| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (57 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 1,85-1 Anamorphic WideScreen
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Trailer, slettede og ændrede scener, Making of Ghost World, musikvideo |
|
|
|
 |
Ghost World
| I skyggernes verden |
| |
Enid (Thora Birch, datteren fra American Beauty) og Rebecca (Scarlett Johansson, datteren fra Hestehviskeren) lever deres liv efter Groucho Marx-devisen om, at "jeg vil ikke være medlem af en klub, der vil have sådan en som mig som medlem." De har med andre ord hverken særlig høje tanker om dem selv eller deres omgivelser. Ved filmens begyndelse dimitterer de fra High School. Dimissionhøjtideligheden afstedkommer udelukkende himmelvendte øjne bag Enids overdimensionerede briller. På fortovet ud for skolen tramper pigerne efterfølgende deres hatte flade og giver skolebygningen fingeren.
Så hva’ gør vi nu? Bag forløsningen lurer tomheden imidlertid, for hvad skal man stille op med friheden, nu hvor man pludselig har oceaner af den. Det aner Enid og Rebecca ikke. De ved kun, at de ikke vil følge den slagne vej videre på college. Derfor driver de rundt og laver ingenting med den ligeså utilpassede Josh (Brad Renfro). I en avis finder pigerne en kontaktannonce, hvor en fyr prøver at genfinde en blondine han engang hjalp med at finde en kontaktlinse i en lufthavn. De ringer og aftaler et møde. Fyren (der hedder Seymour og spilles af Steve Buscemi) dukker op, men pigerne giver sig ikke til kende. De følger efter Seymour hjem. Lørdagen efter dukker Enid og Rebecca op ved et garage-salg, som Seymour afholder. Her sælger han gamle blues- og ragtimeplader. Rebecca finder nørden med de gamle 78-plader komisk, men Enid er tydeligvis interesseret.
99% af menneskeheden er idioter Enid opsøger Seymour igen og et venskab fødes. Enid fascineres af Seymours excentriske væsen og hans store samling af plader og antikviteter. Seymour er mest af alt benovet over at være genstand for en ung piges interesse. Enid og Seymour definerer begge sig selv gennem et modsætningsforhold til omgivelserne, dvs. udfra hvad de i hvert fald ikke er, fremfor hvad de er. 'Kontrastiv identitetsdannelse' kalder sociologerne det. "Menneskeheden består for 99 procents vedkommende af idioter", som Seymour proklamerer. Men selvhadet er også tydeligt, når Seymour fortsætter: "Jeg har kun nørdede og syge interesser, så hvorfor skulle jeg ønske at møde mennesker, som jeg har noget tilfælles med." At der ligger en kærlighedshistorie gemt i handlingen har læseren nok gættet. Det er imidlertid en temmelig uforudselig en af slagsen, og dette referat har ikke røbet alle spillets faktorer.
Clowes og Zwigoff – og Crumb Instruktøren Terry Zwigoff har skrevet manuskriptet sammen med tegneserieforfatteren Daniel Clowes. Forlægget er sidstnævntes tegneserieroman 'Ghost World' (1998). Clowes er kendt for det halvårlige tegneseriemagasin 'Eightball', hvor Enid og Rebecca optræder i flere historier, som så siden er samlet i 'Ghost World'. Filmen er ikke så karikerende som serien, men hos hovedpersonen Enid er tegneseriepræget umiskendeligt når hun fører sig frem med spraglet tøj, skiftende hårfarve, store briller og Batman-hovedbeklædning. Terry Zwigoffs kærlighed til tegneserier resulterede i 1994 i dokumentarfilmen Crumb om den kontroversielle amerikanske tegner Robert Crumb (manden bag bl.a. 'Fritz The Cat'). Crumb var både et morsomt og dybt forstemmende portræt af kunstneren og dennes nærmeste familie. Grundstemningen i Ghost World er mere positiv. Men sit blik for outsidere og udstødte har Zwigoff ikke sat over styr.
Første time bedst Filmen er bedst den første spilletime, hvor vi lærer persongalleriet at kende og følger Enid og Seymour mens de lærer hinanden at kende. Thora Birchs skildring af den frustrerede og forvirrede teenager Enid er ramt på kornet, og det samme gælder for Steve Buscemis skildring af den indelukkede samler Seymour. Undertegnede følte sig genkendt i begge tilfælde. Da krisen optrappes i anden time taber filmen højde. Vi ved ikke, hvor den vil komme fra og det er befriende. Men filmen bliver samtidig mere traditionel, og plottets afvikling kommer til at skygge for skildringen af de skæve personer, som vi lærte at holde af i filmens første halvdel.
Ghost World Filmens titel hentyder både til Seymours liv blandt afdøde musikere og Enids liv blandt mennesker, som for hende virker som spøgelser uden en egentlig tilværelse. Det er lang hen ad vejen Thora Birchs og Steve Buscemis film. Sidstnævnte glæder man sig over et gensyn med. Førstnævnte glæder man sig til at se mere til. Det er en fin lille film om at finde sit eget sted i livet og holde af sin tilværelse, hvor ubetydelig og meningsløs den end måtte forekomme.
|
| |
| | Ekstramaterialet på DVD-udgivelsen er overskueligt i mængde og noget svingende i kvalitet. Bedst er uden tvivl "Making of Ghost World"-programmet, som ganske vist ikke er overvældende langt, men informativt og med gode kommentarer fra både skuespillere og instruktør.
For indædte fans er der også den fulde musikvideo med Gumnaams "Jaan Pehechaan Ho" - det er det indiske musiknummer, som Enid hører under filmens indledning, og endelig rundes udbudet af med lidt ændrede scener, som dog savner kommentarer for at blive interessante. Nu hænger de bare som et lidt unødigt fyld.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | jkcarlo 7-7-2004 23:11 | jeg forstår ikke begejstringen for denne film skuespillerne gør det ok, men jeg savner helt klart karakter hos de forskellige personligheder i filmen. de virker ligegyldige og det er svært virkelig at identificere sig med dem eller se nogen mening med det de gør. hovedpersonen enid (thora birch) er frustreret over sit liv, men man finder aldrig helt ud af hvorfor, og filmen giver heller ikke noget alternativt bud. så er det, man spørger sig selv hvad det overhovet er instruktøren vil med sin film livet er for kort til dårlig vin og dårlige fil som denne |
| mille 23-5-2004 13:49 | that'll definetely happen. Jeg elsker den her film. |
| Grumpy 15-1-2003 17:44 | Man skal aldrig regne med hvad Ekstra Bladet og BT siger. De har ikke verdens bedste anmeldere. For at sige det på en pæn måde! I København gik Ghost World i sin tid i nogle af de mindre biografer over en længere periode, så der var god tid til at se den, men jeg kan forestille mig at alle I stakler, der bor i provinsen havde svært ved at finde bif der viste denne herlige film :-) |
| Lars Lovlig 15-1-2003 17:09 | hmm - 'vadede' er måske så meget sagt. Jyllandsposten, BT og Ekstrabladet gav den alle 3 stjerner og Kino i radioen gav den 2. Så vidt jeg husker var den også kun oppe i en kort periode i nogen af de små biografer. |
| Dorff 15-1-2003 15:59 | Lars-> Det er svært at være uenig med dig; Ghost World var en af de gode oplevelser sidste år. Men overset syntes jeg nu ikke den var; den vadede i gode anmeldelser, og placeringen på IMDB vidner da også om en vis opmærksomhed... ;-) |
|
|
|  |
|
|