CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Ikiru

Produktionsland:
Japan

Produktionsår:
1952

Manuskript:
Shinobu Hashimoto, Akira Kurosawa, Hideo Oguni

Producere:
Sojiro Motoki

Fotograf:
Asakazu Nakai

Klipper:
Akira Kurosawa
Koichi Iwashita

Komponist:
Fumio Hayasaka

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Husets Biograf

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(50 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
13-06-06:
Filmklassikere i Århus
02-03-04:
Filmhistorien fra a–z i Cinemateket
05-01-04:
Cinematic Moves – Kurosawa Twist
24-04-03:
Kurosawa x 25 i Cinemateket
26-03-03:
Hanks i Kurosawa-genindspilning
20-11-02:
3 nye Kurosawa-film
02-01-02:
Kurosawa i Cinemateket
15-10-01:
Nyt Kurosawa-museum
 
Anmeldelser:
24-03-11:
De syv samuraier
24-02-04:
Rashomon
24-02-04:
Tsubaki Sanjuro
08-07-03:
Livvagten
08-07-03:
De syv samuraier
08-07-03:
Hidden Fortress
04-05-01:
Rødskæg
02-03-01:
Livvagten
 
Artikler:
04-10-01:
Akira Kurosawa
 

Læs også...
I temaet Akira Kurosawa:
 
Akira Kurosawa
Rødskæg
Livvagten
De syv samuraier

At leve

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:143 minutter
Instruktør:Akira Kurosawa
 
Premieredato:13-10-2000
Medvirkende:Som:
Takashi ShimuraKanji Watanabe
Nobuo KanekoMitsuo Watanabe
Kyoko SekiKazue Watanabe
Miki OdagiriToyo
Kamatari FujiwaraOno

Livet og døden
 
Akira Kurosawa fortæller i At leve historien om Kanji Watanabe, en midaldrende kontormand, som under et besøg hos lægen indser, at han har en dødelig kræftsygdom. Til daglig sidder han på et offentligt kontor, sløvt kæmpende en daglig kamp for at beholde jobbet og dermed den sikre tilværelse. Dødsdommen får ham til at indse, at hans trivielle liv er et groft misbrug af både embede og selveste livsgaven – og i et sidste forsøg på at sanse verden kaster han sig ud i noget så skræmmende som ’at leve’.


De mange projekter
Han får hjælp af en fremmed til at bruge penge og lære den overfladiske glæde ved livet at kende, men i bund og grund er Watanabe et godt menneske, og han gennemskuer hurtigt de indholdsløse fornøjelser – det sker i en vanvittig flot scene, hvor han ude i byen hører en sang, han sang som helt ung – og forkaster dem til fordel for en ung medarbejder, pigen Toyo, som han forsøger at gennemskue i et intellektuelt forsøg på at forstå begrebet livsglæde. Arbejdsmæssigt tillader han sig noget så vanvittigt som at yde en indsats – og han hjælper en lille gruppe mennesker, der ønsker en legeplads i stedet for en oversvømmet kloak, ud af bureaukratiets snirkelde omveje. Legepladsen bliver bygget, og han kan dø med ro i sindet.

Det imponerende menneskesyn
Kurosawa har med At leve lavet en lille stor film. Lille, fordi vi i hovedtræk blot følger Watanabe rundt gennem de forskellige stadier i hans opdagelse af livet; stor, fordi menneskesynet og fortælleteknikken er så dybdegående og raffineret. Filmen er bygget op om en lang række løsrevne fortællinger, anekdoter og erindringer, der bliver præsenteret som hver deres glasstykke i den store mosaik, som udgør Watanabes liv. Selve filmen mister sin tidslige identitet – og da Watanabe dør ca. midtvejs lever han videre i de mange historier, som berettes under den meget lange afsluttende scene i det sørgende hjem. Kurosawa opnår at sætte personen og mennesket i centrum i langt højere grad end de begivenheder, som udgjorde hans liv. Filmen tillader sig også afstikkere til andre vignetter, hvis de kan være med til at understrege en pointe.


Den sovende verden
I hovedrollen spiller den japanske skuespiller Takashi Shimura de fleste andre langt ned under gulvbrædderne. Han er Watanabe – og præstationen er så befriende langt fra den grådkvalte vestlige pendent som muligt. Der bliver brugt lang tid på at præsentere Watanabes verden, som den ser ud inden besøget hos lægen. Vi får et humoristisk indblik i bureaukratiets mekanismer – og selvom det er oplagt, hvor sløvt og ineffektivt det er for seeren, så forsvarer Watanabe sine dispositioner ganske imponerende. I anden del af filmen, hvor Watanabe er død, viser Kurosawa sit imponerende format med en række vidunderligt skildrede flash-backs, hvor sammenstødet mellem behovet for at vise følelser og den naturlige japanske reservation resulterer i billedmagi af fineste karat. Tempoet er i hele filmen adstadigt – og man opnår i enkelte scener en slags real-time fornemmlse, hvor det distancerende lag, som plejer at adskille publikum fra filmens personer næsten forsvinder. Vi bliver inviteret indenfor i en passiv eksistens trøstesløse liv i den korte periode, hvor han beslutter sig for at ændre det. Og det er et besøg, enhver filmelsker med respekt for sig selv, bør se at få aflagt i en fart. Man husker det resten af livet.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hedder tvilingerne i High School Musical-filmene?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google