CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
At kende sandheden

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2002

Manuskript:
Nils Malmros, John Mogensen

Producere:
Thomas Heinesen

Fotograf:
Jan Weincke

Klipper:
Birger Møller Jensen

Komponist:
Gunner Møller Pedersen

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(183 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
23-09-05:
Kundskabens Træ får opfølger
26-10-04:
Kun en pige udkommet på DVD
19-06-03:
Malmros vinder pris i Rusland
17-03-03:
Pris på Malmros i Argentina
03-03-03:
Bodil uden overraskelser
03-02-03:
Steen scorede en Robert til hver hånd
27-01-03:
Danske film indtager Rotterdam og Göteborg
20-01-03:
Malmros-manuskript på nettet
13-01-03:
Årets Bodil-nomineringer offentliggjort
10-01-03:
Årets Robert-nomineringer offentliggjort
 
Anmeldelser:
17-11-04:
Kundskabens træ
17-11-04:
Århus by night
17-11-04:
Kærlighedens smerte
17-11-04:
Skønheden og udyret [I]
 
Artikler:
25-10-02:
Premiereinterview: Nils Malmros
 


At kende sandheden

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Drama
Varighed:98 minutter
Instruktør:Nils Malmros
 
Premieredato:25-10-2002
Medvirkende:Som:
Jens AlbinusRichard Malmros som ung, voksen
William RosenbergRichard Malmros som gammel
Lasse Broust AndersenRichard Malmros som barn
Søren ØstergaardNils Malmros som voksen
Lise Stegger HansenEli
Peter SchrøderKnoblau
Se komplet creditliste her

Den kroniske skyld
 
Vinderen af Cavling-prisen 1988 ”…har med sin skarpsindige journalistik fremdraget den indtil nov. 1987 upåagtede Thorotrast-sag, som han med stor ihærdighed har afdækket i alle detaljer trods stor modstand fra implicerede myndigheder.” Således står der at læse i en oversigt over vinderne af den største hæder, der kan tilfalde en journalist i Danmark.
I modsætning til Cavling-komiteen mener den århusianske filminstruktør Nils Malmros langtfra, at alle detaljer er blevet afdækket. En af de implicerede i sagen var instruktørens nu afdøde far, neurokirurgen Richard Malmros, som han nu vender stærkt tilbage med en formfuldendt og medrivende film om.

Nils Malmros tilbage på sikker grund i erindringsrealismen. Her ses han filmen, spillet af Søren Østergård, sammen med sin far Richard Malmros, spillet af William Rosenberg.
Copyright:
Foto: Erik Aavatsmark
Tilbage til erindringsrealismen
Efter turen til Færøerne med sin første film baseret på andet end sit eget manuskript, Barbera fra 1997, er Nils Malmros tilbage på sikker grund, omkring Århus, omkring det selvbiografiske og personlige og omkring de stærke psykologiske personportrætter og den ’erindringsrealisme’ som i løbet af firserne og starten af halvfemserne med film som Kundskabens træ, Skønheden & udyret, Århus by Night og Kærlighedens smerte gjorde ham til en af Danmarks mest tilregnelige og stilsikre filmkunstnere.

Thorotrast
Efter en smuk køretur igennem et dansk vinterlandskab udenfor Århus i 1944 indledes At kende sandheden ganske kontant på operationsbordet, på neurokirurgisk afdeling på Århus Kommunehospital. Overlægen Richard Malmros fører kniven, men inden der skæres for, skal patienten røntgenfotograferes. Som kontraststof, for at få blodårerne til at træde frem, så hjernebødningen kan lokaliseres, anvendes det radioaktive stof Thorotrast. Stoffet havde den lysende klare effekt, at der kunne opereres og dermed reddes menneskeliv, men samtidig havde det også den fatale bivirkning, at det kunne lede til kræft hos patienterne.

”Den komplicerede historie fortælles så den føles let og elegant”
Copyright:
Foto: Erik Aavatsmark
Lægens lys på skandalen
”Det er en forfærdelig tanke, at hver gang vi havde reddet et menneskeliv, havde vi også lagt kimen til en cancer,” reflekterer Richard Malmros over det uløselige dilemma på sine gamle dage, et andet af filmens tidsperspektiver. Denne moralske refleksion runger igennem hele filmen og sætter på den måde lægens lys på Thorotrast-sagen som den forløb i medierne i slutningen af firserne. Her er det en garvet Ritzau-journalist, der med hjælp fra en muldvarp i Sundhedsministeriet finder ud af, at det var et dybt inhabilt Retslægeråd, der dækkede over sandheden under en retssag, da de fastslog, at ingen alternative stoffer var tilgængelige i perioden, og ydermere at man ikke kendte til stoffets skadelige virkning.

Moralsk regnskab
Samtidig med, at skandalen om forsøget på at dække over anvendelsen af Thorotrast oprulles, stiller filmen skarpt på Richard Malmros, der tog retssagerne og mediedækningen meget nær. Ikke så meget af professionelle grunde som af moralske. På sine gamle dage sidder han og gennemgår hver og én af de gamle journaler, for at få gjort moralsk regnskab over de tilfælde, hvor han kunne have gjort anderledes og undgået at bruge Thorotrast. Netop det moralske menneske Richard Malmros er hovedvinklen i filmens portræt. Hvem er dette menneske, for hvem det er altafgørende ikke at blive lagt i graven, før det moralske regnskab er i orden?

Jordens salt
I et tredje af filmens tidsperspektiver oplever man Richard Malmros som fattig arbejdersøn i Esbjerg under 1. verdenskrig. Havnen var blokeret af ubåde, så der var ikke noget arbejde, og familien blev sat på gaden.
Her oplever man også den unge Malmos blive kaldt for ”jordens salt” af sin indremissionske tante – hende som han kommer i livslang gæld til, fordi hun sikrer hans mulighed for at studere.
Pastoren forklarer ham, at, det at være jordens salt, er at være ”den, der skal holde synd og råddenskab borte”. Denne betegnelse bliver en af de psykologiske grundsten, der skaber manden, og gennem filmen, også i dens fjerde tidsperspektiv, hvor han skildres som ambitiøs studerende, oplever man ham som et menneske, for hvem det er altafgørende at handle moralsk og gøre det rigtige. For eksempel gifter han sig med sin kone, fordi han troede, at hun var gravid. Han havde end ikke spurgt hende.
Selv om det i hovedsagen er en film om faderens ”kroniske skyld”, som Malmros selv betegner den, så er denne lille tragikomiske sidegevinst, et fint eksempel på, at filmen er tegnet fra en lys side og bestemt også indeholder morsomme momenter.

At genskabe for at forstå
Portrættet er nært og personligt, men bærer hverken præg af æresoprejsning eller et bittert sidste farvel. Realismen er i højsædet og med respekten for materialet, mærker man et ønske om at genskabe for at forstå, snarere end for at fordømme. Både gode og dårlige sider af faderens karakter bliver lagt frem. Med Lasse Broust Andersen i rollen som den helt unge, registrerende og moralsk formelige Richard Malmros; i Jens Albinus’ socialt kejtede og, i professionel sammenhæng, nærmest diktatoriske fremstilling af ham som ung og voksen; og William Rosenbergs besindede, men stadig temperamentsfulde som gammel, mærker man tidsbillederne glide smukt ind over hinanden og strømmen af personlighed forenes.

Brænder sig klart ind
Intet i filmen føles overflødigt. Med skuespillernes klassiske, accentuerede sprogtone á la Malmros, det præcise manuskript, som instruktøren har forfattet sammen med John Mogensen, Gunner Møller Pedersens gennemgribende og dramatiske musik og ikke mindst Jan Weinckes sort-hvide billeder, der lader lyset spille mere overbevisende end nogen farve kunne have gjort, brænder hver eneste scene i filmen sig klart ind hos tilskueren.
Filmens dobbeltsatsning på det medicinske drama og det personlige portræt lykkes til fulde, og den komplicerede historie fortælles så den føles let og elegant. Det medicinske drama bliver større, fordi det har den skarpe personlige vinkel, og det personlige portræt bliver bredere af den dramatiske baggrund. Som sagen om Thorotrast udfoldes, og som man får mere og mere at vide om hovedpersonens psykologiske baggrund, stiger spændingen mindst ligeså meget, som man er vant til det fra alverdens historier om terrorister og spioner.

Kirurgisk præcision
Nils Malmros har endnu engang vist, at han er i besiddelse af et par af de sikreste hænder i dansk film. Dialogen er skåret med kirurgisk præcision, de poetiske billeder flyder som filmkunst, og psykologien i personportrætterne er overbevisende og bliver fulgt helt til dørs. Med At kende sandheden når Malmros endnu et kunstnerisk højdepunkt, og selv om han har været i branchen i 30 år viser han, at det nye kuld af instruktører, der i disse år præger dansk film, stadig kan få baghjul. Konkurrenterne kan kaldes kedelige, men det er ikke kun derfor, at At kende sandheden ubestrideligt er den største danske spillefilmsoplevelse i år.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Harry Poulsen
6-4-2008 09:32
Gammel mind fra Vestmanna


michaelw
16-12-2006 18:47
En fremragende film med store skuespils præstationer af bl.a Jens Albinus og lise stegger.
Nils malmros har lavet endnu et mesterværk og hvilket et.

Personligt kan jeg ikke få nok af denne film.
Seks stjerner.

Harry Poulsen
31-10-2006 00:49
Gamle billeder fra Vestmanna SKOLE
og kirken fra færøerne

jkcarlo
10-7-2004 00:21
måske lige en smule for stor begejstring for denne film!!!
filmen er interessant, og skuespillerne gør det godt og ikke mindst jens albinus, men at udråbe filmen til et mesterværk er måske lige en tand for meget patriotisme
klart, filmen er bedre end den uudholdelige barbra og tager temaer op, der vedkommer; især skyld, men alligevel tenderer filmen til kun at appelere til fagidioter (hjernekiruger) og andre historisk interesserede
den tragik ricard malmros oplever er intet at regne i forhold til tragedier i nyklassikere som boys dont cry eller lilje 4 ever (kommentar til mette stig nielsen)
men når alt dette er sagt, er filmen helt klart en af de bedre danske

Frederik Vandrup
18-7-2003 00:08
Hej MJ

At kende sandheden kommer på video/dvd d. 20. august.

Du kan se denne dato og mange andre ved at klikke på dvd-ikonet oppe til højre og derefter vælge "Kommende film".

-Frederik Vandrup


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har ikke spillet vampyr?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google