CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
1900

Produktionsland:
Frankrig, Italien, Tyskland

Produktionsår:
1976

Manuskript:
Franco Arcalli, Bernardo Bertolucci, Giuseppe Bertolucci

Producere:
Alberto Grimaldi

Fotograf:
Vittorio Storaro

Klipper:
Franco Arcalli

Komponist:
Ennio Morricone

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(20 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
02-11-05:
Depardieu indstiller karrieren
04-09-03:
Bertolucci må klippe film om til USA
04-06-03:
De Niro hædres af AFI
 
Anmeldelser:
22-07-10:
Once Upon a Time in the West
26-08-05:
1900 - 2. del
19-08-05:
Leoparden
24-11-04:
The Dreamers
14-06-00:
Sidste tango i Paris
 


1900 - 1. del

Anmeldt af:Via Christensen
Genre:Drama
Varighed:162 minutter
Instruktør:Bernardo Bertolucci
 
Premieredato:15-07-2005
Medvirkende:Som:
Robert De NiroAlfredo Berlinghieri
Gérard DepardieuOlmo Dalco
Burt LancasterAlfredo Berlinghieri d.æ.
Sterling HaydenLeo Dalcò
Anna HenkelAnita
Romolo ValliGiovanni Berlinghieri
Se komplet creditliste her

Billedskøn kolos på lerfødder
 
"En socialistisk Borte med blæsten" har Bernardo Bertolucci selv kaldt storfilmen 1900 fra 1976, som nu har repremiere i sin oprindelige, næsten 5½ timer lange version. Første del har premiere nu, mens anden del først kommer om nogle måneder. Men efter gensynet med den 2 timer og 40 minutter lange første del går man ud af biografen med en underlig, ufuldendt oplevelse, for den udgør ikke en afrundet helhed, men standser ganske brat.

Venner og modstandere
1900 handler kort fortalt om to drenge, der vokser op sammen på et gods på Po-sletten i begyndelsen af det 20. århundrede: godsejersønnen Alberto (som voksen spillet af Robert De Niro) og landarbejderdrengen Olmo (Gérard Depardieu). Drengene fødes under den gamle tids egen harmoni med "gudgivne" klasseskel, men efterhånden som arbejderbevægelsen trænger frem, og godset går i arv fra Albertos farfar til hans lade og utiltalende far, bliver drengenes interesser mere og mere modstridende. Den handlekraftige Olmo engagerer sig i arbejderbevægelsen, mens Alberto drømmer sig væk. Og samtidig spirer Italiens svøbe, fascismen, frem ...

Ambitiøst
Det er ambitiøst både at ville tegne vedkommende personportrætter og karakterisere en hel epoke og dens politiske strømninger – i én og samme film. Og det lykkes ikke helt. Stærkest i filmen står skildringen af hvordan de fattige landarbejdere først accepterer deres lod i tilværelsen som en ufravigelig skæbne og er mistroiske over for arbejderbevægelsen, men efterhånden overbevises og drages med i kampen. Her males et rigt og detaljeret billede af et essentielt kapitel i det tyvende århundredes historie. Bertolucci spiller bl.a. på det italienske folks musikalitet og lader folkeviser og politiske slagsange fungere som en udvidet fortællerstemme. Både når kvinderne taktfast synger "Sebben che siamo donne, paura non abbiamo", og når en ensom hyrde synger om hvad der er sket i modstandskampen.

Gode komponenter
De personlige historier er derimod mere vage, selv om det er en fornøjelse at opleve Robert De Niro, Gérard Depardieu og Donald Sutherland i nogle af deres første store roller. Depardieus figur er vel idealistisk, og Sutherlands rigeligt led - men Robert De Niro får hele klaviaturet at spille på som godsejersønnen, der tit kan se det rigtige, men ikke finde modet til at gøre det. Nævnes skal også Burt Lancaster og Sterling Hayden, der som henholdsvis godsejer og leder af landarbejderne giver hinanden værdigt modspil. Desuden er de to drenge, der spiller Olmo og Alberto som børn, fabelagtige. I det hele taget er der masser af betagende, enkeltstående scener, som bliver stående på nethinden – ikke mindst pga. filmfotograf Vittorio Storaros sikre billedsprog: høstscenerne, de lange lige rækker af popler langs floden, bøndernes dans i skoven.

Fragmentarisk
Men som helhed forekommer filmen rodet og usammenhængende, som om Bertolucci ikke hel behersker det store stof. Man kan med nogen ret drage en parallel til Viscontis eminente Leoparden (1962), som også handler om feudal-epokens endeligt over for den moderne tid eksemplificeret ved hovedpersonernes private drama. Her kobles personernes historie med det omgivende samfunds og suppleres og understøttes af en betagende billedside og suggestiv musik. Alt samles til en fuldendt kunstnerisk helhed. 1900 virker både tungere og mere fragmentarisk.

Bertoluccis film
Bertoluccis filmhistorisk mest interessante film stammer fra før han lavede 1900; det er de italienskproducerede Edderkoppens strategi og Medløberen, psykologiske dramaer med fascismen som bagtæppe (begge 1970), og ikke mindst det psyko-erotiske drama Sidste tango i Paris fra 1972. Efter 1900 er han blevet mindre kontroversiel, med internationale storfilm som Den sidste kejser (1987) og Lille Buddha (1993). Hans seneste film er The Dreamers (2003) om tvetydig erotik mellem tre unge filmelskere anno 1968.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Andres
30-4-2012 05:25
Hola Juanma!!! enhorabuena por tu blog.Al leer e9sta earntda sobre el viajero y el turista me viene el sedmil del viaje interior, ese camino que no todos se atreven a recorrer. Somos viajeros o turistas de nosotros mismos?La mayoreda de las veces nos comportamos como turistas de nuestro ser, corremos y corremos en una lucha hacia adelante sin pararnos en la contemplacif3n de la belleza de nuestro sentir, de las sutilezas de nuestra voz interna. Ni reparamos ni apreciamos cf3mo resuena nuestro ser en el contacto con los deme1s, y, como turistas del alma, asfixiamos nuestros anhelos me1s profundos por coger el tren de lo superficial, del e9xito o de todos esos aspectos que alimentan la imagen ideal o el ego como otros llaman.Por el contrario, el viajero interior recorre oscuros e intrincados caminos en busca de algo que siente que ha perdido. Requiere ser paciente porque sabe que el viaje es largo y por supuesto corre el riesgo, por eso es valiente y aventurero, de no volver nunca al lugar del que partif3. Pero lo que es seguro, en eso quiero creer, es que el hogar que un deda perdif3 se encuentra en e9l mismo por lo que podre1 caminar ple1cidamente por caminos desconocidos y crearse y recrease con cada experiencia sabie9ndose a salvo en su propia piel.Un beso muy fuerte y gracias por lo que nos das.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken Ringenes Herre-skuespiller har rollen som Odysseus i Wolfgang Petersens Troy?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google