| Katolske synder |
| |
Efter den komisk-socialrealistiske stiløvelse Orphans har den skotske skuespiller Peter Mullan nu taget et kvantespring op i rækken af alvorlige europæiske instruktører, der har store sager på hjerte og ikke mindst store evner til at formidle dem.
Slaveanstalter
Sagen, der har drevet skuespilleren, der først og fremmest blev kendt for sin indgående skildring af alkoholikeren Joe i Ken Loach’ My Name is Joe, som han vandt skuespillerprisen for i Cannes i 1998, er de irske Magdalene-søstre, som helt op til 1996 drev en kombination af forvaringsanstalter og vaskerier rundt omkring i Irland. I realiteten, i hvert fald i filmens, var der dog tale om deciderede slaveanstalter, hvor unge piger, ofte uforskyldt, var havnet udenfor det katolske samfunds kyske kvindekategorier, og derfor måtte gemmes af vejen og arbejde 364 dage om året fra morgen til aften, til de kom på bedre tanker.
I forvaring
Mullans fortælling udspiller sig i 1964 og allerede fra starten af filmen viser han sin store styrke som iscenesætter. Vi møder den unge Margaret ved en bryllupsfest. Hun bliver voldtaget af sin fætter. Rygtet spredes som en løbeild i en intens scene, hvor traditionel irsk folkemusik overdøver enhver dialog, og når frem til faderen, der efter en kort konsultation med pastoren beslutter, at det bedste for hans nu ’urene datter’ må være at overlade hende i Magdalene-søstrenes varetægt.
Ligeså uskyldige ender filmens to øvrige hovedpersoner - den forældreløse Bernadette, hvis eneste fortrædelse er, at hun er smuk, og den nybagte mor til et faderløst barn, Rose, på samme forvaringsanstalt. En anstalt som styres med hård hånd af den frygtindgydende Sister Bridget
Enkeltscener
På imponerende vis binder Mullan deres historier sammen og lader de tre hovedpersoner og en fjerde interneret, Crispina, få hver deres fokus i løbet af filmen. Han lader de stærke skuespillere få plads til at udfolde sig helt, samtidig med at han holder tømrerne fast på den veltilrettelagte fortælling. På den måde kommer filmen langt rundt om flere forskellige problemstillinger i forbindelse med den katolske kirkes nærmest sadistiske forhold til opdragelse. En del af dem er set og behandlet før i en lang række film og bliver det også i en anden ny irsk film, Drengene fra Skt. Judes (Song for a Raggy Boy), der er lige på trapperne. Den store styrke i Mullans film ligger i enkelte utroligt stærke scener, hvor han formår at opbygge spændingen med hints, der umiddelbart kan virke helt uforståelige, men som virker så meget desto mere effektfulde, når sammenhængen falder på plads.
Lidt på samme måde oplever pigerne i filmen opholdet på anstalten. De er vitterligt i tvivl om, hvad de anklages for at være skyldige i, og kun gennem bitre enkelterfaringer kan de overskue sammenhængen og svare igen på overgrebene. Det er hårdt at være tilskuer til.
Formildnende omstændighed
Kun én formildnende omstændighed er at finde i Mullans skildring af Magdalene-søstrene med den frygtindgydende Sister Bridget i spidsen, men den skæmmer i sidste ende filmens ellers befriende konsekvente og uforsonlige stil. Mullans indædte kritik af institutionen blegner af, at han tillægger den ellers gennem-gudfrygtige Sister Bridget et griskhedsmotiv oveni den autoritære ondskab som reproduceres helt naturligt i religiøse institutioner af den slags, som skildres her. Griskhed er et ærkeusselt motiv, som kan tillægges en skurk i enhver fortælling, og man er næsten sikker på publikums antipati. Her betyder det så blot også, at angrebet mod den katolske institution som helhed til en vis grad begrænses til at være et angreb mod én person med en klassisk karakterbrist, og dermed mistes en stor del af den pondus, som filmens grundlæggende tone slår an.
|
| |
| | Intet ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | if
30-11-2008 19:29 | hvad hedder sangen der bliver spillet helt i starten? det lyder mega fedt. |
| jkcarlo
12-12-2005 01:18 | et rungende mesterværk
ganske enkelt rystende framragende
****** (seks af seks stjerner) |
| Jørgen
6-5-2004 02:14 | Herhjemme havde vi de Kellerske Anstalter bl.a. på Sprogø som behandlede kvinder på samme måde som i denne fremragende film. Det var tidens opfattelse af unge kvinder: de måtte ikke ha' et seksualliv, hvis de havde var de syge og måtte anbringes på anstalt. |
|
|
|  |
|
