CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Ararat

Produktionsland:
Israel

Produktionsår:
2002

Manuskript:
Atom Egoyan

Producere:
Atom Egoyan
Robert Lantos

Fotograf:
Paul Sarossy

Klipper:
Susan Shipton

Komponist:
Mychael Danna

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Camera Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(25 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
18-06-04:
Egoyan filmer igen
24-01-03:
Egoyan i spidsen for Berlinale-juryen
16-10-02:
Populær Cronenberg i Sitges
16-09-02:
Cronenberg fik hjemmebane-revanche i Toronto
10-07-02:
Atom Egoyan åbner festival i Toronto
24-05-02:
Atom Egoyan – nu også politisk
23-05-02:
Cronenberg overrasker i Cannes - igen
22-05-02:
David Lynch vinder Légion d’Honneur
23-04-02:
Tyrkisk protest mod Atom Egoyan
 
Anmeldelser:
05-03-15:
Gett
03-11-11:
Poupoupidou
18-09-06:
Den nøgne sandhed
24-02-03:
Mulholland Drive
07-02-03:
Spider
26-07-00:
The Straight Story
07-06-00:
Felicia's Journey
24-05-00:
eXistenZ
 
Artikler:
07-02-03:
Premiereportræt: David Cronenberg
27-05-02:
Cannes 2002: Drømmebilleder og politiske film
 


Ararat

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Drama
Varighed:116 minutter
Instruktør:Atom Egoyan
 
Premieredato:15-05-2003
Medvirkende:Som:
David AlpayRaffi
Arsinée KhanjianAni
Charles AznavourEdward Saroyan
Bruce GreenwoodDr. Clarence D. Ussher
Marie-Josée CrozeCelia
Christopher PlummerDavid
Se komplet creditliste her

Fiktiv historiefortælling
 
Noget af det fantastiske ved canadiske Atom Egoyans seneste film er, at det er så svært at finde ud af, hvordan man skal præsentere handlingen. Filmens mange historier er vildt forgrenede og samtidig elegant bundet sammen. Det er ikke en traditionel fortælling fra start til slut, men en kunstfærdig karrusel, hvor man kommer med hele vejen rundt og oplever den store sammenhæng udfolde sig, inden man nænsomt bliver sat tænksom af igen.
Atom Egoyan, der har stået bag stærke filmværker som Family Viewing (1987), Speaking Parts (1989), The Adjuster (1991), Exotica (1994), The Sweet Hereafter (1997) og Felicia's Journey (1999), markerer sig med Ararat endnu engang som en af den postmoderne traditions stærkeste filmfortællere.

Historisk genopfriskning
Filmens omdrejningspunkt er det glemte folkemord, som tyrkerne udførte på over en million armeniere i 1915, mens resten af verden var travlt optaget af optakten til 1. verdenskrig. Men i stedet for blot at præsentere en bitter historisk genopfriskning på sit folks vegne (Egoyan er ligesom sin kone Arsinée Khanjian, der spiller en af filmens hovedroller, af armensk afstamning), så vælger Egoyan at lade refleksionen over den historiske genopfrisknings karakter og dens stærke personlige tilknytning til dem, der ønsker den, træde klart frem i filmen. Filmen er forankret i nutiden, og skildringen af de historiske begivenheder træder frem som fiktion, som en 'film i filmen', der er ved at blive optaget, og som en række personlige rejser tilbage i tiden, der har mere psykologisk end fysisk karakter.

Personlige historier
Som en form for hovedperson finder man den unge tredjegenerationsarmenier Raffi, der kommer hjem til Canada fra Tyrkiet, hvor han har lavet en række dokumentariske 'on location' optagelser til filmen 'Ararat', en storstilet historisk film, som den verdenskendte armenskfødte instruktør Edward Saroyan (som mere end rimer på Egoyan) er ved at lave om det glemte folkemord. Raffi bliver stoppet i tolden af den tæt på pensionerede tolder David, der mistænker ham for at smugle heroin i de forseglede filmruller, og dermed stille og roligt kommer til at høre Raffis historie, der i ligeså høj grad udvikler sig som en personlig fortælling om rejsen tilbage til forfædrenes jord og forsøget på at finde en forløsning omkring faderen, der blev dræbt under et attentatforsøg på en tyrkisk embedsmand.
Et andet af filmens mange tidsperspektiver ligger i månederne før, hvor Raffi bor sammen med sin mor Ani. Hun er kunsthistoriker og specialiseret i den armenske maler Arshile Gorky, som undslap folkemordet, flygtede til Amerika og i sit kunstneriske virke vedblev at arbejde med et bestemt motiv, et billede af ham selv som barn sammen med hans mor. Anis kredsen omkring det arkaiske forhold mellem Gorky og moderen sofistikeres yderligere af hendes egen familiehistorie, hvor steddatteren Celia, der udover at have et erotisk forhold til Raffi, er overbevidst om, at Ani er skyld i hendes faders død.

Filmen i filmen
Også Ani er engageret i arbejdet med 'Ararat', som konsulent. Filmen i filmen udspiller sig omkring landsbyen Van i Tyrkiet i tiden op til og omkring folkemordet, af og til kommer vi så langt ind i kulisserne og i arbejdet med filmen, at filmen i filmen bliver selve filmen, som vi ser, og forholdet mellem fortid og nutid i fortællingen opløses endegyldigt. Her følger vi den amerikanske læge og missionær Clarence Ussher (Bruce Greenwood), der fungerer som en slags leder i landsbyen. Ved hjælp fra landsbyens små drenge forsøger han at sende besked ud til verden om, at tyrkerne står på trapperne. Blandt drengene er Arshile Gorky. Filmens ondsindede tyrkiske general spilles af tyrkeren Ali, der spilles af virkelighedens Elias Koteas, og, for lige at binde cirklen helt sammen, skal det nævnes, at Ali i filmen lever i et homoseksuelt forhold til tolderen Davids søn, et forhold som David har svært ved at forholde sig til.

Detaljer og overblik
Den narrative cirkel er så elegant konstrueret, at man ikke undervejs mærker konstruktionen. Samtlige personers historier er forbundne, og det er på den måde, filmens overordnede fortælling træder frem. Det er ikke alle steder, at valget af en række forholdsvis uprøvede skuespillere fungerer optimalt, og af og til mærker man da også, at Egoyan taber blikket for detaljerne i personinstruktionen. Men det er en pris, der kan accepteres netop på grund af overblikket over den totale konstruktion.
Og ind imellem blødes kanterne da også op. For eksempel i de helt mageløse scener i toldområdets minimalistiske scenografi, hvor både David (Christopher Plummer) og Raffi (David Alpay) lidt efter lidt bliver klogere på dem selv. Filmfotografen Paul Sarrosy virker her, som i tidligere produktioner, som lige præcis den kikkert Egoyan ser sine visioner igennem.

Postmodernistisk tradition
Egoyan kunne have taget Saroyans tilgang til at lave en film om folkedrabet, men så ville han samtidig have spildt samtlige sine talenter. I stedet arbejder han videre i den nu næsten klassiske postmodernistiske tradition, hvor han sammen med instruktører som David Lynch og David Cronenberg også tidligere har gjort en dyd ud af at blande både medier, personer og fortællinger, så det samlede udtryk tegner markant anderledes billeder af vores tid og vores psykologi end vi er vant til. Som andre postmoderne filmskabere har Egoyan et stærkt øje for 'blikket', for måden hvorpå film og virkelighed opfattes. Voyeurisme er et ikke uanvendeligt nøgleord for flere af de tre nævnte filmskaberes film, men det er samtidig film, hvor tilskuerne bliver tvunget til at forholde sig til at de ser, bliver tvunget til at beskue deres egen beskuen for at få konstruktionerne til at hænge sammen.

Mere end indignation
På den måde bliver indignationen over det glemte folkemord løftet til mere end bare indignation, og Egoyans forsøg på at give de forskellige synspunkter og perspektiver personlig forankring og at uddybe disse personer er ikke alene elegant men også dybt hæderligt.
Gennem Anis kunsthistoriske vinkel, Saroyans klassiske filmiske tilgang, Alis tyrkiske perspektiv (han har aldrig før hørt om folkemordet) og Raffis personlige beretning træder den endelige Ararat frem. En formidabel filmisk vision, hvor metapræget konstant er med til at understrege fiktionen. Karaktererne uddybes, samtidig med at fortællingen føles konstant overraskende og fængende. Vi kender dem, der kigger tilbage i tiden, vi kender deres følelser og interesser. På den måde bliver man mere end én historiefortælling rigere af at se filmen.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
OVC
25-2-2007 18:56
Utrolig god film!, specielt hvor man tænker på hvor nemt det er at MANIPULERE virkeligheden ved en fortælling som denne, uden der reelt gås til værk med en ordentlig videnskabelig undersøgning, og at instruktøren er armener gør den kun lidt rigere på de manglende film om tyrkiet og dens fortid, kan også varmt anbefale midnight express af oliver stone hvis man er til denne slags film...


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hedder Jim Carreys karakter i The Truman Show til efternavn?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google