CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
One Flew Over the Cuckoo's Nest

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
1975

Manuskript:
Bo Goldman, Lawrence Hauben efter roman af Ken Kesey

Producere:
Michael Douglas
Saul Zaentz

Fotograf:
Haskell Wexler

Klipper:
Sheldon Kahn
Lynzee Klingman

Komponist:
Jack Nitzsche

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(213 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
26-04-05:
Forman laver film om Goya
27-10-03:
Østeuropa i Cinemateket
07-10-03:
Umberto Ecos Baudolino på vej til lærredet
13-06-03:
Britisk censur frigiver Nicholson og Cormans The Trip
17-12-02:
Flere kritikerpriser uddelt
05-12-02:
The Hours årets bedste film
03-12-02:
Reeves som Nicholsons læge
26-11-02:
Nicholson falder for Keaton
02-10-02:
Easy Rider-fans, giv agt!
06-02-02:
Hollywoods karakterbog
04-12-01:
Adam Sandlers nye projekter
 
Anmeldelser:
02-02-13:
Milos Forman: What doesn't kill you...
21-11-07:
Goyas Ghosts
24-08-04:
Når du mindst venter det
26-05-04:
It Runs in the Family
04-02-04:
The In-Laws
03-01-03:
Rundt om Schmidt
05-11-02:
Amadeus
04-06-02:
Løftet - The Pledge
07-08-01:
Ondskabens hotel
21-02-01:
Falsk anklage
23-01-01:
Man on the Moon
 

Læs også...
I temaet Med julen i bakspejlet:
 
Ringenes herre - Eventyret om ringen - Special Extended Edition
Spider-Man
E.T.
Tilbage til fremtiden
Et smukt sind
Men in Black 2
Blade 2

DVD-specifikationer
Billedformat:
WideScreen 1.85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor med Milos Forman, bag kameraet-dokumentar, ekstra scener, trailer.
Gøgereden

Anmeldt af:Morten Skovgaard
Genre:Drama, Komedie
Varighed:133 minutter
Instruktør:Milos Forman
 
Anmeldelsesdato:05-11-2002
Medvirkende:Som:
Jack NicholsonRandle Patrick McMurphy
Louise FletcherNurse Ratched
William RedfieldHarding
Michael BerrymanEllis
Peter BroccoCol. Matterson
Dean R. BrooksDr. John Spivey
Se komplet creditliste her

En stjerne i mørket
 
Midt i den nedslående strøm af håbløse dvd-udgivelser, der for tiden desværre i udpræget grad præger udlejningsstedernes ellers så bugnende hylder, er et gensyn med en kær, gammel ven altid umådeligt velkomment. Milos Forman har for nylig været på mange filmelskeres læber med genudgivelsen af hans smukke Amadeus i en Director's Cut-udgave, og nu får vi også hans One Flew Over The Cuckoo's Nest - Gøgereden - på dvd i en ualmindeligt lækker specialudgave. Filmen kom først på dvd-markedet i slutningen af 90’erne i en standardversion, der hverken glimrede rent teknisk eller indeholdt noget ekstramateriale, men det nye 2-disc-sæt yder endelig Formans - og ikke mindst Nicholsons - mesterværk fuld retfærdighed.

Prestigehøsten
Gøgereden ramte det store lærred i 1975 og tog bogstaveligt talt verden med storm, da den meget overraskende opnåede pladsen som den - dengang - syvende bedst sælgende film nogensinde, med en verdensindtægt på omkring 300 millioner dollars - en på det tidspunkt nærmest utrolig bedrift for en independent-film med et budget på 4,4 millioner dollars. Ydermere rendte filmen ved den efterfølgende Oscaruddeling af med alle fem af de største af slagsen - Bedste film, Bedste instruktør, Bedste manuskript, Bedste mandlige skuespiller og Bedste kvindelige skuespiller. Det var første gang, at det skete, siden Frank Capras It Happened One Night for første gang nogensinde lavede samme trick tilbage i 1934, og siden har kun Jonathan Demmes Ondskabens øjne opnået samme høst. Gøgereden blev nomineret til hele ni Oscars og tog æren som bedste film fra bl.a. Spielbergs Jaws, Altmans Nashville, og Kubricks Barry Lyndon, mens Nicholson slog bl.a. Al Pacino (Dog Day Afternoon) og Walter Matthau (The Sunshine Boys). Forman overhalede samtidig prominente folk som Fellini (Amarcord), Kubrick (Barry Lyndon), Lumet (Dog Day Afternoon) og Altman (Nashville) som bedste instruktør.

Karriere-kickstart
Det er svært at sætte en finger på, hvad der præcist gør Gøgereden til det mesterværk, den er, men blandingen af Milos Formans begavede instruktion og en af Jack Nicholsons mest intense præstationer nogensinde - hvis ikke ligefrem hans suverænt bedste? - udgør uden tvivl grundopskriften. Dertil kommer Louise Fletchers iskolde bureaukrat Nurse Ratched og de mange birolleskuespilleres overbevisende galninge. Nicholson havde allerede etableret sin filmkarriere seks år tidligere med Easy Rider i 1969 og cementeret den med Chinatown året forinden, i 1974, og Gøgereden og den efterfølgende Ondskabens hotel i 1980 udraderede enhver tvivl, der måtte have været om mandens skuespilpotentiale, og førte samtidig til etableringen af selve ikonet Jack Nicholson.
Louise Fletcher opnåede på trods af sin Oscar og fremragende skuespil ikke helt samme status, som selve hendes figur, Nurse Ratched, gjorde det, og ud over et par nogenlunde prestigefyldte roller sammen med Peter Falk i The Cheap Detective og Richard Burton i Exorcist II: The Heretic, har hendes karriere siden Gøgereden mest været fokuseret på roller i 'mindre' film i specielt science fiction- og horrorgenrerne. Mange husker hende nok bedst som Kai Winn fra Star Trek-tv-serien Deep Space Nine. Det interessante at bemærke i denne sammenhæng er, at hun også først fik sin rolle i Gøgereden en uge, før produktionen blev iværksat, og efter at flere skuespillere havde sagt nej til den. Nicholsons rolle som McMurphy var oprindeligt tiltænkt James Caan, der dog også takkede nej.
Blandt de øvrige skuespillere udgjorde Gøgereden en filmdebut for hele tre af dem - Will Sampson ('Chief' Bromden), Brad Dourif (Billy Bibbit) og Christiopher Lloyd (Taber), mens Danny DeVito, der ikke havde medvirket i noget nævneværdigt indtil da, også fik kickstartet sin karriere med rollen som Martini.

Lang vej til lærredet
Gøgereden er baseret på forfatteren Ken Keseys roman fra 1962 og er omskrevet til film af Lawrence Hauben og Bo Goldman for at appellere til et moderne publikum, der i 70’erne var specielt optaget af oprørstanker og frihedsidealer. Romanen blev oprindeligt opført på Broadway i 1963 med Kirk Douglas som McMurphy og Gene Wilder som Billy Bibbit, og Kirk Douglas købte herefter rettighederne til at filmatisere værket, men fik aldrig overbevist nogen filmstudier om projektets bæredygtighed. Senere overtog hans søn, Michael Douglas, rettighederne og endte med at co-producere filmen sammen med Saul Zaentz, der i øvrigt senere atter arbejdede sammen med Forman på Amadeus i 1984.
Kesey skrev selv den første version af filmens manuskript, hvori historien som i bogen blev berettet af Chief Bromden og ikke af Randle P. McMurphy, men efter at filmens manuskriptforfattere ændrede dette fortælleperspektiv, blev Kesey så gal, at han frasagde sig alt ansvar for filmen og sagsøgte producenterne.

Én fløj mod øst...
Nærmere gennemgang af handlingen i Gøgereden synes efterhånden overflødig, men filmens engelske titel fortjener en kommentar med på vejen, idet en del sikkert ikke ved, hvorfor den egentlig hedder 'One Flew Over A Cuckoo's Nest' ('Én Fløj Over Gøgereden'). Ud over, at mange nok er klare over, at 'cuckoo' - gøgen - er et dyr, der normalt associeres med gale mennesker, stammer filmens titel fra et engelsk børnerim kaldet 'Vintery, Mintery, Cutery, Corn', som lyder:

Vintery, mintery, cutery, corn,
Apple seed and apple thorn;
Wire, briar, limber lock,
Three geese in a flock.
One flew east,
And one flew west,
And one flew over the cuckoo's nest.

En hurtig fortolkning lyder på, at de to gæs, der flyver mod henholdsvis øst og vest, er modsætninger - bureaukraten og undertrykkeren Nurse Ratched og den rebelske, fritænkende Randle P. MacMurhy - mens den, der flyver over gøgereden (sindssygehospitalet), er den store, tavse indianer Chief Bromden, der i slutningen af filmen viser sig at rumme mere, end han giver udtryk for, og ender med at slippe væk fra stedet.
Dette modsætningsforhold og flugten mod frihedens klare lys er filmens gennemgående temaer. Den kontinuerlige tovtrækning mellem McMurphy, der konstant anfægter Ratcheds manipulerende, knusende jerngreb om instutionen og dens patienter, og Ratched, der som en fysisk manifestation af blind autoritetstro og systemtankegang er komplet fokuseret på at knække al fri vilje og dominere sine patienters sind totalt, danner grundlag for stort set samtlige af filmens scener. Disse eskalerer i både intensitet og ubehagelighed, efterhånden som dramaet skrider frem, indtil det kulminerer med McMurphys hadske forsøg på at strangulere Ratched efter hendes medvirken til Billy Bibbits selvmord, samt den legendariske slutning, hvor Nicholson katatonisk kommer traskende ind på sygestuen efter at have fået det hvide snit som følge af sin ukontrollerede opførsel.
Mange anmeldere og analytikere har i tidens løb haft travlt med specielt at læse ondskabstemaer ind i handlingen for at etablere Ratched som en af filmhistoriens værste skurke, men det er ikke helt i tråd med hverken Keseys tanke bag figuren eller bogens (og for den sags skyld filmens) ærinde. Kesey tilbragte under skrivningen af Gøgereden en del tid på en lignende institution - Agnews Hospital i San Jose, Californien - hvor han selv havde arbejdet, og hvor han samlede inspiration til mange af sine sine figurer (filmen er filmet i Oregon State Hospital i Salem, Oregon), og baggrundstanken har fra start været at fokusere på den tids normalitetsopfattelse, institutionsopbygning og behandlingsgrundlag. Friheds-/kontroltemaerne bør derfor mere ses som en reel samfundskritik end tolkes som en banal kamp mellem godt og ondt; McMurphy er unægtelig også en gemen kriminel antihelt, der tidligere har gjort sig skyldig i både overfald og voldtægt, og Ratched er ikke så meget et selvstændigt tænkende individ, som hun blot er instrument for the powers that be - hvilket kun gør hendes figur så meget desto mere skræmmende og ubehagelig. Specielt scenerne, hvori McMurphy med sin meget menneskelige common sense-logik forsøger at overbevise Ratched om rimeligheden i hans krav - fx at Chiefs stemme i afstemningen om World Series-baseballkampen burde give dem lov til at se kampen, men hvor han kun bliver mødt med bureaukratisk og urimeligt ræsonnement - udgør filmens egentlige ramme.
McMurphys efterfølgende insisteren på egenhændigt at tage sagerne i egen hånd og nægte at lade sig kue af oversygeplejerskens matriarkalske dominans er muligvis filmens største scene, hvori han ene mand formår at få vækket hele stuens entusiasme med sit baseball-skuespil, mens Ratched ser skulende til bag sit lille glasvindue. Også scenen, hvori McMurphy ikke formår at få nogens hjælp til at løfte et enormt stenparti ude i baderummet, så de kan kyle det gennem et vindue og flygte, og hvor han i stedet selv frugtesløst forsøger at løfte den, men opgiver med ordene "But I tried, didn't I? God-damn it. At least I did that." opsummerer smukt hele filmens nerve: Ikke at lade sig knække, men konstant at lade håb og vilje drive én fremad, ligegyldigt hvor meget tingene er imod én.

Vedkommende som bare pokker
Gøgereden er for alvor én af de film, der har mærket eftertiden - publikum såvel som andre filmskabere. I professionelle kredse siges det endda, at filmen har genereret en sådan modvilje mod behandlingsinstitutioner, at mange folk er decideret bange for at lade sig indlægge på sygehuse for folk med mentale problemer, ene og alene på grund af det billede, der bliver malet i den. Ligeledes har mange siden forsøgt at genskabe den klaustrofobiske, skrøbelige stemning med lignende scenarier, men uden at nærme sig Formans uforlignelige klassiker.
Til trods for de tiltrækkende temaer og de mange sejre for McMurphy undervejs i filmen, er Gøgereden dog ikke den mest opløftende affære - man kunne næsten fristes til at kalde den en dystopi, hvis man ikke kendte noget til de psykiatriske behandlingsmetoder, samt den blinde tro på lægevidenskaben, der var fremherskende indtil for blot 30 år siden. Ikke desto mindre er den stadig den dag i dag en ualmindeligt vedkommende film - både i kraft af at være blandt både instruktør Milos Forman og hovedrolleindehaver Jack Nicholsons bedste film overhovedet, men også med sine universelle og tidløse temaer - frihed, overvågning, bureaukrati, etc. - som med tiden kun synes at opnå endnu højere aktualitet end dengang.
Dertil kommer, at filmen samtidig er fordømt intens, velspillet og underholdende - i modsætning til mange andre ældre dramaer, der med tiden godt kan falme lidt på dén konto - og burde erhverve en sikker hyldeplads i enhver seriøs dvd-filmsamling, hvadenten man har set den før eller ej.
 
DVD-vurdering
Den helt primære grund til at anskaffe sig special edition-versionen af Gøgereden er uden sammenligning det rensede Dolby Digital 5.1-lydspor, som for alvor vækker filmen til live. Man kan høre, at originaloptagelsernes lydbetingelser ikke har været optimale - hospitalsrummene giver en meget flad lyd - men denne version løfter lydsiden til noget, der må være det optimalt mulige. Billedsiden har også fået et ordentligt skub i den rigtige retning med både WideScreen-overførsel og ordentlig afstemning af farver, der specielt gør sig godt i filmens mange ansigter, som nu virker væsentligt mere levende end i den tidligere, skrabede dvd-version af filmen.
Der er nu også blevet plads til et kommentarspor, hvortil både Michael Douglas, Saul Zaentz og Milos Forman bidrager med anekdoter, sammenligninger med Keseys roman og et væld af andre informationsbidder. Det skal dog nævnes, at alle tre kommentarbidrag er blevet optaget hver for sig (Formans kommer fra LaserDisc-versionen) og ikke indgår som en reel dialog om filmen.

Som kronen på værket har vi en bag kameraet-film om Gøgereden, der over ca. 50 minutter giver al den baggrundsinformation, en sådan skal give, med kommentarer fra både filmskabere og skuespillere, samt spændende optagelser fra filmsettet. Hertil kommer otte scener, der aldrig nåede med i filmen (som heller ikke er så rasende spændende endda), samt de sædvanlige biografier og biograftraileren.
Ejere af den gamle dvd-version gør bedst i at få den afsat hurtigst muligt og 'opgradere' til denne, og alle andre ekstramateriale-freaks/Gøgereden-fans vil uden tvivl også elske denne version betingelsesløst.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (9 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
michael w
4-7-2005 11:11
gøgereden en fantastisk film fabelagtig seks stjerner

kathrine
23-11-2004 20:22
fantastisk film...nog´le helt utrolige skuespillere...

jkcarlo
6-7-2004 01:46
det geniale i filmen er dens skildring af de syge patienter, der virkelig er overbevisende
nicholsen er højest småskør, men det får systemet (os især en bestemt sygeplejerske) lavet om på
til camilla: slutningen er deprimerende men nødvendig, for at filmen kan udtrykke sin kritik af behandlersystemet/samfundet klarest muligt

EminEm!!
24-3-2004 13:33
den var langtrukket men god.. det er alt jeg vil sige til den.. mest fordi at vores lære tvang os til at skrive vores mening!! ses dyu..

Melanie=:o)
24-3-2004 13:30
Den har et lidt mærkeligt navn.. Men den var pisse god!! Yo det er sku en jeg gerne ville se igen!!
det var lidt svært at få mig til at se den i starten men det viste sig at være en af de bedste film jeg har set til nu..!!
KyZ Melanie=:o)


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken skuespiller medvirker ikke i Once Upon a Time in Mexico?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google