CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Confessions of a Dangerous Mind

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2002

Manuskript:
Charlie Kaufman

Producere:
Andrew Lazar

Fotograf:
Newton Thomas Sigel

Klipper:
Stephen Mirrione

Komponist:
Alex Wurman

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Egmont Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(52 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
05-08-05:
Rockwell tilbudt Hitcher-rolle
05-02-04:
Rockwell præsident af galaksen
24-06-03:
Fellowes travlt med to filmatiseringer
05-05-03:
Gyllenhaal bedrages af Reilly
27-01-03:
Darkness Falls på 1.pladsen
14-11-02:
Soderbergh redder Clooneys røv
22-10-01:
Barrymore joiner Clooney-film
05-10-01:
Hollywoods begavede børn slår sig sammen
13-09-01:
Sam Rockwell i Clooneys film
10-09-01:
Kidman og Clooney arbejder sammen
26-06-01:
Clooney instruerer
03-04-01:
Clooney vil ha' Winslet
27-11-00:
Clooney i CIA
 
Anmeldelser:
07-12-17:
Suburbicon
26-04-13:
Seven Psychopaths
15-08-12:
Kamæleonen
19-06-12:
The Descendants
02-04-10:
Moon
28-01-10:
Up in the Air
07-01-10:
Men Who Stare at Goats
11-03-08:
Michael Clayton
08-02-08:
Charlie Wilson's War
16-05-06:
Good Night, and Good Luck.
19-04-05:
Ocean's Twelve
14-12-04:
Evigt solskin i et pletfrit sind
18-10-04:
Secretary
24-10-03:
Intolerable Cruelty
24-09-03:
Welcome to Collinwood
05-08-03:
Orkidé-tyven
30-04-03:
Full Frontal
03-09-02:
Human Nature
27-08-02:
Ocean's Eleven
15-05-02:
Riding in Cars with Boys
06-06-01:
O Brother, Where Art Thou?
20-03-01:
Galaxy Quest
07-11-00:
Being John Malkovich
13-09-00:
Three Kings
 
Artikler:
10-11-08:
Nyt på dvd - The Savages & Snow Angels
15-05-03:
NAC: Maggie Gyllenhaal
15-02-03:
Berlinale 2003: Årets vindere
11-02-03:
Berlinale 2003: George Clooney på kant med pressen
10-02-03:
Berlinale 2003: The Buzz #2
09-02-03:
Berlinale 2003: The Buzz #1
 

Læs også...
I temaet Moderne agenter:
 
Bourne-duellen
The Bourne Identity Explosive Edition
Truslen
Infernal Affairs
Agent Cody Banks 2
Charlie's Angels - Uden Hæmninger
xXx
The Sum of All Fears
Austin Powers in Goldmember
Die Another Day
Spioner, patroner og film-ikoner
Spy Game
At overleve en kold krig

DVD-specifikationer
Billedformat:
Anamorphic Widescreen 2.35:1

Lyd:
DTS 5.1, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, Bag kameraet-featuretter, slettede scener, The Real Chuck Barris-dokumentar, Screen tests, Gong Shows, Trailer, Easter Egg.
Confessions of a Dangerous Mind

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drma, Komedie
Varighed:109 minutter
Instruktør:George Clooney
 
Anmeldelsesdato:24-09-2003
Medvirkende:Som:
Sam RockwellChuck Barris
Drew BarrymorePenny
George ClooneyCIA Agent Jim Byrd
Julia RobertsPatricia Watson
Rutger HauerKeeler
Maggie GyllenhaalDebbie

Den sære virkelighed
 
Vi møder Chuck Barris midt i bekendelsen, på bunden efter en hektisk tilværelse, nøgen i et hotelværelse, skamfuld over sin egen ynkelige tilstand – med andre ord en falliterklæring af et liv, et håbløst tilfælde af den type, man ikke kan forestille sig en spændende film om. Men der tager man gevaldigt fejl. For med udgangspunkt i Chuck Barris’ selvbiografi, der konstant lader læseren i tvivl om man læser den pureste fiktion eller beretningen om en ufattelig virkelighed, har skuespilleren George Clooney begået en noget nær mesterlig debut som instruktør - Confessions of a Dangerous Mind bringer os ind under huden på en mærkelig mand af den type, som der er alt for få af i amerikansk film.

Optur
Virkelighedens Chuck Barris var et af de store tv-navne i 60’ernes USA. Hans opfindsomhed og evne til at udstille menneskets søgen efter opmærksomhed resulterede i populære shows som The Dating Game, The Newlywed Game og The Gong Show. En forløber for alle de populære tv-shows, som får meningsdannere til at fråde om munden og annoncørerne til at juble i disse år på både danske og internationale kanaler. En rigtig skidt knægt set med den gode smags øjne – og også med hans egne. For Chuck Barris var ikke tilfreds med sit liv. Konstant på jagt efter en anerkendelse, som ingen tilsyneladende var villig til at give ham, arbejdede han sig op gennem hierakiet på tv-stationen NBC og endte som producer. Han nåede endelig så langt op i systemet, at han kunne få lidt let sex, og ind i billedet kommer i den forbindelse hippien Penny (Drew Barrymore), som er i gang med at sprede kærlighedens fysiske budskab til samtlige trosretninger. Chuck er jøde, det har hun ikke prøvet før – og med ét har Barris fundet det uforpligtende forhold, som han altid har søgt. Ingen bånd der binder, men stadig chancen for lidt nærhed, når behovet melder sig.

En anden side
Men Chuck Barris har også en anden side. En vred, undertrykt og latent voldelig side, der blot venter på at blive udløst. Forløseren bliver CIA-manden Jim Byrd (George Clooney), som rekrutterer Barris til jobbet som agent. Han kommer på træningskurser, lærer at dræbe og består endelig den afsluttende prøve. Velkommen til et hemmeligt liv med mord og paranoia som faste partnere, men hvordan kan man kombinere facaden som tv-vært og –producer med jævnlige opgaver i Europa. Jo, det er faktisk ganske enkelt. Vinderne af The Dating Game bliver sendt på storbydating med selveste Chuck Barris som anstandsdame – og mens vinderparret enten hygger sig i suiten eller utålmodigt venter på at komme hjem igen, render vores hovedperson rundt og likviderer fremmede agenter, holder lyssky rendezvous’er med den mystiske Patricia (Julia Roberts) eller samarbejder med den tyske agent Keeler (Rutger Hauer).

Sandheden eller ej
Det er en fantastisk historie, der gemmer sig i Chuck Barris’ selvbiografi. Der foreligger naturligvis ikke andre beviser på hans glamourøse liv i den altid skyggefulde agentverden end hans egne ord, og hvorvidt de skal tages for gode varer, lader George Clooney heldigvis svæve frit i luften. Han portrætterer Chuck Barris som en mand, der havde det hele, men aldrig var tilfreds – og først da han kunne boltre sig i alle agent-klichéerne begyndte der at melde sig en form for accept af situationen. Men var det blot en mental nødløsning på kanten af depressionen, en indbildning der kunne holde sindssygen fra døren – eller var en af USA's mest omtalte og hadede tv-producenter samtidig professionel lejemorder og hemmelig agent?
Spørgsmålet er ikke det centrale i filmen, men det er Chuck Barris, der i Sam Rockwells fornemme præstation står som et komplekst menneske af den type, der er vanvittig interessant at betragte på sikker afstand, men som er et mareridt at befinde sig i nærheden af. I bund og grund destruktiv fordi han aldrig selv får øjnene op for sin succes og i stedet vælger at trække sine gæster i de mange tv-shows med ned i en pinlig udstillelse af egne mangler og fejl. Agentjobbet begynder at overtage hans virkelighedsopfattelse i et omfang, der bliver tydeligt for omgivelserne. Paranoiaen indfinder sig også i tv-studiet, han kan ikke holde fast i forholdet til Penny og vi bevæger os sikkert frem mod den afgrund, som åbningsbilledet befinder sig ved.

Veldrejet
Manuskriptet er drejet af den finurlige Charlie Kaufman, der har begavet os med både Being John Malkovich og Orkidé-tyven, hvor sidstnævnte er en fornem dekonstruktion af, hvad der er virkeligt og opdigtet. Således også med Confessions of a Dangerous Mind, hvor virkelighed og forestillet virkelighed konstant veksler – og George Clooney er heldigvis oppe på samme beat som Spike Jonze (der har instrueret de to andre Kaufman-manuskripter), hele tiden klar med visuelle løsninger til at præsentere manuskriptets tætspundne lag.
Udover at være en fængende biografisk film om en af de sære snegle, som nåede helt til tops, er Confessions of a Dangerous Mind også et spændende studie af forestillingsevnen hos en ulykkelig mand, samt en tilpas nedtonet satire over tv-mediets evne til at kalde på publikums absolut laveste fællesnævner. Det er en stor bedrift af Clooney at nå så langt omkring i sin debutfilm og tilmed bevare et enormt overskud, som man kan mærke i filmens veloplagte spøgefuldhed, der kommer fuldt til orde i de mange små gags og skæve sidebemærkninger, som man kun lægger mærke til, hvis man er helt vågen. Fornemt, Clooney – vi glæder os til næste omgang.
 
DVD-vurdering
Man kan så sandelig sagtens mærke, at Confessions of a Dangerous Mind er lavet i kærlighed til filmen og den konkrete historie. George Clooneys aftryk er overalt på ekstramaterialet, fra det interessante og velfortalte kommentarspor over de præcise og informative featuretter og til de slettede scener.

Med omkring en halv time bag kameraet og en halv times slettede scener med kommentarer fra instruktøren, kommer vi i høj grad fornuftigt bag om arbejdet med at koncentrere den fantastiske historie til en brugbar film - og alle de andre gode historier ligger og venter på kommentarsporet.

De mindre indslag, som Sam Rockwells screen test og løse optagelser af de shows, som filmholdet genskabte til optagelserne er mindre relevante, men de ændrer ikke på indtrykket af et brugbart og spændende ekstramateriale til en film i topform.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
jkcarlo
6-7-2004 00:51
jeg var lige ved at springe dette lille mesterværk over, fordi det var clooney, der har instrueret
manden har jo en virkelig god humoristisk sans
beskriver ligeledes flot hovedpersonens indre tragik, og filmen bliver ikke mindre interessant af at den er autentisk

Jesper Kristiansen
15-5-2003 17:32
Så kom ”Confessions of a dangerous mind” endelig til Danmark. Er forventningerne så indfriet? Det må jeg svare ja til. Det er en fremragende instruktør debut af George Clooney, og et stort gennembrud af Sam Rockwell. George udviser ferm originalitet og holder interessen fanget med en legesyg stil, der gør brug af freeze-frames, fastmotion samt kontrast fyldte billeder (nogle steder er farverne trukket helt ud, andre steder pastil farver…godt man har fået colorgrading) Men det er også nogle ”heftige” drenge, som Clooney har fået lov af lege med. Det er fotografen - Newton Thomas Sigel (X-MEN 1+2, Three Kings, The Usual Suspects) Den Oscar vindende klipper – Stephen Mirrione (Traffic, Ocean’s 11) og en af verdens bedste manuskript forfattere - Charlie Kaufman. En håndfuld meget talentfulde skuespillere som f.eks. Julia Roberts, Drew Barrymore, Rutger Hauer (i kærligt gensyn) Maggie Gyllenhaal samt en række sjove cameos af Clooneys venner Brad Pitt, Matt Damon og Richard Kind (Spin City) Sam Rockwell er et fund som Chuck Barris, selvglad og charmerende. Han formår meget overbevisende af gå fra den lår klappende og ironiske TV - Barris, til en depressiv og dyster off camera - Barris. Det er en skandale at Rockwell ikke blev Oscar eller Golden Globe nomineret for denne præstation. Det hænger nok sammen med, at Chuck Barris ikke ligefrem er samme forbillede, som f.eks. John Nash eller Ali er det. Vi kan så trøste os med, at Sam fik sølvbjørnen under Berlin Filmfestivalen. Da det er en - dazzling performance. ”Confessions of a Dangerous Mind” er en bizar, surrealistisk, original, kærlig og aldeles fremragende film. Hatten af for den sympatiske Georgie-dreng. Sikken en instruktørdebut!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brad's Status14/12
Stalins død14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Efter hans død dukkede der ikke mindre end 12 efterlignere op i Hong Kong-film – heriblandt Bruce Rhe, Bruce Leong, Bruce Le, Conan Lee, Dragon Lee, Rocky Lee, Bronson Lee, Tarzen Lee og Bluce Ree. Men hvad var legendens navn?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google