CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Blade: Trinity

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2004

Manuskript:
David S. Goyer

Producere:
David S. Goyer
Lynn Harris
Wesley Snipes

Fotograf:
Gabriel Beristain

Klipper:
Howard E. Smith
Conrad Smart

Komponist:
Ramin Djawadi
RZA

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(68 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
09-10-07:
Snipes tilbage til Art of War
04-08-05:
The Rock & Reynolds
14-01-04:
Goyers parallelle verden
16-12-03:
Reynolds overtager Affleck-rolle
26-09-03:
Posey sætter tænderne i Blade
27-08-03:
Biel the Vampire Slayer
21-08-03:
Vampyrjægeren Reynolds
27-03-03:
Goyers Batman-manus
 
Anmeldelser:
01-07-16:
Deadpool
13-03-09:
The Unborn
23-10-08:
The Nines
03-12-07:
Home of the Brave
25-10-07:
Next
28-12-05:
Stealth
30-11-05:
Frankenstein
24-02-04:
Freddy vs. Jason
26-11-02:
Blade 2
 
Artikler:
29-04-08:
TV-serie: Blade – the series
09-01-03:
Nattens børn
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Anamorphic WideScreen, 2.35-1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
2 kommentarspor, næsten to timers featuretter, billedgallerier, trailers, interviews, fraklip.
Blade - Trinity

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Thriller
Varighed:117 minutter
Instruktør:David S. Goyer
 
Anmeldelsesdato:24-05-2005
Medvirkende:Som:
Wesley SnipesBlade
Jessica BielAbigail Whistler
Ryan ReynoldsHannibal King
Parker PoseyDanica
Dominic PurcellDrake
Kris KristoffersonAbraham Whistler
Se komplet creditliste her

Ud i dagslyset
 
David S. Goyer har skrevet alle tre Blade-film, og da det pludselig kneb med en instruktør til 3’eren, så trådte han beredvilligt til. En ægte fan-boy, som elsker sit materiale og genren i al almindelighed, og som tidligere har vist en fin evne til at skærpe konflikten mellem det gode og det onde – i hvert fald på papiret. For selvfølgelig er der en grund til, at der ofte er forskel på forfattere og instruktører, og med Goyer selv placeret i instruktørstolen har vi fået en film helt uden fornemmelse for plotsammenhæng, personer og handling. I stedet har vi en begejstret entusiast, der har fået frie hænder, og hvis man ikke hedder Tarantino, så kan det gå gevaldig galt.

Filmens åbningscredits er stemningsfulde og ramt i det præcise tonefald. Det lover så godt.....

Copyright:
SF Film
Flere vampyrer
Blade har i alle tre film kæmpet mod skiftende fraktioner fra vampyrernes underverden. Som de fleste læsere sikkert ved, er Blade the Daywalker selv vampyr, men ved hjælp af et særligt serum og hans obligatoriske solbriller kan han holde ud at være i dagslyset, og han har sammen med mentoren Whistler sat sig for at bekæmpe vampyrsvøben én gang for alle. Denne gang ledes gruppen af en horribelt valgt Parker Posey, som knapt nok kan sige sine replikker uden at de falske vampyrtænder er ved at dratte ud af overmunden på hende. Hun besidder selvfølgelig alle manererne fra sine ofte skæve roller, men hun hører slet ikke hjemme her, hvor hun i filmens åbningsscene drager ud i den syriske ørken til et stort tempel, hvor ikke blot den menneskelige civilisation tilsyneladende har taget sin begyndelse, men hvor selveste Dracula også har lagt sig til hvile.

Ny mand på banen
De vækker Drake (som han sådan lidt kækt kaldes for at få støvet figuren af), for nu skal Blade ned med nakken og vampyrernes helt egen Endlösung sættes i værk. De har nemlig set The Matrix rigtig mange gange og har fundet ud af, hvordan man lettest får faste blodleverancer uden at skulle arbejde for meget. Så blodsugerhistoriens grand old man genoplives for at sikre lidt modstand til vores helt – det lugter af monster-clash à la Freddy vs. Jason og Alien vs. Predator, men det kan hverken figurer eller instruktør leve op til. Drake har nemlig intet med gode gamle Dracula at gøre. I Dominic Purcells skikkelse ligner han snarere en fortabt backstreet boy fanget i en Gucci-reklame – med præcise skægstubbe og åbenstående skjorte – og bedre bliver det da slet ikke, når alle tiders største blodsuger stikker af gennem et åbent vindue, første gang han ser Blade. Hvor meget er man så bevendt?

Det er helt i orden at tænke på et valgfrit konsol-kampspil i denne situation - det har filmskaberne tilsyneladende også gjort.

Copyright:
SF Film
Tv-serie-stjerner
Blade overlades i denne omgang til en helt ny gruppe vampyrbekæmpere, som går under kælenavnet Nightstalkers. De ledes af Hannibal King, spillet efter bedste evne af Ryan Reynolds uden at blive andet end en vampyrjagende udgave af Berg fra tv-serien 2 fyre og en pige. Der er ikke brug for et comic sidekick i Blades mørke verden, men hvis man som manuskriptforfatter er ved at sprænges af gode one-liners, så kræver det netop de friske øjne, som en instruktør kunne have leveret, til at sortere dem fra igen.
Med på holdet er også en blind forsker og den lækre læder-sild Abigail, som Jessica Biel lægger så langt fra den pæne I den syvende himmel som muligt. Det er bare synd, at hendes mange timer i kampsportscentret forsvinder i den mekaniske klipning, som satser alt for meget på, at man bare kan plastre lydsporet til med den nyeste iPod-playlist (vigtig product placement: man kan ikke bekæmpe vampyrer uden en iPod). For filmen er slemt sjusket skruet sammen. Der kæmpes i drabelige kampe, men selv Wesley Snipes’ ellers dokumenterede evner med et sværd forsvinder i den hurtige klipning, og det er faktisk kun de solide øretæver, der bliver uddelt i filmens torturscener, som kan mærkes.

Midt mellem de 3 G’er
Et eller andet sted gemmer der sig en fin historie om den gamle Blade, som bekæmper vampyrer på den måde, han kender til, og som bliver afhængig af en gruppe unge amatører for overhovedet at overleve. Men den drukner i Goyers fejlprioriteringer og manglende evne til at overføre idéerne til virkelighed. I stedet for at finde fokus og fortælle historien stramt og samtidig underholdende, så starter hver scene forfra, nogle gange er det sjovt, andre gange er det voldeligt – og selvfølgelig skal det også være rørende, når enkelte af heltene må lade livet. Filmen finder aldrig ud af, om den vil dyrke goth, gys eller de gode grin. Alle stemninger spilles med fuld volumen, og derfor laver de reelt ikke andet end at overdøve hinanden, indtil man hopper af og bare lader det bovlamme slutopgør udspille sig i en sky af halvbagte computereffekter. Samtidig har Goyer valgt at flytte store dele af handlingen ud i dagslyset, og det er godt nok nytænkning men ikke af den smarte slags. Guillermo del Toro forstod, at Blade er en mørkets mand i den glimrende 2'er - og den lektie burde Goyer have holdt fast i. For i dagslyset står alt så forfærdende klart, og når man i korte øjeblikke er i tvivl om, hvorvidt man ser britisk havnerealisme eller amerikansk vampyrfilm, så ved man, at der er noget helt galt. Fans af figuren skal selvfølgelig overvære dette filmiske endeligt for Blade – alle andre kan roligt holde sig væk.
 
DVD-vurdering
Dvd-udgivelsen er endnu et flot eksempel på, hvordan der gøres meget ud af tegneserie-filmatiseringer, når de udkommer til hjemmebiografen.

Filmen kan ses i både biografversionen samt en 'unrated' udgave, som er næsten 10 minutter længere. Den lange udgave har to kommentarspor tilknyttet, hvor instruktøren David S. Goyer ledsager først skuespillerne og derefter en håndfuld filmfolk, som var med bag kameraet. Der er glimrende informationer at hente i dem begge, men det er nok forbeholdt de få fanatikere at se filmen så mange gange, som fuldt udbytte påkræver.

Til gengæld bør man hoppe over på den anden skive i udgivelsen og se de mange featuretter, som uden større anstrengelse kan ses i sammenhæng - et kig bag kameraet på næsten to timer, som leverer præcis det, man har brug for. Der er også en kort scene, hvor instruktøren interviewer sig selv - lidt påtaget, men sjovt fordi David S. Goyer selv elsker hele virakken omkring en dvd-udgivelse. Fraklip og en alternativ slutscene er kendte indslag - ganske som trailers og billedgallerier.

Flot udgivelse - desværre kan selve filmen ikke helt leve op til standarden.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (18 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
EJ Wells
24-12-2009 18:49
Blade 3 Trinity er en pisse fed film filmen er ikke ny mere
da det er cirka 5 år siden at den blev udgivet men Blade 3 er nok en af de bedste gyser film
der er blevet lavet der er masser af blod og slagsmål i Blade 3
Wesley Snipes viser sig som en fremragende skuespiller i filmen som Blade en sej og stærk vampyrjæger der dræber alle vampyrer han få fat i jeg ville ønske der blev lavet en Blade 4 men da det ikke kommer til at ske så må vi holder os til de 3 Blade film der er blevet lavet

Anes
25-6-2009 19:20
Blade trinity er bedre både 1 eren og 2 eren det er en fed film

Nico
24-3-2007 12:17
Filmen er ok men den slår nu ikke Blade 1
Dog er den bedre en 2 er'en der er ret ringe

chacos
30-4-2006 16:13
fedeste film længe

Micwiz
16-9-2005 20:32
Jeg gir heaven zanny ret det er virkelig slemt wesley snipes som jeg plajer at være helt vild med er bare tilskuer den forventede kæmpe scene hvor han skal kæmpe mod den værste af den værste er ovre på ingen tid jessica biel render rundt på en togstation hvor hun venter på skurke og beder dem komme og kæmpe hved at vifte med hånden hen mod sig selv en ting derer blevet brugt så meget i film at det overgår kliche ryan reynolds er meget god jeg mener sjov som altid men det er det han anden film amityville horror er også god men på ingen måde ligesom god som den oprindelige eller scarry.

Blade trinity 0/6

Som ssagt jeg forventer bare atblive underholdt i visse film ligesom denne men nej skuffende


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Kingsman: The Golden Circle21/9
Kærligheden flytter ind21/9
Paula21/9
LEGO Ninjago filmen21/9
I min datters navn21/9
Paris må vente21/9
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film er ikke baseret på et værk af Philip K. Dick?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google