CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Charlie Butterfly

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2002

Manuskript:
Klaus Rifbjerg, Dariusz Steiness

Producere:
Jonas Frederiksen

Fotograf:
Eigil Bryld

Klipper:
Åsa Mossberg

Komponist:
Carsten Dahl

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(13 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
10-01-03:
Årets Robert-nomineringer offentliggjort
18-11-02:
Tysk publikumspris til Charlie Butterfly
 
Anmeldelser:
07-09-17:
De vildfarne
 
Artikler:
06-05-02:
Soundtrack: Charlie Butterfly
06-05-02:
Dariusz Steiness: Død over socialrealismen!
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Anamorphic Widescreen, 2:35:1: Letterbox

Lyd:
Dolby Digital 2.0

Ekstra materiale:
Fotogalleri
Charlie Butterfly

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Drama
Varighed:95 minutter
Instruktør:Dariusz Steiness
 
Anmeldelsesdato:13-11-2002
Medvirkende:Som:
Baard OweHans
Allan VegenfeldtJesper
Vigga BroHans' kone
Diana AxelsenTess
Henrik JandorfPeter
Dorthe KoefoedMaria

En mol, der spænder
 
Efter dogmernes indtog og hverdagens overtagelse som dramatisk baggrund har det stået lidt sløjt til med de stilistiske udskejelser og klassisk æstetiske ambitioner i de senere års danske film. Sidst vi så noget i den dur var med Ole Christian Madsens stort anlagte TV-serie Edderkoppen (1999), der forenede en nypudset noirstil med en medrivende kriminalhistorie. Nu følger den debuterende spillefilminstruktør Dariusz Steiness op med et drama, der er lige så stilistisk ambitiøst som ujævnt, grænsende til det distraherende.

Brandmajoren, der blev blind
Den ofte dæmoniske og altid foruroligende Baard Owe (Prof. Bondo i Riget, 1994), spiller sin vist nok første hovedrolle på film overhovedet som brandmajoren Hans. Han er kommet op i årene og er vant til, at det hele kører efter hans hoved - både på jobbet, hvor han er dybt respekteret, og i hjemmet, hvor han lige har smidt sin søn på porten. Hans dominerende greb om tingene får dog en brat ende, da han, efter at have mistet sin kone ved en trafikulykke og efterfølgende både sit job og sit syn ved en arbejdsulykke, bliver helt alene.

To forskellige sprog
Hans’ verden af modvind er udgangspunktet for filmens egentlige historie, der handler om, hvordan far og søn finder sammen igen og bliver lidt mere livsmodne igennem opdagelsen af musik. Hans, der også bliver lettet af et nyt kærlighedsforhold, etablerer sig som pianist, og med tiden får han lokket sønnen til at prøve sig som sanger i sit intime band. Det er interessant langt hen ad vejen, ikke mindst på grund af Baard Owes dybt karismatiske udstråling som den desillusionerede, men stadig principfaste Hans. Ham alene kunne der være blevet lavet en rigtig god film om.
Desværre knækker oplægget fuldstændigt med brugen af Allan Vegenfeldt i rollen som sønnen. Der er ikke skyggen af skuespil fra hans side. Det passer måske godt med, at der, selvom han fylder meget i filmen, knapt er skrevet en rolle til ham, og hans fremtræden mest af alt består af blanke ansigtsudtryk og ingen initiativ har overhovedet. Den tidligere rockstjerne fra The Sandmen træder kun i karakter i de musikscener, som Steiness har dyrket til det yderste, men som også falder skævt ind i historien. Den tænkte kommunikation, der skulle foregå mellem far og søn gennem musikken, mislykkes fuldstændigt, fordi de taler to forskellige sprog: Baard Owe taler skuespillerens og Allan Vegenfeldt taler rockmusikerens.

Stil og skæve sammenstød
Dyrkelsen af stilen og musikken synes i det hele taget, helt at have fjernet opmærksomheden fra dramaturgien og instruktionen af spillerne. Filmen er rig på lækre locations og kostumer, der giver en fornemmelse af tidløshed, og hver eneste indstilling er stilistisk gennemtænkt og efterlader smukke indtryk. Den let blandede, på en gang rockede og jazzede musik, er de bedste steder helt forrygende. Men som helhed lider historien for meget af de skæve sammenstød og udløb i forskellige retninger. Resultatet er, med en betegnelse fra filmen selv, blevet ”en mol, der spænder”: en film, der nok bevarer sin stemning, men hvis historie får den til at knække.
 
DVD-vurdering
Bortset fra fem billeder i et fotogalleri er der ikke noget ekstramateriale på DVD-udgivelsen. Filmens stærke stil er dog grund nok til at vælge det skarpe format.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
elling
25-8-2003 18:41
Dette er en meget fin film. God musik, gode billeder, og ikke mindst en pose øl under bio-stolen. Alt i alt en ganske fin film. Se den med en pose øl under stolen. FIn film.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad tilbyder Michelle Meyrink at lave til Gabriel Jarret i Geniskolen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google