helt subjektivt, for humor er smag, og det kan ikke rykkes ved. Humoren er dog brugt gentagne gange før og den er meget tidstypisk, dog ikke noget vi kan diskutere til endelig løsning. Det værste er, at du kalder anmelderen nedladende og arrogant, når du faktisk selv er langt langt værre. |
| Danni 24-1-2008 17:02 | Hvor mange ridder film af den salgs kender du da? A knights tale er da kendt og det er da også tydeligt at flertalet her inde voter imod dig johnny og kim 227 stemmer og 5 stjerner ud af 6.
Filmen er da overhovedet ikke som andre det er en blanding af nutiden og dengang.
Og hvorfor skulle en anmelder ikke rose sådan en film det er da et nyt og folk mener den er god.
Måske er det dig johnny og kim der har fundet en film i ikke kan lide og tillykke så kan i jo lade vær med og se den :D
Det gør bare sitet til noget blaaa hvis i ikke kan finde en ordenlig anmelder der kan være positiv ved filmen og fortælle hvad der er godt istedet for at svine en film til!
Og kalde det en børnefilm er da noget pis. Hvor ser du bubber eller bamse og kylling stå med knive og lanser eller have sex? :D
Du er lige så dårlig til at forsvare Kim anmeldes som kim er til og anmelde en film :D |
|
|
|  |
|