CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Small Time Crooks

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2000

Manuskript:
Woody Allen

Producere:
Jean Doumanian

Fotograf:
Zhao Fei

Klipper:
Alisa Lepselter

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(20 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
18-06-04:
Woody Allen i London med Winslet og Rhys-Meyers
18-07-03:
Woody Allen reklamerer for fransk turisme
19-02-03:
Coldplay afviser romantik med Hugh Grant
23-12-02:
Grant trækker i gamle klude igen
05-11-02:
Penn & Allen for og imod ægteskab
08-04-02:
Woody Allen åbner Cannes med Hollywood-slutning
05-12-01:
The Raven opstår på ny
19-10-01:
Hugh Grant dropper Harry Potter for Sandra Bullock
01-09-01:
Tavs Allen udebliver fra Venedig
11-05-01:
Woody Allen sagsøger ven og producer
 
Anmeldelser:
30-06-17:
Manhattan
22-10-15:
Elaine Stritch: Shoot Me
10-12-12:
To Rome With Love
04-06-07:
Scoop
28-09-06:
Match Point
19-08-05:
Melinda and Melinda
19-04-04:
Anything Else
20-06-03:
Hollywood Ending
21-02-03:
Two Weeks Notice
09-12-02:
Skorpionens forbandelse
11-02-02:
Kunsten at trække sig tilbage som lejemorder
22-08-01:
Picking Up the Pieces
24-01-01:
Mig og Annie
24-01-01:
Everything You Always Wanted To Know About Sex...
25-08-00:
Dur og mol
18-05-00:
Celebrity
 
Artikler:
25-07-02:
Premiereportræt: Hugh Grant
 

Læs også...
I temaet About Hugh Grant:
 
About a Boy
Premiereportræt: Hugh Grant
Soundtrack: About a Boy
Bridget Jones' Dagbog
Fire bryllupper og en begravelse
Mickey Blue Eyes

DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Anamorphic Widescreen, 1.77-1 FF,

Lyd:
Dolby Digital 1.0

Ekstra materiale:
Interview med Woody Allen
Small Time Crooks

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama, Romantik
Varighed:91 minutter
Instruktør:Woody Allen
 
Anmeldelsesdato:20-11-2002
Medvirkende:Som:
Woody AllenRay Winkler
Tracey UllmanFrancis Fox Winkler
Michael RapaportDenny
Jon LovitzBenny
Elaine MayMay
Elaine StritchChi Chi Potter
Se komplet creditliste her

Penge eller ej
 
Det mest bemærkelsesværdige ved Small Time Crooks er Woody Allens valg af en lille, talentløs arbejdertyv som hovedperson; en figur, der på overfladen ligger meget langt fra de persontyper, som plejer at befolke hans film. Men som så ofte før, så gør de ydre rammer ikke den store forskel, når det er skuespilleren Woody Allen, der udfylder rollen – og Ray, tyven med en plan, bliver da også hurtigt til endnu en variation over personen Woody Allen. Den kværulerende dialog, det uafklarede forhold til kvinderne – alle de klassiske træk er ført med over, nu er det kun det intellektuelle niveau, der er anderledes.

Den store plan
Ray er kommet ud af fængslet efter et aldeles mislykket, bevæbnet røveri. Han har konstateret, at han ikke dur til våben, og derfor må hans planer antage mere snedige former, hvis de skal lykkes og kunne betale for konen Frenchys dyre drømme om glamour og andet end imiteret læder. Vi kommer ind i historien, da han netop har udset sig det helt rigtige projekt – en bank. To forretninger til højre for banken ligger et nedlagt pizzaria, og der vil Ray flytte ind sammen med sine 2 kumpaner og oprette en forretning som skalkeskjul for deres egentlig opgave – at grave en tunnel hen under banken.

Olsen-banden i New York
Sådan lyder oplægget til det, der burde være en let og lystig lille forbryder-komedie med en småneurotisk bandeleder og en flok tumpede håndlangere. Stilen er ganske Allen’sk, men for en dansker er det svært at holde det folkekære nationalklenodie Olsen-banden ude af sine tanker. Planens vanvittige naivitet, ihærdigheden i udførelsen og alle de skæve fejltagelser, som naturligvis opstår undervejs. At se Woody Allen med et trykluftsbor på størrelse med sig selv gå i gang med at bryde en kældermur ned er komik helt ovre i slapstick-afdelingen – men ikke desto mindre ret sjovt.

En pludselig gevinst
I filmens mest overraskende vending bliver alle planerne ændret, og pludselig er den fattige forbryder forvandlet til en af nationens rigeste mænd. Jeppe på bjerget-effekten udebliver ikke, og den snobbede kone, Frenchy, der har sin store andel i succesen, går straks i gang med en social bjergbestigning, som hun bremses i af både den modvillige Ray, som ikke har mistet glæden ved cheeseburger og baseball, og hendes mangelfulde kulturelle baggrund, som giver hende problemer i high society-livets ubesværede small-talk om alt mellem himmel og jord.

Lidt for let
Intrigerne udvikler sig, pengene flyver gennem lokalerne og stakkels Ray bliver mere og mere ked af at være rig. Men hvordan får en tyv, som ikke behøver at stjæle, livsglæden tilbage? Small Time Crooks er en ret uambitiøs film fra Allens hånd. Hans pointer er oplagte og bliver i flere tilfælde også klodset afleveret, men stemningen i filmen har den hyggelige, new yorker-aura over sig, som er så karakterisk for selv de mindre vellykkede Woody Allen-film. Replikkerne holder ikke et konstant højt niveau, men der er godbidder imellem, og de er bestemt værd at vente på.

Sikkert spil
Skuespillet er godt, især kvinderollerne har saft og kraft, og både Tracey Ullman og især Elaine May leverer meget fine præstationer. Rays klodsede hjælpere, som får liv af Michael Rapaport og Jon Lovitz, er med i alt for kort tid – og i hele det lange midterstykke af filmen, hvor de rigtige venner udskiftes med de falske og overfladiske snobber, savner man deres tumpede forsøg på at klare sig overfor Hugh Grants slikkede kunsthandler. At kalde filmen for endnu et pausenummer i Allens karriere begynder at klinge falsk, og måske skal man blot vænne sig til, at mesterværkernes dage er ovre, og glæden fremover skal findes i de smånostalgiske gensyn med de faste varemærker, som hans film trods alt stadig indeholder.
 
DVD-vurdering
En enkelt og overskuelig DVD-udgivelse, hvor det eneste ekstramateriale er et interview med en forkølet Woody Allen på ca. 20 minutter, hvor han får snakket lidt om at lave film i USA og i særdeleshed arbejdet med Small Time Crooks

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
jkcarlo
15-1-2005 01:46
endnu et woody allen flop der kun overgåes af hollywood ending

flensted
2-12-2002 09:06
Bevares, den er ikke nogen stor Allen-film som 'Små og store synder', eller 'Manhattan', men den er da ganske fornøjelig. Tracey Ullman er helt vidunderlig - og det er da herligt at se Hugh Grant som gennemført slibrig og falsk.

Dorff
25-11-2002 22:55
Der er jeg så uenig i din ellers sønderlemmende og velargumenterede kritik; en ganske fin, lille Woody Allen-film. Lystig, let og lattermild.

cocotte
25-11-2002 14:45
Ummmm ikke særligt godt...


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film har Morten Arnfred ikke instrueret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google