CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
28 Days Later

Produktionsland:
England

Produktionsår:
2002

Manuskript:
Alex Garland

Producere:
Andrew Macdonald

Fotograf:
Anthony Dod Mantle

Klipper:
Chris Gill

Komponist:
John Murphy

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(98 stemmer)

Links
Filmens officielle website

Læs også...
Nyheder:
18-05-05:
Sci-fi på vej fra Danny Boyle
21-06-04:
28 uger efter 28 Days Later
09-02-04:
Boyle og Garland i rummet
08-12-03:
EFA-fest for Goodbye, Lenin! og von Trier
06-10-03:
Trainspotting på fire minutter til Underworld
22-09-03:
Seneste nyt fra Danny Boyle
21-07-03:
Bruckheimer og de slemme drenge
30-06-03:
Englene flyver til tops
18-03-03:
Danny Boyles bankrøveri
06-02-03:
Empire-priser uddelt
27-01-03:
McGregor og drengene klar til Trainspotting 2
 
Anmeldelser:
19-05-08:
28 uger senere
10-09-07:
Sunshine
13-06-06:
Millions
08-12-05:
Batman Begins
04-06-03:
Dark Blue
03-02-03:
Dog Soldiers
13-11-02:
Jeg er Dina
31-05-02:
The Others
04-12-01:
Following Faith
13-12-00:
The Beach
 
Artikler:
04-12-06:
TV-serie: Doctor Who – 1. sæson
31-03-05:
Interview: Marcel Zyskind
10-04-02:
Portræt: Danny Boyle
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1.85:1, 16:9 Widescreen

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor ved Danny Boyle og Alex Garland, Slettede scener med kommentarer, Alternative slutninger med kommentarer, still- og polaroid-gallerier med kommentarer, Pure Rage: The Making of 28 Days Later, animeret storyboard (Fra filmens officielle UK-website), trailers, Jacknife Lee musikvideo
28 Days Later

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Sci-fi
Varighed:112 minutter
Instruktør:Danny Boyle
 
Anmeldelsesdato:03-06-2003
Medvirkende:Som:
Cillian MurphyJim
Naomie HarrisSelena
Megan BurnsHannah
Brendan GleesonFrank
Christopher EcclestonMajor Henry West

På flugt fra had
 
Som regel er det den anden vej rundt. Flere instruktører starter med at lave horror- og splatter-film i deres unge dage for med alderen at lære at tørre noget af blodet af og også give plads til eftertænksomhed og dybde i historierne. Men gennem arbejdet med de to TV-film Vacuuming Completely Nude in Paradise og Strumpet i 2001 gennemgik den 46-årige britiske instruktør Danny Boyle nærmest en æstetisk genfødsel. Han vågnede op til en verden, der nu kunne filmes på Digital Video.

Fremtidsthriller
Den opfindsomhed, sprudlende energi og umiddelbarhed, der kendetegner de to TV-film, er også det, der præger Boyles seneste spillefilm 28 Days Later, en bloddryppende og kun meget mildt tankevækkende fremtidsthriller efter manuskript af Alex Garland om en lille gruppe menneskers forsøg på at overleve i en verden, der har været hærget af en dødbringende virus. Man kan næsten ikke genkende manden bag den stringente psyko-thriller Mord mellem venner og det stærke halvfemser-stempel Trainspotting. Heldigvis bliver man heller ikke mindet meget om, at det også var ham, der lavede The Beach (2000) og A Life Less Ordinary (Et ikke helt almindeligt liv, 1997).

Had, der smitter
28 Days Later starter med tre dyreretsaktivisters indtrængen på et laboratorium ved Cambridge for at befri nogle aber, der bruges til forsøg. Men hvad de insisterende aktivister ikke lige har fået med i deres moralske beregning, er, at aberne, ved hjælp af en slags omvendt 'appelsinsk mekanik', hvor de er blevet fodret med billeder af vold, had og afskyvækkende armod, er blevet inficeret med had. Den slags kan selvfølgelig smitte, når man befinder sig i nærværende genre. Og det gør den. Da aktivisterne slipper aberne løs, bliver de bidt, og så har vi balladen.

Jim alene i Verden
Sygdommen, der smitter gennem blod og spyt, spreder sig hurtigt, og da filmens hovedperson, cykelbuddet Jim vågner op 28 dage senere efter at have ligget i koma ovenpå et trafikuheld, er det som en Palle alene i Verden. I en fantastisk scene rejser han sig fra det tomme hospital og går gennem Londons tomme gader forbi Big Ben, igennem centrum og op til Trafalgar Square. Der er ikke et øje i sigte og stilheden er den eneste lyd. En guitarmelodi bygger langsomt op til noget stort - her mærker man virkelig Boyles sans for at tæmme tidens toneklang og bruge den til at bygge videre på sine billeder i stedet for et traditionelt score. Da scenen kulminerer har Jim vækket nogle af de frådende smittede, der ikke nåede at forlade landet under den massive udvandring, der har fundet sted, mens han var i koma. Han bliver reddet af to endnu ubesmittede og får en forklaring. Vi er nu kun cirka et kvarter henne i filmen, der resten af vejen følger Jim og pigen Selenas forsøg på at overleve og genfinde håbet om, at verden kan bestå. Undervejs møder de blandt andet en godmodig far, der har forskanset sig i et forsøg på at redde sig selv og sin datter. Han spilles af Brendan Gleeson, som sammen med Christopher Eccleston - der spiller en major for en lille flok soldater, som har taget kampen op mod smitten - er den eneste, der får gjort en egentlig karakter ud af sin rolle.

Genren som undskyldning for leg
Hvor A Life Less Ordinary var Boyles brydekamp med den romantiske komedie som genre, så puster han ikke meget nyt ind i horror-genren. I stedet benytter han de traditionelt lave forventninger til genren som undskyldning for at lege med virkemidlerne sammen den britisk-danske filmfotograf Anthony Dod Mantle. Udover at have fotograferet flere af de første dogmefilm var Dod Mantle også en markant medspiller på Boyles to omtalte TV-film og så er han en klar kandidat til verdensmesterskabet i Digital Video. Blandt flere finurligheder byder de to drengerøve på bemalede landskabsbilleder, et yderst elegant 'blood-shot', hvor man får fornemmelsen af, at være inde i en bloddråbe, der drypper ned fra et tag, og et opfindsomt klip, hvor et hjørne i én indstilling fyldes ud med et hjørne fra en anden indstilling, som der så tiltes op i, i stedet for et traditionelt klip (Ja, det skal nok bare ses).

En oplevelse lige over middel
Filmens gys er glimtvis effektive, men det bliver aldrig en historie man stadig er bange for, når den er slut. Der er seriøst mange muligheder for at finde plothuller og larmende uforklarede mærkværdigheder i løbet filmen, men den sprudlende fortællerlyst, der prioriterer spillet, de enkelte scener og de filmiske virkemidler højere end historien, gør det til at bære over med. Setup'et i sig selv er ikke overvældende interessant (kendere peger på ligheden med George A. Romeros Day of the Dead, 1985), men der er så tilpas mange overraskelser og underfundigheder undervejs, til at en oplevelse lige over middel er sikret.
 
DVD-vurdering
DVD-udgivelsen af 28 Days Later er intet mindre end et must for Danny Boyle fans.

På det fremragende kommentarspor taler Boyle frit og forståeligt om filmens tilblivelse, dramaturgi og inspiration i selskab med forfatteren Alex Garland. Undervejs kommenterer de også inspirationen til de enkelte billeder. Både Max Ernst og van Gogh nævnes som forbilleder, og der gås i detaljer med hvorfra filmens mange grusomme scenarier er inspireret: Bl.a. Cambodia, Dublin, Bosnien, Kina, Irakisk Kurdistan, Rwanda.

På eksemplarisk hvis fortsætter den guidende kommentarstrøm igennem udvalget af slettede scener, still- og polaroid-gallerier fra optagelserne, en alternativ slutning, og, som ekstra bonus, en 'radikal' alternativ slutning, der aldrig blev optaget, men blot foreligger som storyboard: på DVD'en læser Garland manuskriptkommentarerne, mens Boyle selv lægger stemmer til figurerne, mens storyboardets tegninger glider over skærmen. Det indslag giver glimrende mulighed for at få et indblik i skabelsesprocessen, og så er det oven i købet et lille kunststykke i sin egen ret.

De engagerede kommentarer undervejs, er med til at gøre en række af de features, der ofte inkluderes på DVD-udgivelser pr. automatik, både meningsfulde og interessante. Boyle og Garland er desuden yderst generøse fortællere og deres kommentarspor er flere steder ferniseret med underlægningsmusik, så det bliver aldrig kedeligt undervejs i de omkring tre timers ekstra materiale ud over filmen.

Pst! Den radikalt alternative slutning kan være lidt svær at finde på DVD'en: Gå ind i menupunktet Alternativ Endings og tryk på det lille 'play'-ikon. Det leder lige ind til den.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (16 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Nesta.
11-7-2008 20:16
Ja Jonathan, den er fucking scary!! - er helt enig, men den også ret blodig :/ .. Filmen er bestemt IKKE for sarte sjæle..

Jonathan
3-6-2007 12:43
Jurassic Park-filmene og 28 Dage Senere er de bedtse film, jeg nogensinde har set!

Jonathan
21-12-2006 20:35
Jeg elsker den! Lige så snart vi havde lånt den i Blockbuster, måtte jeg op i byen dagen efter og købe den. Det er den bedste horror jeg nogensinde har set. ja måske den bedste film nogensinde jeg har set. (Jeg har mange ynglings film - og jeg drømmer også om at blive filminstruktør:-)jeg elsker også musiken og har allerede albumet.

jeg må lige sige at det IKKE er zombier i filmen som mange tror. det er en sygedom der gør dem vilde og angriber alt og alle. - tilbage til filmen ;-)

det er da klart at den skal have top karakter. bedre gyserer kan ikke laves. og en endnu gladrer nyhed!; I 2007 i maj-måned kommer der en 2èr. den hedder 28 weeks later. glæder mig allerede.

filmen sætter også nogle tanker i gang; "hvad vis det sker?" måske lyder det lidt fjorlet, men alligevel, ikk`?
Igen; jeg elsker den!

.:DuvaL:.
13-9-2005 09:27
Fed film men kunne nu bedre li Dawn of The Dead eller Resident Evil...

Mark
4-3-2004 20:41
pænt uhyggelig på den seje måde


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket tre film har Sofia Coppola alle instrueret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google