CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Ali G Indahouse

Produktionsland:
England

Produktionsår:
2002

Manuskript:
Sacha Baron Cohen, Dan Mazer

Producere:
Tim Bevan
Eric Fellner
Dan Mazer

Fotograf:
Ashley Rowe

Klipper:
Paul Knight

Komponist:
Adam F.
Shaggy

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(92 stemmer)

Links
Ali G Indahouse
Ali G
It’s Ali G, innit… (Dansk fansite)

Læs også...
Nyheder:
12-08-05:
Ali G som fransk, homoseksuel racerkører
19-01-04:
Hitchhikers update
15-01-03:
Williams fortsætter den dystre stil
 
Anmeldelser:
19-08-16:
The Brothers Grimsby
24-09-12:
Diktatoren [2012]
10-07-09:
Brüno
28-03-07:
Borat
07-01-03:
Slim Slam Slum
28-12-00:
Guest House Paradiso
 
Artikler:
07-05-02:
Soundtrack: Ali G Indahouse
 


Ali G Indahouse

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Komedie
Varighed:87 minutter
Instruktør:Mark Mylod
 
Premieredato:10-01-2003
Medvirkende:Som:
Sacha Baron CohenAli G/Borat
Michael GambonPremiereminister
Charles DanceVicepremiereminister Carlton
Kellie BrightMe Julie
Martin FreemanRicky C
Rhona MitraKate Hedges

Respetk!
 
Sacha Baron Cohen har i løbet af de sidste par år opnået massiv succes med sin figur Ali G, en almindelig bleg brite, der giver den som pakistansk gangsta-wannabe med hang til hiphop. Som det nærmest står skrevet i den store håndbog for britisk TV-komik, skulle der naturligvis også laves en film med fænomenet, og som så mange gange før, eksempelvis Rowan 'Mr. Bean' Atkinsons Bean og Bottom-drengene Adrian Edmondson og Rik Mayalls Guest House Paradiso, er det i glimt underholdende og i et stort træk belastende at opleve en TV-karakter spændt ud over spillefilmslængde.

Skuespillet fungerer faktisk ikke helt tosset. Her er det Charles Dance og Michael Gambon) i rollerne som vicepremiereminister Carlton og premiereministeren.

Copyright:
Universal Pictures International. Foto: Bruce Birmelin (L.A. photography). Giles Keyte (UK photography).
Klassiske faldgruppe
At Ali G så også er gjort en smule dummere i filmen og mange af enkelt-scenerne er uheldigt forløst af instruktøren Mark Mylod efter den velkendte hit-and-run strategi (sig noget sjovt eller fald på halen og hast videre til næste scene), gør det naturligvis ikke bedre.
Også Ali G Indahouse falder i den klassiske faldgrube: at stole for meget på, at karakterens komik kan klare skærene, så man ikke behøver bruge så meget energi på at lave en ordentlig historie. Underligt nok egentlig, der er jo en grund til, at TV-komikere fungerer så godt i netop det noget kortere TV-format. Det kunne dog være gået meget værre med Ali G. Der er trods alt cirka en times fortælling at komme efter, før plottet begynder at falde til jorden.

Flabet humanisme
Det var så den forventelige kritik. Der er stadig masser af godt at sige om komikeren, der inderst inde - eller i hvert fald et sted mellem Ali G’s fluebriller og spraglede gevanter og Sacha Baron Cohens bankende hjerte – faktisk besidder en god portion flabet humanisme og har en hel del at sige, og ikke sjældent formår at præsentere det med både skarpe kanter og et vist intellektuelt bid. I sine TV-shows gjorde han en dyd ud af at stille naive, men ikke desto mindre oplagte og fængende filosofiske spørgsmål til frelste eksperter indenfor alt lige fra dyreetik over den amerikanske våbenindustri til narkopolitik.
I filmen er det de dobbeltmoralske britiske parlamentsmedlemmer, der får en ordentlig overhaling.

Naturligvis byder filmen også på masser af letpåklædte damer…og hash!
Copyright:
Universal Pictures International. Foto: Bruce Birmelin (L.A. photography). Giles Keyte (UK photography).
Med bukserne nede
Som en god hiphopper passer Ali G sin 'pose' i West Staines, den lille søvnige London-forstad, der lægger gader til fantasien. Han er arbejdsløs, men yderligere socialt engageret i en lille gruppe spejderdrenge, som han lærer op til gadens hårde liv efter alle kunstens regler. Da beboerhuset, hvor de holder til, bliver bebudet lukket af politikerne, tager Ali G affære. Han lænker sig fast foran rådhuset og sultestrejker. I en scene, der kendetegner en del af filmens humor meget godt, ender han med bukserne nede, efter de fire medlemmer af den fjendtlige bande East Staines Massive har været forbi, samtidig med at en ældre blind kommunalarbejder, der pudser stolperne på hegnet, han er lænket til, pludseligt står og pudser Ali G’s jern.

Super-skunk i eftermiddagsteen
Tilfældigvis opdages seancen af vicepremiereminister Carlton, der har brug for en måde, hvorpå han kan køre sit parti i sænk og bringe premiereministeren i miskredit, så han selv kan overtage posten – en taktik, der kan minde om Paul Newman’s planer med Tim Robbins i Joel og Ethan Coens The Hudsucker Proxy (1994). Carlton kører Ali G i stilling som den lokale kandidat, og selvom Ali G dummer sig på de værst (og sjovest) tænkelige måder, ender han selvfølgelig med at blive valgt ind. Det kræver en hel del af de støvede parlementsmedlemmer, men med tiden vænner de sig til den respektløse Ali G og hans evindelige motto: "Keep it real". Da han en dag løser en internationalt eskalerende konflikt med udgangspunkt i to afrikanske stater ved at putte super-skunk i eftermiddagsteen, virker det faktisk som en ret fin ide, der kunne overføres til praksis. Men den går naturligvis ikke, og den snedige Carlton finder ud af at skille sig af med Ali G igen.
Filmens sidste halve time er et temmeligt udvandet efterspil om opgøret mellem Carlton og Ali G, der naturligvis ikke lader sig slå let ud.

Vidt spændende humor
Ali G’s humor er til at leve med en times tid, men så heller ikke meget længere. Den er befriende, meget politisk ukorrekt og så spænder den ret vidt fra poetiske ordomflomuleringer over det stærkt selvironiske til klassisk falden på halen-komik.
Filmen burde nok forsynes med et advarselsskilt. Den er klart bedst egnet for fyre under 30. Kender man ikke Ali G i forvejen, og forlyster man sig som regel over Banjo-drengene Simon Jul Jørgensen og Jan Elhøj eller faldt man for sidste års danske Slim Slam Slum, så kan man roligt tage chancen.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Killer B
10-11-2006 16:43
Den anmeldelse er noget. Filmen er sjov hele vejen igennem første gang man ser den. Måske er der nogle mikroskopiske minusser men de er blevet overdrevet i anmeldelsen


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem af de følgende skuespillere lavede sin lettere afklædte filmdebut i softcore-filmen The Party at Kitty and Stud’s?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google