CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Hawaii, Oslo

Produktionsland:
Norge, Sverige, Danmark

Produktionsår:
2004

Manuskript:
Harald Rosenløw-Eeg, Erik Poppe

Producere:
Finn Gjerdrum

Fotograf:
Ulf Brantås

Klipper:
Einar Egeland

Komponist:
Kjetil Bjerkestrand
Magne Furuholmen
John Erik Kaada
Lauren Savoy
Pål Waaktaar
Freddie Wadling
Bugge Wesseltoft

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(23 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
30-03-05:
PT Anderson laver film om olie
 
Anmeldelser:
24-01-03:
Glasskår
12-09-00:
Magnolia
 
Artikler:
07-03-03:
Premiereportræt: P.T. Anderson
 


DVD-specifikationer
Billedformat:


Lyd:


Ekstra materiale:
Hawaii, Oslo

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Drama
Varighed:121 minutter
Instruktør:Erik Poppe
 
Anmeldelsesdato:19-09-2005
Medvirkende:Som:
Trond Espen SeimVidar
Jan Gunnar RøiseLeon
Evy Elise Kasseth RøstenÅsa
Stig Henrik HoffFrode
Silje Torp FæravaagMilla
Petronella BarkerBobbie
Se komplet creditliste her

Rundtosset socialmoralisme
 
Det er sen aften i Oslo. En ambulance er på vej gennem byen. Bag i sidder et lykkeligt par med deres nyfødte søn. En mand kører på scooter under den samme nattehimmel. Han passerer to drenge i gang med at lave graffiti og en forvirret kvinde, mens han leder efter en ung mand. Da han finder ham er det for sent. Den unge mand løber ud foran ambulancen, og bliver dræbt ved sammenstødet.
Heldigvis vågner Vidar fra sin drøm. Han er tilbage på det psykiatriske hospital, hvor han arbejder som plejer, men hvor man efterhånden også fornemmer, at han næsten lige så godt selv kunne være patient. Han har prøvet det før, og han ved at drømmen kan gå i opfyldelse den næste nat.


Copyright:
Angel/Scanbox
Underfundig fortælling
Den første lettere forvirrende scene afvikles i stærk sanselig stil, afdæmpet og roligt, så man får rig mulighed for at suge alle indtryk helt ind. Man glæder sig derfor fra første blik til resten af filmen i selskab med den norske Erik Poppe og hans dygtige hold, der på både billed- og lydside elegant formår at understøtte den underfundige fortælling, der er på nippet til at tage fart. Historien fordeler sig i flere spor, inden den vender tilbage til udgangspunktet. Undervejs kommer vi tættere på alle personerne, og deres mere og mindre indviklede relationer, der viser sig at være både dramatiske, humoristiske og tragiske.

Desparation, kærlighed og humor
Den unge mand, Leon, der løb gennem byen, fylder 25 år dagen efter. Han har en gammel aftale med en ungdomskæreste, han ikke har set i 11 år. De skal mødes og gifte sig, hvis ingen af dem har fundet noget bedre, på netop hans 25-års fødselsdag. Samme dag har Leons bror, en berygtet røver, fået udgangstilladelse ved at smøre en mere end almindelig interesseret fængselsbetjent. Han tager Leon med på tur gennem byen. Parret med den nyfødte bliver lovet maksimum fire dage med deres søn, der er født med en hjertefejl, men så let vil den handlekraftige far ikke lade lægevidenskaben slippe. Samtidig oplever vi, at de to drenge med spraydåsen er desperate som vilde dyr. De står til tvangsfjernelse efter faderens død.


Copyright:
Angel/Scanbox
Formidabelt manuskript
Vi kommer således vidt omkring i historien, der svinger mellem desperate, lykkelige og både morsomme og nostalgiske øjeblikke. Manuskriptet, der er skrevet af Harald Rosenløw Eeg, er ganske enkelt formidabelt. Hele vejen rundt er der dækning for begivenhederne og hvert af de enkelte spor bliver fulgt helt til dørs.
Desværre bliver brodden taget lidt ud af den store sammenhæng på grund af Vidars gennemgående karakter som den, der binder det hele sammen, og forsøger at få sin drøm til ikke at gå i opfyldelse. Han skulle vel være et poetisk element, den som med højt besvungne ord skulle give historien vinger og løfte moralen om at gribe nuet, tro på chancen og også stå til ansvar for sine handler, helt på plads. I stedet tager hans karakter en klodset drejning fra vagtsom plejer til en næsten shakespearesk joker-profet, som lige bliver en tand for fjollet.

Tungen lige i munden
Ensemblefortællingen er efterhånden velkendt, og filmen læner sig da også på flere punkter direkte op af Paul Thomas Andersons Magnolia. Det er ikke nyskabende, men gennemgående stærkt udført. Fortællingens enkeltdele hænger utroligt fint sammen og stemningsmæssigt formår Erik Poppe at holde tungen lige i munden på tværs af både de følelsesmæssige og spændingskabende dimensioner.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Resen
29-1-2007 21:23
En fin lille film. Synd at norsk film er så undervurderet i forhold til svensk og dansk. De kan sgu også godt i Norge. Det bevidner film som dennne her samt Uno, Naboer (Next Door), Jonny Vang og Kammerat Pedersen i hvert fald om.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
C'est la vie!24/5
Solo: A Star Wars Story23/5
Standing Tall17/5
Charmøren17/5
Deadpool 216/5
Sankt Bernhard Syndikatet10/5
Farvel til Tyskland9/5
The Human Shelter9/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilket år blev Technicolor introduceret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google