CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Jurassic Park 3

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2001

Manuskript:
Joe Johnston

Producere:
Larry J. Franco
Kathleen Kennedy

Fotograf:
Shelly Johnson

Klipper:
Robert Dalva

Komponist:
Don Davis

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Universal

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(167 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
07-11-02:
Jurassic Park 4 rykker nærmere
14-06-02:
Jurassic Park 4 på vej
10-10-01:
Nivola som rockstjerne
25-05-01:
Jurassic Park 4 en mulighed
 
Anmeldelser:
02-11-15:
Jurassic World
17-12-02:
Focus [2001]
15-03-02:
The Zookeeper (2001)
11-02-02:
Kunsten at trække sig tilbage som lejemorder
14-11-00:
King Kong (1933)
11-10-00:
The Lost World
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Anamorphic WideScreen

Lyd:
Dolby Surround 5.1, DTS

Ekstra materiale:
Bag kameraet, Præsentation af de nye dinosaurer (program og drejeskivepræsentation), Besøg hos ILM, Besøg hos Stan Winston, fotogalleri, trailere, sammenligning af storyboards og den færdige film, dokumentarprogram om nye dinofund i Montana, DVDrom-features, kommentarspor med special effects-holdet - og danske undertekster på ekstramaterialet.
Jurassic Park 3

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Gyser, Adventure
Varighed:89 minutter
Instruktør:Joe Johnston
 
Anmeldelsesdato:06-02-2002
Medvirkende:Som:
Sam NeillDr. Alan Grant
Téa LeoniAmanda Kirby
William H. MacyPaul Kirby
Alessandro NivolaBilly Brennan
Trevor MorganErik Kirby
Michael JeterUdesky
Se komplet creditliste her

Effektiv B-film
 
At skulle anmelde Jurassic Park 3 kræver et realistisk forhold til, hvad man kan forvente sig. Dramaet skabes i Industrial Light and Magic’s overvældende processorer, tempoet erstatter uddybning af personer og situationer og intensiteten opnås ved at barbere alt overflødigt væk. Tilbage står indbegrebet af en stor, klodset og dum film – og indenfor sin specifikke genre en af de mest effektive i år.

Den lille blockbuster
Kunstgrebet bag Jurassic Park 3 er, at den ikke føler sig nødsaget til at vise alle budgettets 100 millioner dollars på lærredet. Hvor kolleger som Mumien vender tilbage og Lara Crofts eventyr i Tomb Raider i perioder fortabte sig i store totalbilleder af effekter og ”value for money”-shots, holder Jurassic Park 3 det kompakte og på sin vis lidt skrabede look. Ret beset har konceptet i begge de første film været blæst noget ud af proportioner, og kun via Spielbergs eminente sans for at skabe dramaturgisk drive, hvor der intet burde være, overlevede man de forvrængede forhold. Nu er vi nede på jorden, alt unødigt fyld er skåret væk, og selvom det er dyrt for persontegningen, så holder det filmen i form – og efter 89 meget passende minutter kan man gå tilfredsstillet ud i den mere rolige hverdag.

Familiebånd
I åbningsscenen ser man to paraglidere – en mand og en dreng – forbundet til en båd blive udsat for et mystisk havari. De frigør sig og lander på Isla Sorna, øen, der blev kendt og frygtet som Site B i The Lost World. Tilbage i USA er Dr. Alan Grant i fuld gang med at lege fundraiser for de dyre dinosaur-udgravninger. Det lykkes ikke rigtig, og derfor er hans faste beslutning om aldrig at se en levende dino i øjnene igen også til fals for et generøst tilbud fra et rigmandspar, der har fået tilladelse til at overflyve Isla Sorna. I løbet af meget kort tid er Grant, hans medhjælper Billy og parret landet på øen sammen med deres eskorte af groft tilskårne lejesoldater. Formålet er alt andet end uskyldigt, og Dr. Grant naturligvis en stor advarselstavle om den forestående fare. Parret er forældre til drengen, og intet kan holde en desperat mor fra at udfordre lidt fortidsøgler.

Tempo fra starten
Skulle faren ikke være gået op for de deltagende personer eller publikum, så bliver de to mest ligegyldige personer aflivet i løbet af ingen tid – og i den forlængede og meget hårdt klippede første actionscene på øen sætter instruktøren Joe Johnston med det samme filmen i højeste gear. En satsning, som heldigvis holder helt frem til et par minutter før slutningen. For hvor Spielberg brugte lang tid på forklaring, opbygning og så efter en times tid udløsningen med det første aggressive dinosaur-angreb, så hersker blodtørsten fra første sekund 3’eren sætter landingshjulene på øen. Pauserne mellem de frådende angreb fyldes med lidt nødtørftig sammenkædning af personer og begivenheder, men langt størstedelen af tiden går med at løbe, råbe og være i overhængende livsfare.

Ingen budskaber
Det seriøse budskab om menneskets indgreb i naturens gang og kapitalismens hang til at overtræde samtlige moralske og etiske love i jagten på en hurtig slat penge, som svævede over begge de forgående film, er pist væk og forsvundet. Personerne får slet ikke tid til at udvikle så kompliceret en moralsk tankegang, og den primitivitet styrker tempoet. Humoren får en væsentlig funktion, og den tager næsten altid sit udspring i forholdet mellem William H. Macys vattede far og Dr. Grant-rollen (selvom en satellittelefon også er vigtig), som vi trods alt kender noget bedre fra den første film. Hvor Jeff Goldblums maniske kaosteoretiker gik os på nerverne i 2’eren, så holder Sam Neills iskolde Indiana Jones-klon vand hele vejen igennem. Altid klar over faren, altid klar med et godt råd – og med det drilske, stålsatte blik under den karakteristiske læderhat.

Det bratte fald
Tættere på rigtige mennesker kommer vi ikke. Plottet tager ofte nogle helt urimeligt dumme drejninger for at lægge op til næste brag, og det er nogle velvoksne kameler, man som publikum bliver nødt til at sluge for at holde fokus på filmen. Især slutningens helt umotiverede afbrydelse af festlighederne virker ude af kontekst og lidt som en nødløsning – men indtil da er tilbagelagt 75 minutters forrygende underholdning med høj intensitet, bulder og brag og en meget fin fornemmelse for hvor grænsen mellem indhold og underhold skal trækkes. Godt brølt – og lad os bare få en 4’er, når vi nu er i gang.
 
DVD-vurdering
Dinosaurerne og alle de andre mere eller mindre faste beboere på øerne omkring den oprindelige Jurassic Park er blevet forkælet med endnu en lækker DVD-udgivelse. Ganske som det var tilfældet med den fornemme udgivelse af The Lost World fra sidste år, så bugner det med spændende ekstramateriale på skiven - og for de mest veludrustede hjemmebiografer kan man glæde sig over en yderst potent DTS-lyd.

Naturligvis dominerer det tekniske personale på DVD-materialet. Dino'erne er blevet endnu mere livagtige siden sidst, og det er filmens egentlige triumf. I det obligatoriske "Bag om filmen"-program får instruktøren Joe Johnston et par ord indført, men ellers er det Stan Winston og supermændene fra Industrial Light and Magic, der fylder billed- og lydside ud. En håndfuld medlemmer af speciel effects-holdet kommenterer filmen i dens fulde længde (kommentarsporet er til en kærkommen afveksling tekstet på dansk, så man behøver ikke frygte for, at de spændende detaljer drukner i mumlen og afbrydelser), og det er interessant at høre nærmere om, hvor lidt af filmen, der egentlig har udspillet sig foran kameraernes linser.

Et kort besøg hos Stan Winston er mindre brugbart og nøjes med at vise et par klip fra mesterens arbejdsplads. Mere gods er der i klippene fra ILM, hvor man grundigt får gennemgået processen med at skabe effekterne i en række udvalgte scener fra filmen.

Forskellige former for præsentationer af de nye dinosaurer, storyboardsammenligninger og et pænt fotogalleri er blandt de andre muligheder - og for alle, der har glædet sig til Universals DVD-udgivelser, så ligger den første trailer for udgivelsen af Tilbage til fremtiden-serien på DVD sammen med trailere for de tre Jurassic Park-film og repremiere-traileren til E.T..

Så topkarakter til Jurassic Park 3 for at have foretaget alle de rigtige valg på DVD-udgivelsen og for ikke at have forsøgt at maskere filmen som dyb kunst. Det er teknik for nørderne - og vi får alt, hvad vi kunne ønske os.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (19 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
dumbo
28-4-2009 08:39
de er helt fine!!!!!

yeah drengen
11-2-2009 12:48
mega GOD film :D:D:D:D:D:D

minja
26-3-2008 12:48
De er bare mit et og alt

Charlotte
26-3-2008 12:47
De er røv kedelige alle 3

Brithani
20-2-2007 12:36
Hvad er sønnen, fra Jurrasic 3, Eric(k) Kirby's rigtige navn?


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvor mange Alien film har Sigourney Weaver spillet med i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google