CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Straight Story

Produktionsland:
USA/Frankrig

Produktionsår:
1999

Manuskript:
John Roach, Mary Sweeney

Producere:
Neal Edelstein
Alain Sarde
Mary Sweeney

Fotograf:
Freddie Francis

Klipper:
Mary Sweeney

Komponist:
Angelo Badalamenti

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(50 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
31-03-05:
David Lynch vender tilbage til Dune
03-03-03:
Bodil uden overraskelser
22-05-02:
David Lynch vinder Légion d’Honneur
18-04-02:
Bille August i Guldpalme-jury
17-12-01:
Flere priser uddelt
21-05-01:
Lynch og Coen deler
09-10-00:
Oscar-nomineret begår selvmord
 
Anmeldelser:
05-04-18:
Lucky
28-01-09:
Inland Empire
15-05-03:
Ararat
24-02-03:
Mulholland Drive
13-02-02:
Midwives
23-10-01:
Carrie [De Palma]
 
Artikler:
29-07-14:
Blu-ray box: Twin Peaks – The Entire Mystery
 


The Straight Story

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:111 minutter
Instruktør:David Lynch
 
Anmeldelsesdato:26-07-2000
Medvirkende:Som:
Richard FarnsworthAlvin
Sissy SpacekRose
Everett McGillTom Dealer
John FarleyThorvald
Kevin P. FarleyHarald
Joseph A. CarpenterBud

Et mesterværk i slow-motion
 
Alvin Straight er 73 år gammel og lider af alderdommens klassiske skavanker. I filmens kærligt ironiske indledning zoomer kameraet langsomt ind på et lille stykke amerikansk forstadsidyl. En fedladen dame forsøger at indfange solens brunende stråler med en staniolanordning – alt ånder fred og ro. På mange måder kan der drages paralleler til åbningen på Lynchs egen Blue Velvet, men hvor dén hurtigt sank om bag den pæne facade, så nøjes The Straight Story med at lade kameraet stoppe ved en afskallet mur. På lydsiden hører vi nu den gamle Alvins daglige køkkenrutine lige indtil han falder omkuld på gulvet. En venlig hilsen til Lynchs egen filmhistorie – og en markering af, at The Straight Story er en film, som ikke behøver de store armbevægelser for at markere sig. Faktisk er den en af årets mest afdæmpede film – og hvor kan man dog nå langt med de helt små detaljer.

Den lange rejse
Det står snart klart for Alvin, at helbreddet ikke er, hvad det har været, og da han ikke har til sinds at lægge den daglige cigar på hylden, må han planlægge den sidste tid godt. Næsten samtidig kommer beskeden om hans bror Lyles slagtilfælde. De to brødre har ikke set hinanden i 10 år, men som et sidste kraftigt livtag med selve livet beslutter Alvin for at blive forsonet med sin bror. At han bor 2 stater væk må ikke komme dem i vejen. Eneste problem er, at Alvin ikke er i stand til at rejse med offentlige transportmidler, og datteren Rose, der er en solid støtte i huset er alt for psykisk ustabil til at kunne tage med faderen. For at understregen bodsdelen af turen beslutter gamle Alvin, at den skal foregå på den eneste transportmiddel han selv kan styre – husets gamle havetraktor.

Den gode, den rare og den flinke
Undervejs på rejsen støder Alvin på mange forskellige typer af mennesker – men i modsætning til de sædvanlige road-movie-portrætter af dæmoniens udbredelse langs de amerikanske high-ways, så er The Straight Story næsten udelukkende befolket af sympatiske personer. Alvin er reelt aldrig i fare – og Lynch’ egentlige genistreg med filmen er, at han lader Alvin udvikle sig gennem møderne med disse behagelige mennesker. I stedet for voldsomme begivenheder og etablerede skurkeroller, så forenes den klassiske Hollywood-films samlede persongalleri i Alvins figur. Han har en forhistorie (som så mange andre), der indeholder både gode og dårlige handlinger – og på denne hans livs sidste rejse kommer han under fredelige omstændigheder overens med alle fortidens spøgelser.

Fabelagtige Farnsworth
I den dominerende hovedrolle som Alvin leverer den gamle stuntman Richard Farnsworth en af de mest rørende mandlige skuespilspræstationer i mange år. Hans ansigts furer rummer mange års ophobning af hemmeligheder og fortrængninger, og de fabelagtigt levende øjne er ofte det eneste, han benytter til at kommunikere med omverdenen. Hans Oscar-nominering er fuldt fortjent, og jeg havde ikke brokket mig det mindste, hvis han havde fået lov til at bestige scenen til sit livs mest velfortjente takketale. I rollen som datteren Rose giver Sissy Spacek sit bud på en retarderet datter – og jeg har meget svært ved at tage hendes hakkende og stammende tale seriøst. Det er synd for en væsentlig rolle, og da Alvin bestemt beder hende om at blive hjemme, mens han begiver sig ud på sin rejse, kan man ikke helt fortænke ham i det.

Mesterlige fremtidsløfter
The Straight Story var en af hovedfilmene ved sidste års filmfestival i Cannes, og i mine øje er det åbentlyst tyveri, at den ikke kom hjem med de eftertragtede gyldne palmer (som Lynch jo vandt for sin anderledes brutale road-movie Vilde hjerter i 1990). Fotografen Freddie Francis (Den franske løjtnants kvinde, Glory) formår at indkapsle hele filmens humanistiske tone i sine smukke billeder af efterårets gang i Ohio, og tilsat hof-komponisten Angelo Badalamentis (Twin Peaks) forførende musik er The Straight Story en blændende opvisning i overlegen filmkunst. David Lynch demonstrerer med stor overbevisning sin enorme spændvidde som instruktør, og han leverer sit bud på en afdæmpet voksenfilm med roligt overblik og den karakteristike sans for detaljen. En af sidste års absolut bedste film i biografen – og måske et spændende startskud for en ny side af en af USA's mest interessante instruktører.

Videobrok
Desværre har Buena Vista fastholdt deres uforståelige videopolitik og har klippet filmen ned, så den passer til tv-formatet. Det betyder at ca. halvdelen af Francis’ smukke arbejde er gået fløjten – og selvom filmen stadig besidder sin emotionelle styrke, så er det en beskæmmende oplevelse, at en seriøs videodistributør med så mange kvalitetsfilm som Buena Vista vil byde sine kunder det. Heldigvis har de fleste af konkurrenterne forstået forbrugernes budskab, og vi ser en stadig større andel af videofilm i det letterbox-format, som er tættere på originalformatet.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken af disse herrer blev født først?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google