CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Bag det stille ydre

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Dennis Jürgensen

Producere:
Thomas Stegler

Fotograf:
Jan Weincke

Klipper:
Nanna Frank Møller

Komponist:
Joachim Holbæk

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Angel/Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(79 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
28-05-10:
Monsterjægerne
01-08-03:
Riget
05-12-01:
Kat
 
Artikler:
06-06-01:
Martin Schmidt: Den selvlærte instruktør
 


Bag det stille ydre

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Gyser
Varighed:94 minutter
Instruktør:Martin Schmidt
 
Premieredato:27-05-2005
Medvirkende:Som:
Anne Birgitte LindSigne
Jakob CedergrenTommy
Rebekka LøgstrupBianca
Dejan CukicDavid
Andrea Vagn JensenMarianne
Lykke Sand MichelsenSara
Se komplet creditliste her

Pejsestuens forbandelse
 
Danske Martin Schmidt følger med Bag det stille ydre op på samarbejdet med forfatteren Dennis Jürgensen. Efter Sidste time og Mørkeleg er tonen nu blevet mere voksen, gyset mere afdæmpet – men på trods af gode intentioner er filmen langt fra vellykket.

Det her er der alt for meget af i filmen - og det er trist, når vi hellere ville have haft.....
Copyright:
Angel/Scanbox
Drømmehuset
Tommy og Signe er det unge par, der endelig har fundet den perfekte villa til at skabe ramme om datteren Biancas opvækst. Godt nok er der en skummel dam i baghaven, som den nysgerrige pige straks er alt for draget mod, men selv de største faresignaler bliver overdøvet af begejstringen over at have fundet huset i deres liv. Genboerne Marianne og David er perfekte og hjælpsomme, selv om man hurtigt fornemmer, at de også har sprækker i idyllen - og da hverdagen sætter ind med Tommy af sted på lange forretningsrejser, så begynder problemerne så småt at pible frem.

Mystik ved pejsen
Det er især pejsestuen, den er helt gal med. Mad og blomster rådner og visner på ingen tid, der er mystiske lyde om natten – og Bianca får pludselig en usynlig ven, som af og til lokker hende på lidt for frimodige eventyr. Signe bliver mere og mere ensom og utryg i huset, men det kan være svært at overbevise en skeptisk ægtemand på et hotelværelse i den anden ende af landet om, at der er noget helt galt.

....meget mere af det her!
Copyright:
Angel/Scanbox
Spøgelsesdetektiver
I modsætning til Martin Schmidts to første samarbejder med forfatteren Dennis Jürgensen er der tonet ned for effekter og i stedet sat fokus på den nagende og snigende uhygge, som den selvlærte filminstruktør også udforskede i novellefilmen Afmagt. Signe og Tommy må kaste sig ud i et veritabelt detektivarbejde med den ene fod i åndernes verden for at lære sandheden om deres nye hus at kende. Noget lignende legede Lars von Trier med i Riget, men bortset fra de obligatoriske rekvisitter – åndemanere, spøgelser og mystiske hændelser – ville det være urimeligt at påvise slægtskab mellem de to film.

Ærlig fiasko
Det er umuligt at sætte en finger på ambitioner eller intentioner, men desværre halter filmen på stort set alle andre punkter. Skuespillet lider under, at dialogen er stiv og slemt manieret, og personskildringen er så firkantet, at vi aldrig kommer i nærheden af de centrale figurer – der er simpelthen en grænse for, hvor meget hæderlige skuespillere kan rette op på. Historien er tænkt stort og kunne i princippet være ganske spændende, men den klasker sammen, når plottets fortænkte og så alligevel simple struktur skal afsløres, og hvor gerne man end ville give landets eneste, dedikerede genreinstruktør et par pæne ord med på vejen, så bliver det kun til en enkelt stjerne over bundkarakteren for udholdenhed og et par flotte billeder i den hektiske slutfase - Bag det stille ydre er i mange henseender så godt som gennemført mislykket.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (13 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Doktor Lort
29-8-2008 12:25
Godt forsøgt, men Dennis Jürgensen har vist set for meget Poltergeist og Hide And Seek.

bosk
31-1-2008 22:12
Kors for noget fortænkt lort...

michaelw
25-5-2006 20:09
en underlig film hvor martin schmidt har tyv stjålet fra både bag facaden men også fra åndenes magt.
bah humbug
en stjerne

Tilde
19-5-2006 12:22
man kunne godt have set thure lindhardt lidt mere...hehe selv om han ikke var en af de store roller...

Malene
5-11-2005 12:02
DEN ER MEGA GO'


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad står der på Val Kilmers t-shirt i hans præsentationsscene i Geniskolen (85)?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google