CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
National Treasure

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2004

Manuskript:
Lowell Ganz, Babaloo Mandel, Ted Elliott, Terry Rossio, Cormac Wibberley, Marianne Wibberley

Producere:
Jerry Bruckheimer
Jon Turteltaub

Fotograf:
Caleb Deschanel

Klipper:
William Goldenberg

Komponist:
Trevor Rabin

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Paramount

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(84 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
10-02-05:
Saturn Awards 2005: Harry & Bill i nærkamp
24-01-05:
Marceau i Da Vinci-kode
14-01-05:
Flere folk til Superman & The Da Vinci Code
03-01-05:
Box Office uge 53: Fockers til nytår
06-12-04:
Box Office uge 49: alle gode gange Treasure!
30-11-04:
Box Office uge 48: Treasure tæver Alexander
21-07-03:
Bruckheimer og de slemme drenge
28-05-03:
Indiana Cage på skattejagt
 
Anmeldelser:
09-08-18:
The Meg
08-02-08:
National Treasure - Book of Secrets
22-10-03:
Indiana Jones og det sidste korstog
22-10-03:
Indiana Jones og templets forbandelse
22-10-03:
Jagten på den forsvundne skat
20-11-00:
60 sekunder
 
Artikler:
14-02-03:
Premiereportræt: Nicolas Cage
31-10-00:
Jerry Bruckheimer
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9 Anamorphic WideScreen, 2.35-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Featuretter, slettede scener - samt en interaktiv skattejagt.
National Treasure

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Adventure
Varighed:125 minutter
Instruktør:Jon Turteltaub
 
Anmeldelsesdato:15-06-2005
Medvirkende:Som:
Nicolas CageBenjamin Franklin Gates
Diane KrugerDr. Abigail Chase
Justin BarthaRiley Poole
Sean BeanIan Howe
Harvey KeitelSadusky
Jon VoightPatrick Gates
Se komplet creditliste her

Kodebrydning for de utålmodige
 
Jerry Bruckheimer har tidligere forsøgt sig som historielærer med maraton-katastrofen Pearl Harbor, og efter den lektie har han sørget for at få tavleundervisningen peppet gevaldigt op i denne light-rundtur til en række af de amerikanske histories absolutte hovedattraktioner. Det er lettilgængelig underholdning, hvor plotlogik gang på gang tilsidesættes for hurtige action-løsninger og et handlingsforløb dikteret af et utålmodigt testpublikum. Som lyntur til hovedpunkterne i historien om USA's fødsel klarer filmen det samme som to timers internetsurfing, men man havde håbet på mere efter Bruckheimer leverede både god underholdning og en ditto film med Pirates of the Caribbean.

Helt og skurk samarbejder et kort øjeblik om at finde skatten.

Copyright:
UIP
Koder mig her og koder mig der
USA er gået amok i kodebrydning. En ny, pop-kulturel trend, der blev løftet ind i alles bevidsthed med Dan Browns behændige spændingsroman "Da Vinci Mysteriet" ("The Da Vinci Code"), der allerede er sat i produktion som en regulær filmatisering med bl.a. Tom Hanks i den centrale rolle. Det forhindrer dog ikke Jerry Bruckheimer i at give super-hittet et hurtigt opkog i National Treasure, hvor det også handler om de gamle Tempelridderes store skat. Medbragt fra Jerusalem til Europa og overladt i Frimurer-ordnenens varetægt. I romanform holder historien sig i Europa, men Bruckheimer har ganske fornuftigt – i forhold til eventuelle beskyldninger om regulært tyveri – valgt at rykke handlingen til Staterne.

En mand og hans skat
Her møder vi Benjamin Frankling Gates – og det med navn kan han næsten kun være ud af en historisk interesseret familie. Fra sin bedstefader har den unge Ben hørt fascinerende historier om skjulte spor efterladt af de frimurere, som bl.a. var med til at underskrive Uafhængighedserklæringen, der løsrev De Forenede Stater fra den engelske krone og dermed grundlagde den selvstændige nation USA. Sporene fører langsomt og omstændeligt mod plottets centrale magnet, tempelriddernes enorme skat. Hvor Dan Brown i "Da Vinci Mysteriet" indfletter et omfattende (kom)plot med mange interesser og potentielle skandaler, så er National Treasure enkel på en næsten banal måde. Her er kun en mand, en skat og en modstander.

Man kan næsten høre Indiana Jones-temaet buldre i baggrunden, men det er desværre langt fra den gamle arkæologs niveau.

Copyright:
UIP
Den tænkende helt
Ben har i filmens start to medhjælpere, men da den selvstændige og ambitiøse Ian ikke får sin vilje under en delmission til den arktiske indlandsis og et indefrosset skibsskrog, bliver han sur og forlader Ben og den obligatoriske håndlanger, Riley. I stedet kaster Ian sig selv over skattejagten, og pludselig er der ingen grænser for, hvor skruppelløs han er. Sporene til skatten skal næsten alle afkodes, og her er Ben mere end almindelig skarp til at gennemskue frimurernes finurlige gåder. Desværre er filmen decideret ubehjælpsom, når det gælder om at skildre opklaringsarbejdet – for nok burde National Treasure være en film af den type, hvor rigtige mænd har hår på hovedet og tænker to gange, før de får en anden til at slå for sig, men det virker ofte som om instruktøren Jon Turteltaub (en af Hollywoods tilpas uselvstændige og derfor højest anvendelige håndværkere) arbejder ud fra et diktat om at holde tempoet oppe for enhver pris. Der er derfor ingen ende for, hvor kvikt vi kommer forbi den eftertænksomme kodebrydning og frem til de mildest talt sløve, men dog handlingspakkede actionscener.

Amerikansk historie i korte træk.
Til National Treasures fordel tæller et uhøjtideligt humør, hvor vægten er lagt på rendyrket underholdningsværdi. Filmen har en række nøje udtænkte kapitler, som den afvikler med fremdriften for øje. Vi kommer gennem alle de væsentlige geografiske lokaliteter, Philadelphia (Independence Hall), Washington D. C. (Library of Congress, National Archives), Boston og New York City, steder som amerikanske skolebørn alle hører om og lærer historien bag. Nicolas Cage vandrer målrettet men også uinteresseret gennem sin rolle, der er sidste del af en større kontrakt, han i sin tid tegnede med Jerry Bruckheimer. Der er mere liv i Diane Kruger (der passer langt bedre her end i Troja), men hendes rolle kan ikke forklares ud fra almindelig menneskelig logik. Uden at afsløre for meget af plottet her, kan det dog røbes, at hun i langt højere grad burde være Bens modstander end villig medhjælper.

Tænkere på lavt blus
Havde National Treasure haft modet til at gå efter et plot med samme intelligensniveau, som der er lagt bag filmens mange mere eller mindre skjulte spor, så kunne vi have haft en absolut seværdig film foran os. Men man føler i skræmmende grad niveauet, som Hollywood i Jerry Bruckheimers ende af bydelen kommunikerer med sit publikum på. Nogle af verdens bedst beskyttede skatte kan stjæles med en mellemstor laptop og en ledning med krokodillenæb, en gigantisk eksplosion på et isdækket hav slår ikke den mindste revne i den frosne overflade og verdenshistoriens største skat ligger gemt klods op og ned af…..nå, nej, lad det nu være en rimelig overraskelse til dem, der vover sig på skattejagt med Bruckheimer trods alt. Hvis man ikke stiller krav, bliver man underholdt – men når vi nu rent faktisk har museumsfolk og højtuddannede logikere i hovedrollerne i stedet for skaldede voldsmænd, rappende bad boy-cops eller renskurede amerikanske militærhelte, så havde det været klædeligt, hvis filmen havde turdet fortælle historien på et matchende niveau. Der er langt op til et forbillede som Indiana Jones – og personligt ser jeg langt mere frem til Ron Howards filmudgave af "Da Vinci Mysteriet", som har muligheden for at blive den ægte vare.
 
DVD-vurdering
Dvd'en er ganske opfindsomt bygget op som et kodebrydningsprojekt, hvor man for hver featurette, man ser igennem, får et spor, som efter lidt tid kan bruges til at åbne nye lag af ekstramateriale. På filmens cover står der kun det første lag, men hvis man tager sig tid, så gemmer skiven på en række featuretter, lidt slettede scener og animationsindslag.

Instruktøren Jon Turteltaub præsenterer størstedelen af det, og hvis man kan tilgive det noget højtgearede, småhysteriske tonefald, så er der faktisk informative bidder gemt rundt omkring.
"Skatten", som man kan nå frem til efter tilstrækkelig lang tid foran dvd'en, er ikke uforglemmelig, men en ganske pudsig ledsagelse til filmen. God fornøjelse med at finde frem til den.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (16 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Emil
17-2-2007 10:18
Jeg synes godt nok en her film er ubegribelig dårligt lavet. Der er så mange fejl i den og steder de springer let hen over tingene.

Men det bakker bare mit billede af Nicolas Cage op, selvom jeg ved at jeg er meget alene om at synes han er en dårlig skuespiller.


Hvordan kom de væk fra isen?
Hvorfor skiftede Riley fra at hade dem til at kunne lide dem på få minutter?
De "onde" bliver hængende i museet selvom de ved at erklæringen er væk

Og så er der så meget mere

Cille
20-8-2005 10:20
Jeg vil gerne indrømme, at deres tankegang er en smule overdimentioneret (eller hvordan man staver til det :S) Men det gør det jo ikke til et ringere skuespil..

Micwiz
19-8-2005 18:45
Det gir jeg dig ret i, men efterhånden når man har rundet et pænt antal film begynder man at lægge mærke til visse ting som fejl og overdreven amerikansk savl med det amerikanske flag der bliver vist over 50 gange vilket nok er en dårlig kommentar taget historien i betragtning.

Før i tiden kunne jeg godt sætte mig ned og nyde en film uden at tænke videre over historien men desværre ikke mere:) gid jeg nogle gange kunne.

Men cille du må da kunne sige om der er nogle af præstationerne fra skuespillernes side som du finder mere eller mindre gode

Bare en tanke

Jeg har intet mod filmen bortset fra en lille fejl fra min side alt for høje forventninger.

Cille
19-8-2005 15:26
Nu må I f.. snart stoppe.. Personligt synes jeg, filmen er god.. Hvem tænker også på historie og alt sådan noget andet pis, mens man sidder og ser en film? En film bliver lavet for at underholde, det kan godt være, der er nogle film, der er til for at afspejle virkeligheden, men selvfølgelig er der mange ting, som ikke passer.. Sådan en eventyrsfilm som denne, er til for at underholde, ikke til andet..

jkcarlo
19-8-2005 00:31
national treassures underholder lige til nød og næppe, men jeg tror mere det er de store forventninger til filmen end det egentlig er filmen der er dårlig, der gør at anmelderen af denne film kun giver to stjerner.
jeg har set utallige film der var dårligere end denne, og selvom plottet er tyndt og skuespillet lettere overfladisk fra n. cages side, så får man dog smæk for skillingen og den relative lange scene, hvor frihedserklæringen skal stjæles, er hele filmen værd. filmen indeholder også en ret ok humor.
jeg vil lige knytte en kommentar til filmens anmelder Frederik A. Vandrup. Du bruger rimelig megen energi på din anmeldelse taget dine to stjerner i betragtning. Der er ingen grund til at skrive en hel "afhandling" over en film der grundlæggende bare skal underholde!
*** (tre af seks stjerner)


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken popstjerne lægger stemme til Arthur i Shrek 3?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google