CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Être et avoir

Produktionsland:
Frankrig

Produktionsår:
2002

Manuskript:


Producere:
Gilles Sandoz

Fotograf:
Laurent Didier
Katell Djian
Hugues Gemignani
Nicolas Philibert

Klipper:
Nicolas Philibert

Komponist:
Philippe Hersant

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Husets Biograf

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(66 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
10-11-04:
Darwin's Nightmare vinder årets doku-EFA
27-10-04:
Årets bedste europæiske dokumentarfilm nomineret
01-10-04:
At være og at ville have
24-02-03:
Syv gange César til Polanskis pianist
28-01-03:
8 kvinder fører an i Frankrig
09-12-02:
Almodóvar blev årets Europamester
27-11-02:
Fransk film vinder Europas dokumentarpris
 


At være og at have

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Dokumentar
Varighed:104 minutter
Instruktør:Nicolas Philibert
 
Premieredato:06-02-2004
Medvirkende:Som:

Små store øjeblikke
 
Ser man den franske dokumentarfilm At være eller at have og sætter den op overfor biografernes øvrige udbud af drama, spænding og effekt, kan det nok undre, at den blev en af sidste års mest prisbelønnede europæiske film. Ser man den til gengæld med en anderledes tålmodighed, en interesse for indlæringens natur og et ønske om for en gangs skyld at nærme sig noget af den mere uproblematiske idyl, som virkeligheden jo så sandelig også har at byde på, så er der ikke så lidt at tage med sig hjem.

Den lille charmerende Jojo (i midten), der med sin egen særegne logik som det naturligste i verden prøver at lade læreren forstå at leg er vigtigere end lektier.
Copyright:
Husets Biograf
En tålmodig filosofisk film
Nicolas Philiberts usædvanlige dokumentar er nemlig noget så sjældent som en tålmodig filosofisk film, hvis fineste fornemmelse består i at registrere og sammenstille og så i øvrigt lade konklusionerne være op til publikum. I løbet af et halvt år, fra vinter til sommer, følger man læreren og eleverne i en lilleskole et sted i den noget nær uforstyrrede franske provins.

Eleverne og læreren
Og ja, ret meget mere sker der såmænd ikke i løbet af filmens 104 minutter. Med et imponerende diskret kamera, som ingen af de medvirkende synes at bemærke, og uden anden indblanding end klipningen og et ganske kort interview med læreren i øvrigt, er det lykkes Philibert og hans fotografer at komme helt tæt på de 4-10 årige elever og deres omgivelser, og indfange både intense personlige dramaer og stribevis af situationer, som enhver, der har været barn, kan forholde sig til. Selv de mindste situationer tages alvorligt og forstørres i Philiberts renfærdige film, og det sker med respekt såvel som med humor og varme.

En af filmens store øjeblikke er, da vi er med hjemme hos en af eleverne, og hele familien står i kø for at klokke i det under lektiehjælpen.
Copyright:
Husets Biograf
Venlig, men bestemt
Filmen er samtidig et tæt portræt af den aldrende lærer Georges Lopez, der står overfor at skulle pensioneres. Hans pædagogik er klar: venlig, men bestemt - samtale fremmer forståelsen. Da to af de større drenge har været oppe at slås kommer man med helt ned i baggrundens detaljer ved den efterfølgende samtale hos læreren, og vi er også med, da en af de allermindste, Jojo med sin egen særegne logik, som det naturligste i verden prøver at lade læreren forstå, at leg er vigtigere end lektier. En tredje af filmens store øjeblikke er, da vi er med hjemme hos en af eleverne, og hele familien står i kø for at klokke i det under lektiehjælpen.

Overblik og inspiration
Det er således næsten som at være der selv, og selvom der måske er tale om en af de langsommeste biografoplevelser i mands minde, så beruses man ligeså langsomt af nærværet, der på en gang skildrer med et imponerende overblik og giver plads til at lade egne minder pible frem.

Filmen har danmarkspremiere den 6. februar 2004 i Husets Biograf og Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Århus, Cafe Biografen i Odense og Biffen i Ålborg.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
marianne asmussen
21-8-2005 14:26
...tak....og send den igen...og igen ..og igen..og..

for egl. er det kun stilheden
mellem de ord der blev sagt
og ikke sagt...
som udtrykker hvordan det var at være med..
...det er nok derfor det
blev en film...
og ...derfor den aldrig
kan glemmes
heller ikke af mig
tak..
fra marianne

Marianne Tarpgaard
8-2-2005 17:51
Aldeles relevant film. Der måske er mere relevant end nogensinde her op til folketingsvalget hvor flere tests og et hurtigere overstået uddannelsessystem præger vores siddende regering.
En af de film der fik publikum til at blive siddende i stilhed de første sekundter efter lyset blev tændt, og en af de film der får en til at tage sine holdninger op til bearbejdelse og revision.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Mile 2230/8
De Utrolige 230/8
Lykke-Per30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film har følgende tag-line: "Violence is a way of life"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google