CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
All or Nothing

Produktionsland:
England, Frankrig

Produktionsår:
2002

Manuskript:
Mike Leigh

Producere:
Simon Channing-Williams

Fotograf:
Dick Pope

Klipper:
Lesley Walker

Komponist:
Andrew Dickson

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(37 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
14-02-03:
Engelske kritikere vælger Caine
31-01-03:
Mike Leigh kommer til Kbh
21-12-02:
Britiske anmeldere nominerer film
11-11-02:
Kaurismäki og Almodóvars film topper EFA-nomineringer
16-10-02:
Annette K. Olesens dogmefilm klar til optagelse
21-09-01:
Timothy Spall som støvsugersælger
10-05-01:
Mike Leigh tilbage til surburbia
 
Anmeldelser:
14-06-11:
Another Year
05-03-09:
Happy-Go-Lucky
13-10-05:
Vera Drakes hemmelighed
11-04-03:
Byen er stille
14-08-02:
Små ulykker
18-06-01:
Bænken
20-02-01:
Topsy-Turvy
 
Artikler:
22-01-05:
Bangkok IFF: Lige før lukketid
07-11-03:
CPH:DOX ’03: Aktuel og nødvendig
06-11-03:
CPH:DOX ’03: Fem spørgsmål til arrangørerne
27-05-02:
Cannes 2002: Drømmebilleder og politiske film
08-04-02:
NatFilm 2002: Euro-tips, del #2
27-03-02:
Kim Fupz Aakeson: En kreativ slagsbror, del 1
20-03-01:
Portræt: Michael Winterbottom
15-03-01:
Portræt: Ken Loach
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1.85:1 Anamorphic Widescreen

Lyd:
Dolby Digital 5.1, Dolby Stereo 2.0

Ekstra materiale:
Trailer
All or Nothing

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Drama/Komedie
Varighed:125 minutter
Instruktør:Mike Leigh
 
Anmeldelsesdato:20-05-2003
Medvirkende:Som:
Timothy SpallPhil Bassett
Lesley ManvillePenny Bassett
Alison GarlandRachel Bassett
James CordenRory Bassett
Ruth SheenMaureen
Marion BaileyCarol
Se komplet creditliste her

‘You all right?
 
En far lister rundt i familiens lejlighed i en trøstesløs London-forstad. Lavmælt går han endnu engang den triste runde og beder både sine børn og sin kone om småpenge til sit ugentlige gebyr hos taxa-selskabet, som han arbejder for. En ung kvinde arbejder på weekendholdet på plejehjemmet sammen med en ældre ensom mand. Hun er ikke interesseret i hans tilnærmelser. En anden ung kvinde, hvis kæreste slår hende, bliver gravid. En dreng får et hjerteanfald. Tre voksne kvinder skal ud og more sig en lørdag aften. En pige har ikke noget at spise fordi hendes forældre bruger deres få penge på druk. Hun flirter fatalt med en af kvarterets utilpassede drenge.

Mike Leigh er tilbage
Lige som i virkeligheden er trådene tynde som tanker og tyngende som tilfældet i Mike Leighs seneste tilstandsrapport fra det mindre bemidlede England. Med sin berømte metode er det endnu engang lykkedes ham at hive teatrets tæt sammenspillede drama ned fra scenen og menneskelige historier ind fra hverdagen for at forene det på film. Leigh er tilbage i det spor, hvorfra han befrugtede halvfemsernes socialrealisme med kynisme i den sublime Naked (1993), med dybfølt nærvær i mesterværket Hemmeligheder & løgne (1996) og med erindringsautenticitet i den noget oversete Career Girls (1997).
Nogen befrugtning af socialrealismen er der dog ikke tale om denne gang. Det er Mike Leigh, som vi kendte ham fra før overflødighedshornet Topsy-Turvy (1999). På Leighs nærmest nyklassiske facon, som i Danmark har været inspirerende for stærke titler som Små ulykker og Bænken, er forberedelserne til filmen igen foregået ved, at skuespillerne har dyrket omfattende research på virkelige personer for derefter at improvisere scener sammen og på den måde opdyrke en historie. Det giver filmen karakter af et ensembledrama. Alligevel er der et vist naturligt fokus på den førnævnte familiefar og taxachauffør, Phil Bassett.

En blød boksebold
Det skyldes ikke mindst Timothy Spall, der i den rolle stjæler billedet helt og aldeles med endnu en klippefast skildring af en af Leighs og verdens grå mænd, der pludseligt en dag må stoppe op og spørge sig selv, hvad han egentlig foretager sig med sit liv. Filmen følger Phil, hans kone, deres to børn og to nabofamilier, men da det hele spidser til, er Phil væk, og det bliver ham, det handler om.
Han har slukket for radioen og mobilen og er kørt ud til havet; langt fra trøstesløsheden, nederlagene og fattigdommen, der for den største del skyldes hans egen manglende ’lust for life’ - til gengæld er han for en gangs skyld ved at komme tæt på sig selv. I årevis har han stået sent op, givet efter for livet og de stød, det har givet ham. Han har lommefilosoferet sig ud af enhver modstand, accepteret den og diskret ladet en hånd glide gennem håret og vendt ansigtet bort, hver gang konturerne af en konflikt har vist sig. Når en kunde ikke har kunnet betale, har han trukket på skuldrene og sagt ”life’s too short”. Fredelig og elskelig, ja, men også føjelig og bøjelig til det selvudslettende. Det hele står tegnet ualmindeligt tydeligt i Spalls formidable hængehoved, som var det en blød boksebold.
Da Phil vender hjem fra havet venter opgøret med konen, der for længst har opgivet troen på den mand, hun fik børn med. Den scene alene er mere end hele billetprisen værd, og den skriver sig direkte ind i Leighs repertoire som en af hans bedste, ved siden af mødet mellem mor og datter i Hemmeligheder & løgne og den perlerække, der optræder i Naked.

Balanceret med humor
Som tidligere spiller humoren på en underlig sort og særdeles britisk facon en kontrapunktisk rolle i filmen. Det er ikke kroppens potentielle komik, der dyrkes, men dialogens og situationens. Nogle gange er det simpelthen så trist, at det også bliver komisk. Man undgår næppe at gribe sig selv i at ryste på hovedet over Phils gennemdeterminerede diskretion, inden han siger fra. Da kollegaen Ron lyver efter at have fået smadret sin taxa, griner man. Det samme gør man, ind imellem, af Rons datters uforskammetheder og hans kones drikfældighed. Også den gravide piges kæreste er så gennemført et dumt svin, at han bliver morsom.
At Leigh oven i købet har fundet et kvarter, hvor der konstant siges ”Are you all right?” som fast hilsemåde, giver også et vist anstrøg af ironi. I hvert fald føles det som en gennemgående løgn, når der næsten ligeså konstant svares ”yeah!”
Den balance, som Leigh så mesterligt håndterer, er de små nuancers. Det er ikke fordi personerne er karikerede, at de bliver morsomme, det er fordi man genkender noget i dem, og dermed får lejlighed til at grine af sig selv. Og hvad der er endnu mere væsentligt, fordi de synes at genkende os, publikum. De er ikke samfundets superhelte, der kan vise os, hvordan vi skal leve vores liv eller løse en konflikt. De er ikke filmkarakterer i traditionel forstand, der løser gåden eller gennemlever eventyret, rosenrødt eller helvedes hedt, mens man som tilskuer måbende kigger med. Det er ægte, troværdige personer, som taler, tænker og handler efter samme mønster som os selv.

Garant for gennemarbejdet filmkunst
Selvom han er en af socialrealismens mestre, er det værd at bemærke at Leigh ikke baserer sine film på hverken politisk eller social indignation, som for eksempel kollegaen Ken Loach gør det. Leigh interesserer sig først og fremmest for de menneskelige dramaer og deres personlige baggrunde. Man kan måske føle en vis voyeuristisk væmmelse ved at sidde i varmen i en af de art-cinemas, hvor hans film, også i hjemlandet, først og fremmest finder sit publikum, men kigget igennem Leighs sociale mikroskop, hvor poesi og antropologi forenes, er både anstændigt og særdeles medrivende.
Metoden er stadigvæk Leighs store triumf som filmkunstner. I All or Nothing dyrkes den igen til perfektion. Som helhed når filmen ikke på højde med Naked og Hemmeligheder & løgne. Men den viser, at Mike Leigh, når han arbejder sig ind på virkeligheden, er garant for gribende og gennemarbejdet filmkunst.
 
DVD-vurdering
Udover traileren for filmen består ekstramaterialet i 4 internetadresser til distributionsselskabets fire nordiske websites. Det er simpelthen for tyndt, når det gælder en film fra en af Englands største instruktører i nyere tid.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Kim Hoffmann
30-3-2004 09:30
Hvorfor er det dødsygt at skelne virkeligheden, som den ser ud for mange mennesker????????

Britiske Mike Leigh er en sand mester på det felt!!!!!!!!!

jk carlo
30-3-2004 01:04
efter min mening en dødssyg film.
- endnu en fra mark leigh
En familie, hvor ægteparret har mistet gnisten, og børnene er inaktive, vågner op, da der indtræffer en ulykke


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hed det talkshow, som Lars von Trier lavede til TV?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google