CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Changing Lanes

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2001

Manuskript:
Chap Taylor, Michael Tolkin

Producere:
Scott Rudin

Fotograf:
Salvatore Totino

Klipper:
Christopher Tellefsen

Komponist:
David Arnold

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Paramount

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(44 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
27-05-08:
Filminstruktør Sydney Pollack død
26-09-03:
Ben ikke sej nok til Jack Ryan
20-06-03:
Bedste sexscene: Blow-Up
18-12-02:
Flockhart & co. til Providence
22-04-02:
Skorpionkongen indtager USA
15-04-02:
Den amerikanske Box Office skifter bane
 
Anmeldelser:
11-04-11:
The Town
03-10-05:
Evig kærlighed
10-01-05:
Storbydrømme
13-12-04:
The Mother
04-08-04:
Paycheck
18-07-03:
Basic
01-04-03:
xXx
28-03-03:
Daredevil
19-02-03:
About a Boy
12-02-03:
The Sum of All Fears
05-02-03:
The Caveman's Valentine
03-07-02:
Det tredje hjul
 
Artikler:
27-03-03:
Premiereportræt: Ben Affleck
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Anamorphic Widescreen 2.35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, Dolby Surround

Ekstra materiale:
Kommentarspor med instruktøren Roger Michell, 2 "bag kameraet"-programmer, slettede og udvidede scener, trailer
Changing Lanes

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:97 minutter
Instruktør:Roger Michell
 
Anmeldelsesdato:04-06-2003
Medvirkende:Som:
Ben AffleckGavin Banek
Samuel L. JacksonDoyle Gibson
Toni ColletteMichelle
Sydney PollackStephen Delano
Richard JenkinsWalter Arnell
Kim StauntonValerie Gipson
Se komplet creditliste her

Afdæmpet hævn
 
Den britiske instruktør Roger Michell har en broget baggrund med den stilsikre periodefilm Persuasion og den ret vellykkede romantiske komedie Notting Hill med Julia Roberts og Hugh Grant. Nu har han kastet sig over en ærkeamerikansk film, som han giver sit personlige præg ved at holde den overfladiske intensitet på et minimum og i stedet dyrke personernes indre konflikter.

En enkelt underskrift
Gavin Banek (Ben Affleck) er rig og i fuld gang med en raket-karriere. Ved at vælge en advokatdatter som kæreste (Amanda Peet) sidder han nu med, når partnerne udtænker skumle planer (nyd her Sydney Pollack i en typisk rolle som korrupt advokat), for det er svært at være en bundhæderlig og ærlig advokat i et New York, som suser af sted. Gavin har ingen problemer med sin hverdag, metoderne er nok flossede i kanterne, men er det klogt at være ærlig, når ingen andre er det? Advokatfirmaet bestyrer en stor fond, som en rigmand efterlod sig ved sin død. Fonden bruges til at give børn bedre vilkår, men rigmandens barnebarn er overbevist om, at advokaterne lokkede den underskrift ud af hendes døende bedstefar, som overlod kontrollen med arven til et par grådige jakkesæt. Så netop denne morgen er Gavin på vej i retten for at fremlægge dokumentet med den afgørende underskrift, for i en by, hvor mundtlige løfter ikke er mere værd end den vind, som bærer dem væk, er blæk på papir det eneste gyldige bevis.

Baneskift
På vejen til retten rammer den stressede Gavins lækre Mercedes en snusket bil ført af den forbitrede Doyle Gipson (Samuel L. Jackson). Doyle er også på vej til retten for at gøre et sidste forsøg på at forhindre, at ekskonen tager børnene med til Oregon, langt væk fra deres temperamentsfulde og tidligere fordrukne far. Doyle skal prøve at bevise, at han har forbedret sig gennem AA, gennem et huskøb, som sikrer kone og børn et sted at bo i nærheden af farmand og gennem en nyfunden evne til at kontrollere sine eksplosive følelser. Mens Gavins bil får en lille skramme, stryger Doyles direkte ind i en betonklods og efterlades midt på motorvejen. Doyle lever op til sin nye livsfilosofi og kræver, at der bliver udvekslet forsikringsnumre helt efter bogen, men da Gavin pludselig indser, hvor forsinket han er, efterlader han Doyle midt på motorvejen – uden bil, men til gengæld med et ret væsentligt dokument, som ved et uheld falder ud af Gavins mappe, nemlig dokumentet med underskriften.

Personportrætter
Dette punkt når vi til ret hurtigt i filmen. Brikkerne er placeret på brættet og afventer blot instruktørens første træk. Hvor mange velafrettede Hollywood-yndlinge havde ladet begivenhederne eskalere til ekstreme højder, vender Michell energien indad og tænker rationelt. Med titlen "Baneskift" i baghovedet bliver missionen i højere grad at blotlægge, hvordan de to mænds liv ændrer sig fundamentalt på grund af de valg, de bliver tvunget til at træffe i timerne efter bilulykken. Gavin skal prøve at finde Doyle, som han hverken nåede at få navn eller telefonnummer på, Doyle skal prøve at nå frem til sin retssag. Det mislykkes, og så begynder kæden for alvor at ryge af. Uden børnene er Doyle efterladt ene tilbage i en storby, som på alle måder prøver på at modarbejde ham. Fattig og modløs vandrer han rundt i det tiltagende regnvejr, og kun bevidstheden om, at det mystiske dokument må have en værdi for Gavin, holder ham i gang. Flere gange er både han og Gavin klar til at række hånden frem for at sige undskyld, men fordi de ikke har øjnene åbne og ikke har tålmodigheden til at afvente modpartens næste træk, ødelægger de det konstant for dem selv.

Det nødvendige mareridt
Således undgår Changing Lanes behændigt at blive en glat, hævnthriller om to mænd, som hader hinanden. Både reklamemateriale og forfilm har peget i den retning, og derfor er det en stor positiv overraskelse at se, hvor megen vægt, der bliver lagt på personerne og deres indbyrdes forhold. Socialt vidt forskellige, men begge startende fra samme felt. Gennemsnitlige mænd med almindelige problemer, som på grund af manglende fleksibilitet i en enkelt situation, forvandler hinandens liv til et mareridt – men måske også et nødvendigt mareridt, for begge kommer faktisk styrket ud af konfrontationen, med en indsigt i deres egen sjæls farlige dybder og med bevidstheden om fornuften i at træffe mere rationelle valg en anden gang. Dette psykologiske spil kræver naturligvis meget af de to hovedroller, og en stor del af filmens styrke ligger i de to præstationer, hvor Ben Affleck overrasker og det sikre kort, den altid solide Samuel L. Jackson, imponerer. Men flottest er næsten Roger Michells mange rigtige valg i realiseringen af Chap Taylors manuskript, hvor klassiske fælder undgås, og der leveres solid underholdning i både afdæmpet og intens form.
 
DVD-vurdering
Instruktøren Roger Michell er ikke den mest ophidsende at høre på, men han har masser af gode og fornuftige ting at sige på kommentarsporet, så det gælder bare om at spidse ører og være opmærksom.

Desværre holder de to "bag kameraet"-programmer ikke samme høje standard, især det 'officielle' af dem er en skuffende genfortælling af historien fra skuespillerne. I det andet program hører man de to forfattere filosofere let over filmens tema - mere interessant, men stadig lidt tyndbenet.

Ekstramaterialet rundes af med to slettede scener og en udvidet udgave - ikke noget, der gør filmen hverken bedre eller dårligere.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (5 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Kim Madsen
14-6-2003 10:25
En udmærket film,som dog ikke er vært at falde i søvn til, såfremt man er til aktion.

René.H
4-6-2003 05:05
FED Film !!!!

René.H
18-1-2003 17:27
Den er rigtig god!!!

Rigo
15-1-2003 21:07
den er så dårlig ,5 på en 13 skala

The Red Menace
25-11-2002 01:58
Fremragende film. Det er skønt at se at Hollywood kan fabrikere et intelligent og eftertænksomt drama, der ikke spiller for meget på at være sentimental, forsøgt eller karikeret. Hvis der er nogen der godt kan lide kløgtige og afdæmpede film, så prøv at se denne!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Girls Night Out20/7
Dunkirk20/7
Abernes planet: Opgøret13/7
Wish Upon13/7
Girls Lost13/7
En hustlers dagbog13/7
Mysteriet ved Slack Bay6/7
Spider-Man: Homecoming6/7
At elske Pia6/7
Personal Shopper6/7
Flere bio-anmeldelser
 
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Hidden Figures3/7
LEGO Batman filmen30/6
Split26/6
xXx: Return of Xander Cage23/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film finder man disse rollenavne:
Allison, Andy, Bender, Brian & Claire
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google