| Gruppeterapi i småtingsafdelingen |
| |
Det er Mike Leighs berømmede skuespilmetode, hvor aktørerne selv er med til at udvikle personer og replikker, der har dannet det kreative fundament for Små ulykker. Skelettet har forfatteren Kim Fupz Aakeson stået for, og med et meget stærkt hold af både unge og ældre talenter til at levere figurernes kød og blod, ender instruktøren Annette K. Olesen snarere som en kunstnerisk toastmaster, der holder styr på begivenhederne uden at begrænse dem unødigt.
En familiemosaik
Det er som så ofte før familien, der er i centrum. John og Ulla er et ældre ægtepar, som den slags er flest – de har haft deres andel af små ulykker, men ingen af den store slags, som ikke kan holdes indenfor hjemmets fire vægge. Da Ulla dør ved et tragisk uheld, efterlades John alene tilbage. Børnene er flyttet hjemmefra, men den yngste datter, Marianne, bor i opgangen ved siden af og har udviklet et nært forhold til sine forældre. Hun er uddannet økonoma, men er plaget af en usikkerhed overfor omverdenen, der får hende til at tage sig ud som en psykiatrisk patient. Mere succes har broderen Tom som bygningsplanlægger for et stort entreprenørfirma. Kone, børn og et hektisk arbejdsliv er de umage elementer, som han desperat forsøger at få til at passe sammen. Endelig er der familiens sorte får, Eva, der lever en omskiftelig tilværelse som haiku-digter, billedkunstner og deltids-lesbisk uden nævneværdig kontakt med forældrene.
Terapi i fuld offentlighed
Disse søskende samles ved moderens begravelse, og med til flokken kommer også Johns lillebror, Søren, der bor i Sverige med sin kone Hanne og nyder livet som invalidepensionist. Sorgen over moderens dødsfald er ikke det centrale i filmen, men det vakuum, som hun efterlader sig, får trukket en masse skelletter ud af skabene, og under arbejdet med at finde tilbage til hverdagen bliver mange ting ændret for det store persongalleri. For hvor går grænsen mellem små hændelser, som man blot kan skubbe bag sig, og de store, livsændrende begivenheder, som ikke må ryge i glemmebogen.
Tæt på
Der er mange fine nuancer med i spillet, når filmens figurer på skift drives ud i de følelsesmæssigt fortættede situationer, og Små ulykker fremstår også i høj grad som en "skuespillernes film". Idéen om, at mange af de ting, vi til daglig går og fejer ind under gulvtæppet, risikerer at vende tilbage for fuld styrke, hvis man ikke sørger for at få støvsuget i sindets kroge, er et glimrende udgangspunkt for en film, men mængden af tematisk veltimede hændelser virker næsten lidt for koncentreret til at være helt troværdig. Vi får hele striben af hverdagslivets småproblemer fordelt på vores hovedpersoner indenfor en afgrænset tidsramme – men på den anden side er netop dette lille fiktionsgreb i manuskriptet også det eneste, der holder Små ulykker fra at være noget, man bedst kan beskrive som ultra-realisme. Ellers bevæger vi os i et filmisk rum, hvor grænsen mellem fiktion og fakta flere gange truer med at forsvinde helt - og det er en både intens og forvirrende oplevelse.
Store præstationer
Den meget nære samarbejdsproces omkring udvikling af historie og personer giver sig udslag i, at skuespillerne virkelig tager sig af figurerne. Sjældent oplever man så entydigt en gruppe skuespillere, der er deres figurer og ikke blot spiller dem. Jesper Christensen, der med en kamæleons fornemmelse for omgivelserne altid falder præcist ind i tonen, en overspillet men alligevel troværdig Jannie Faurschou og endelig en næsten selvudslettende præstation fra debutanten Maria Würgler Rich er højdepunkterne, men også en veteran som Jørgen Kiil leverer varen.
Indblik i en hverdag
Små ulykker lægger sig præcist i kølvandet af et superhit som Italiensk for begyndere. Tonen er en smule mere konsekvent her, men princippet om at fordele en række skavanker på en gruppe mennesker og så følge deres proces med at komme videre i livet er sammenfaldende. Om man lærer helt så meget om livet, som folkene bag Små ulykker formodentlig har håbet, er jeg ikke helt overbevist om, men man keder sig ikke, fordi tiden tilbringes i selskab med ægte personer, som man både tror og håber på.
|
| |
| | Meget sørgeligt er der kun en lille trailer at finde i bonusafdelingen til denne udgivelse: et kommentarspor kunne have været rigtig interessant, nogle interviews ville have været tilfredsstillende, men ak - intet!
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Cah
13-5-2013 11:13 | I'm open for suggestions as I have not beokod anything yet. I was planning on coming down Thursday and going to the show Friday. I was thinking of trying to get to Material Obession if possible. |
| ..
6-6-2010 21:58 | nej det må jeg godt nok sige! Ingen smag for film, ved i overhovede hvad dansk film er og set flere end 10 måske ? ...
flot og god film! |
| kiil
6-6-2010 21:50 | så har i ikke smag for film! |
| OMG
29-10-2009 14:10 | ej helt ærlig, det er den kedeligste film jeg nogensinde har set. den varer 110 min. vil hellere se en film og insekter. |
| Ugo
5-8-2009 18:30 | en mega utrolig Nice film nok en af verdens
bedste film elsker den. |
|
|
|  |
|
