CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Les invasions barbares - le déclin continue

Produktionsland:
Frankrig, Canada

Produktionsår:
2003

Manuskript:
Denys Arcand

Producere:
Daniel Louis
Denise Robert

Fotograf:
Guy Dufaux

Klipper:
Isabelle Dedieu

Komponist:
Pierre Aviat

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(30 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
19-02-04:
Belleville toppede hos Lumière-uddelere
12-01-04:
Kritikerne elsker Kongen & Splendor
08-12-03:
EFA-fest for Goodbye, Lenin! og von Trier
05-12-03:
Årets 10 bedste US-film
17-09-03:
Kitano vinder i Toronto
25-04-03:
Åbent felt på Cannes 2003
 
Anmeldelser:
16-04-08:
Lady Chatterley
 

Læs også...
I temaet Årets Bedste Europæiske Film 2003:
 
Bloody Sunday
Mandage i solen
Morvern Callar
Magdalene-søstrene
The Pianist
Krigeren og kejserinden
Mureren
Betty Fisher og andre historier
Pigen fra Paris
Sønnens værelse
Intimacy

Barbarernes invasion

Anmeldt af:Alen Meskovic
Genre:Drama
Varighed:100 minutter
Instruktør:Denys Arcand
 
Premieredato:03-10-2003
Medvirkende:Som:
Rémy GirardRémy
Stéphane RousseauSébastien
Dorothée BerrymanLouise
Louise PortalDiane
Dominique MichelDominique
Yves JacquesClaude
Se komplet creditliste her

Barbarerne kommer
 
Det er nu længe siden, jeg så Denys Arcands gennembrud Jesus fra Montréal (1989). Så længe siden, at jeg dårligt husker handlingen. Og gudskelov for det. For efter at have oplevet Barbarernes invasion, får jeg ikke kun lyst til at gense Jesus fra Montréal men til at få fat i alt, Arcand har lavet.


Copyright:
Sandrew Metronome
Den døende mand
Vi er i tiden efter den 11. september 2001. Mens eksperterne diskuterer den globale barbarisme, bliver den aldrende historielærer Rémy indlagt på et overfyldt offentligt hospital et sted i Québec, Canadas fransktalende område, som i øvrigt er Arcands hjemstavn. Rémy er gammel 68’er og en storforbruger af kvinder, kunst og vin. Han elsker livet, og nu viser røntgenbillederne, at det er tid til at sige det farvel. Hans ekskone og hans søn, som er en ægte kapitalist og farens rene modsætning, kontakter Rémys gamle venner og elskerinder. Nu skal man tilbringe resten af tiden i godt humør, mindes de gamle dage og sige et par ord om de nye…

Rémy og vennerne
'Forfaldet fortsætter' er filmens undertitel og henviser til Arcands sytten år gamle The Decline of the American Empire, hvor Rémy og hans intellektuelle venner diskuterede sex og politik ved en middag. I Barbarernes invasion er det de samme venner, der dukker op på hospitalet, og også her diskuteres der en del. Manuskriptet er utvivlsomt filmens stærkeste side, og ikke overraskende er det blevet prisbelønnet i Cannes tidligere på året. Derefter kommer en række formidable skuespilpræsentationer, hvor man især skal fremhæve Rémy Girard i hovedrollen som den temperamentsfulde og sygdomsramte Rémy.


Copyright:
Sandrew Metronome
68’erne og deres børn
Der er ingen decideret konflikt i denne film, ingen skurke og intet stort drama. Lidt ligesom i det virkelige liv. Alligevel sidder man helt opslugt i biografen, mens klumpen i halsen og latterudbruddene afløser hinanden. Livsglæden og dødens nærvær gør 68’ernes ord både vemodige, dybsindige og selvironiske, og børnene får endelig en mulighed for at lære deres hidtil fraværende forældre at kende. Filmen er et røntgenbillede af den nyere verdenshistorie og dens to generationer, taget med en dyb forståelse for både barbarerne og deres ofre. Hvad filmens definition på barbarisme egentlig er, skal ikke afsløres her, men at filmen er lavet med en stor indsigt i menneskesjælen såvel som i vores kulturhistorie, bør ikke være nogen hemmelighed.

Forfald eller mutation?
Selv om Arcand stilistisk holder sig indenfor en realistisk ramme, er der tale om et skævt verdensbillede, hvor de vante forestillinger og værdier oplever - hvis ikke et forfald - så i det mindste en mutation. Her bliver en heroin-junkie til en dødende mands skytsengel, mens kirken forsøger at sælge sine værdiløse statuer til en kunsthandler. Her fremstår børnene mere seriøse og ansvarlige end deres oprørske og forkælede forældre. Det er på én gang livsbekræftende og skræmmende, og i sin skildring af den vestlige verden har Arcand givet plads til både bekymring og håb.

Bevægende og tankevækkende
De første ti og sidste fem minutter af filmen er dens svageste. Åbningen er forvirrende og klodset instrueret, og i slutningen overdrives der med at understrege en i forvejen tydelig pointe. Men det, der ligger imellem, er noget er det mest bevægende og tankevækkende, jeg har set i år. Husk titlen Barbarernes invasion og navnet Denys Arcand!
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
jeronimus
8-10-2003 11:01
Af og til kommer film til Danmark fra fjerne egne, belæsset med priser og anmelderroser, og i mange tilfælde er filmen netop så god som dens rygte (eksempler "...Og din mor!", "Samsara", "Rabbit-Proof Fence") - og andre gange kniber man sig i armen af forundring over den kollektive vildfarelse, som det globale prisuddelerkorps åbenbart geråder i. Sådan er det med Barbarernes Invasion - efter min smag, naturligvis. Jeg vil - som anmelderen anbefaler - holde øje med Denys Arcands navn, men da mest for at sikre at jeg en anden gang kan gå en stor bue uden om hans film. Det er da rigtigt at de aldrende akademikere i filmen fremstilles yderst realistisk (disse selvsmagende, selvgode typer, der har kæmpet for kommunismen i Albanien og retten til frie ægteskaber, mens de passede deres lektorgerning fra huset i Kartoffelrækkerne findes da), men det gør nu ikke filmen videre underholdende. Nej, den formår efter min mening at være dybt kedsommelig og prætentiøs på een og samme gang; lidt af en bedrift. Plottet er desuden dybt ulogisk og usammenhængende, bla. fuld af scener, der ikke fører nogen steder hen.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har instrueret den deprimerende svenske film Slangens Vej?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google