| Meget dårligt selskab, faktisk... |
| |
Kig på plakaten til Bad Company; de portrætterede ansigter siger alt, hvad du reelt behøver at vide om Hollywoods nyeste forsøg på at lave endnu en 48 timer eller Frækkere end politiet tillader. En træt/mismodig/sammensnerpet Anthony Hopkins side om side med en påtaget kæk Chris Rock, selvfølgelig adskilt af en pistol for tydeligt at indikere, at dette makkerpar er alt andet end kompatibelt. Som om vi ikke kunne regne det ud på forhånd...
Klichélavine forude
Modsætninger mødes og sød musik opstår? Ikke når Jerry Bruckheimer og Joel Schumacher slår sig sammen for at brygge en mærkelig påtaget historie om et tvillingepar, hvor den enes død bliver den andens brød. I dette tilfælde Chris Rock i to versioner; først som CIA-agent, der bliver skudt i filmens allerførste scener, og dernæst som den sarkastiske billethaj, der skal prøve at blive en fuldbåren agent på ni dage, så en større operation, der indbefatter en mobil atombombe og en russisk mafioso, kan forløbe uden problemer. Ja, på papiret er det noget, som ville give Jean-Claude Van Damme mundvand – men med Anthony Hopkins som livstræt makker smager Bad Company mere som 2-3 uger gammel, uhomogeniseret mælk.
Ikke engang ufrivilligt komisk
Således kan man læne sig tilbage i næsten to samvittighedsfulde timer og prøve at tolerere en vimsende Chris Rock affyre one-liners, der alle på en eller anden måde bunder i hans hudfarve – for derefter at se disse 'kvikke' kommentarer ramme en Anthony Hopkins, der prøver at vrisse noget tilbage, som Rock så igen kan lege med. Denne dialog-pingpong udgør næsten halvdelen af Joel Schumachers mageløst kedsommelige udredning af en agenthistorie, hvor inkonsistens går hånd i hånd med ulogiske plotudfald og klichéer så tykke som den pengepung, man må håbe Anthony Hopkins sidder tilbage med efter filmen.
Komedie uden komik
Det er tydeligt fra start, at Joel Schumacher ikke har været på bølgelængde med Chris Rocks komiske timing; kameraet fokuserer ganske vist på hans perlehvide tænder igen og igen, men vitserne bliver konstant leveret på så pædagogisk vis, at man bliver uendelig træt af hele affæren til sidst. Mere usmageligt er de mange biljagter og forvirrede actionscener; Schumacher har tydeligvist ikke forbedret sine egenskaber på det felt siden Batman and Robin, men udviser stadig en forbløffende evne til at skabe en følelse af desorienteret forvirring i selv de mindste actionsekvenser.
På bundlinien er Bad Company en komisk thriller, der hverken er spændende eller sjov. I stedet er man vidne til en af de værste film fra 2002. At tænke sig: Nu må man også leve med, at have set Sir Anthony Hopkins sige: "Get in the car, bitch!" for ussel mammon.
|
| |
| | Menuerne er ret flotte, men en 12 minutters featurette, hvor filmens medvirkende på skift roser hinanden til skyerne, er ikke noget at komme efter. Trailerne til The Royal Tenenbaums og Sorority Boys gør heller ikke dette ekstramateriale til andet end ligegyldigt.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Anders
17-2-2007 19:34 | Den anmelder bør få en gigantisk bonus for en fremragende anmeldelse! han har ramt lige plet for denne film er ren lort:) |
| Steen
9-11-2004 21:23 | Selv Anthony Hopkins har vist haft blikket stift rettet mod checken... :-) |
| Martin C
9-11-2004 20:57 | Mærkeligt med den dårlige andmeldelse. Med Anthony i hovedrollen tvivler jeg på at den er dårlig. |
| jk carlo
22-3-2004 02:32 | overspillet og slet ikke sjov. chris rock er ulidelig at høre på og anthony hopkins er middelmådig |
| René.H
27-4-2003 17:14 | Ja ja,det er da også rigtig... |
|
|
|  |
|
